Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Økumenisk uro i Frankrig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Økumenisk uro i Frankrig

Kommenter Hold mig opdateret

Ikke-døbtes mulighed for at deltage i nadveren og en luthersk biskops konvertering til den katolske kirke præger den kirkelige debat i Frankrig

Den franske reformerte kirkes beslutning om i særlige tilfælde at tillade ikke-døbte at deltage i nadveren har skabt uro inden for de protestantiske kirker i Frankrig og er blevet skarpt kritiseret af landets katolske biskopper.

Den reformerte kirke traf beslutningen på sin synode i Soissons i maj, men offentliggjorde først afgørelsen den 25. juli, skriver nyhedsbureauet Zenit.

Pastor Gill Daude fra Den protestantiske Føderation i Frankrig forklarede, at beslutningen blev taget efter to års overvejelser. Han sagde, at der er forskellig tilgang til den reformerte kirke, og at nogle mennesker ønsker at deltage i nadveren uden at være døbt. Det drejer sig her om at tage højde for tidens religiøse »vagabondering« og det forhold, »at de konfessionelle tilhørsforhold ikke længere automatisk overgives fra en generation til en anden«.

Det er imidlertid et standpunkt, der har mødt megen kritik fra katolsk side. Dåben er det kristne livs grundliggende sakramente. Hvis det ikke længere er nødvendigt at være døbt for at deltage i nadveren, så drages nødvendigheden af dåbens sakramente i tvivl, udtalte en talsmand for de franske, katolske biskopper.

Annonce
Biskop konverterer

Uroen i det kirkelige miljø forstærkes derudover af, at Paris' tidligere lutherske biskop, Michel Viot, er blevet katolik og håber på at kunne fortsætte som præst i den katolske kirke.

Viots beslutning sættes af avisen Le Monde i forbindelse med den reformerte kirkes ændrede nadverpraksis, men ifølge det katolske dagblad La Croix spillede den fælles katolsk-protestantiske erklæring fra 1999 om retfærdiggørelse også en væsentlig rolle for Viots beslutning.

- For mig var erklæringen historisk, og herefter kunne jeg ikke se nogen grund til at fastholde adskillelsen mellem kirkerne, sagde Viot, der i 30 år stod i spidsen for den lutherske kirke i Frankrig, til La Croix.

Selv om det før er sket, at protestantiske præster i Frankrig er blevet katolikker, er Michel Viot den første biskop - eller »superintendent« - siden reformationstiden, der tager et sådant skridt.

Skønt Michel Viots konversion er en enkeltstående handling, rækker den polemik, som den udspringer af, dog videre end det strengt personlige og sætter ny fokus på de teologiske forskelle protestanter og katolikker imellem, skriver Le Mondes religionskommentator, Henri Tincq.

I en analyse af situationen pointerer han, at kirkernes forskellige forståelse af sakramenternes rolle og syn på kirken som institution således er blevet aktualiseret af den standende kontrovers om den reformerte kirkes nadverpraksis.

Fra katolsk side er det god teologi, at man kun deltager i nadveren, hvis man er døbt, det vil sige en del af Gudsfolket. I protestantisk teologi er sakramenternes betydning og rækkefølge mere relativ, skriver Le Monde og fremhæver, at det svar, som præsidenten for den reformerte kirke, Marcel Manoel, gav på den katolske kritik, på sin vis er en konsekvens af klassisk protestantisk teologi.

I sit brev til de katolske biskopper understregede Marcel Manoel således, at den reformerte kirke »inviterer dem til nadverbordet, som aner Kristi tilstedeværelse i brødet og vinen. Den enkelte deltager i frihed og på eget ansvar, og hvis der er en risiko, er det risikoen for Guds nåde«.

I sin analyse advarer Henri Tincq dog læserne mod at tolke konflikten som et udslag af bagstræberisk katolsk dogmatisme over for moderne protestantisk tolerance. Debattens heftighed er snarere udtryk for en tilbagevenden til tidligere tiders ortodoksi og deraf følgende skarpe formuleringer på begge sider.

Efter årtiers økumenisk samtale, hvor kirkerne dårligt turde nævne deres forskelle, synes den nye indstilling at være, at kun klar tale kan fremme de økumeniske mål.

Det er den linje, som blandt andet Vatikanets kardinal Ratzinger står for i den katolske kirke. Men også blandt protestanterne er der i dag en tendens til uden tøven at fremhæve de traditionelle teologiske standpunkter, skriver Henri Tincq i Le Monde.

kirkekristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​