Økumenisk uro i Frankrig

- For mig var erklæringen historisk, og herefter kunne jeg ikke se nogen grund til at fastholde adskillelsen mellem kirkerne, sagde Viot, der i 30 år stod i spidsen for den lutherske kirke i Frankrig, til La Croix.

Selv om det før er sket, at protestantiske præster i Frankrig er blevet katolikker, er Michel Viot den første biskop - eller »superintendent« - siden reformationstiden, der tager et sådant skridt.

Skønt Michel Viots konversion er en enkeltstående handling, rækker den polemik, som den udspringer af, dog videre end det strengt personlige og sætter ny fokus på de teologiske forskelle protestanter og katolikker imellem, skriver Le Mondes religionskommentator, Henri Tincq.

I en analyse af situationen pointerer han, at kirkernes forskellige forståelse af sakramenternes rolle og syn på kirken som institution således er blevet aktualiseret af den standende kontrovers om den reformerte kirkes nadverpraksis.

Fra katolsk side er det god teologi, at man kun deltager i nadveren, hvis man er døbt, det vil sige en del af Gudsfolket. I protestantisk teologi er sakramenternes betydning og rækkefølge mere relativ, skriver Le Monde og fremhæver, at det svar, som præsidenten for den reformerte kirke, Marcel Manoel, gav på den katolske kritik, på sin vis er en konsekvens af klassisk protestantisk teologi.

I sit brev til de katolske biskopper understregede Marcel Manoel således, at den reformerte kirke »inviterer dem til nadverbordet, som aner Kristi tilstedeværelse i brødet og vinen. Den enkelte deltager i frihed og på eget ansvar, og hvis der er en risiko, er det risikoen for Guds nåde«.

I sin analyse advarer Henri Tincq dog læserne mod at tolke konflikten som et udslag af bagstræberisk katolsk dogmatisme over for moderne protestantisk tolerance. Debattens heftighed er snarere udtryk for en tilbagevenden til tidligere tiders ortodoksi og deraf følgende skarpe formuleringer på begge sider.

Efter årtiers økumenisk samtale, hvor kirkerne dårligt turde nævne deres forskelle, synes den nye indstilling at være, at kun klar tale kan fremme de økumeniske mål.

Det er den linje, som blandt andet Vatikanets kardinal Ratzinger står for i den katolske kirke. Men også blandt protestanterne er der i dag en tendens til uden tøven at fremhæve de traditionelle teologiske standpunkter, skriver Henri Tincq i Le Monde.

kirkekristeligt-dagblad.dk