En hyldest til religionsfriheden

Selv om Richard Swett har talt ved afsløringen af en statue skænket af mormonerne i Utah for at mindes de næsten 20.000 danske immigranter, der var med til at grundlægge Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i USA, og jokket i den grundtvigske spinat ved at invitere danske politikere til fælles morgenbøn på ambassaden, så er det langt fra religion, der har præget Richard Swetts tid i Danmark.

Skolebøn

Han har involveret sig stærkt i diskussioner om menneskerettigheder og i høringer om menneskesmugling. Han har også bevist, at en ambassadør - selv fra et land, hvor fedme er en trussel mod den nationale sundhed - kan gennemføre et maratonløb.

Kristeligt Dagblad har valgt at fokusere på religionen i »Guds eget land«. For selv om religion og politik forfatningsmæssigt er skarpt adskilt, så taler, agerer og protesterer amerikanere meget mere religiøst end gennemsnitsdanskeren. Det giver sig udslag i en stærk politisk deltagelse fra det såkaldt religiøse højre. Ifølge en amerikansk opgørelse er omkring en tredjedel af republikanerne medlem af en kristen koalition. Og i hele landet, oprindende i sydstaterne, insisterer et stort antal unge fra offentlige skoler på at begynde sportskampe med en fælles bøn. Det må de ikke.

- Skolebønnen er et stort emne i USA. Jeg har diskuteret skolebønnerne med mange danske venner, som også opfatter de civile aktioner som en langt større sammenblanding af religion og politik, end man ser i Danmark. Jeg tror, det er nødvendigt at træde et skridt tilbage og se på den meget store vægt, amerikanerne lægger på deres individuelle rettigheder. Og det gør de også om emner, som danskerne ikke taler om. For eksempel skolebønnen. De unge vælger at håndhæve deres ytringsfrihed i form af skolebøn, siger Richard Swett.

- Jeg tror blandt andet, at de højtråbende og mere aggressive udtryksformer i USA hænger sammen med, hvor mange og hvor forskellige vi er. I Danmark bliver de flestes meninger hørt. Men i USA er der 280 millioner mennesker, som både er meget forskellige, og som har meget forskellige dagsordener. Der skal mere til at råbe offentligheden op.

Selv om republikanerne på baggrund af skolebønsaktionerne har arbejdet for at få bønnerne tilladt ved en forfatningsændring, så tror Richard Swett personligt ikke, at der er en forfatningsændring på vej.

- En forfatningsændring kræver megen tid, en velkoordineret indsats og et emne, et stort flertal brænder for. Hvad skolebøn angår, så stiller ingen hindringer i vejen for den individuelle bøn, så modargumentet vil være, at retten til bøn har man allerede. Min fornemmelse er, at balancen mellem de to grupper vil gøre det meget vanskeligt at få en forfatningsændring igennem.

Religion og politik

Richard Swett understreger, at de fleste amerikanere i deres privatliv skiller deres religiøse og deres politiske engagement.

- Men der er grupper af både kristne og andre religionssamfund, som har fundet ud af, at de ved at tale med én stemme har mulighed for at influere på de politiske processer.

Præsidentskiftet fra Bill Clinton til Georg W. Bush i januar har på social- og sundhedsområdet betydet en meget engageret offentlig debat. Præsident Bush ønsker at lægge ansvaret for en stor del af velfærden - og pengene til den - over i religiøse institutioner, som på regeringens vegne skal udføre opgaverne.

- Forslaget har skabt en kolossal debat i USA. Mellem dem, som mener, at de religiøse institutioner umuligt kan adskille mission fra sociale opgaver, og dem, som mener, at det sagtens kan lade sig gøre.

Richard Swetts egen diplomatiske vurdering af sagen er, at problemet kun vil opstå, hvis det viser sig, at ansvar for sociale opgaver ikke kan skilles fra forsøg på at vinde tilhængere for de trossamfund, der udøver socialt arbejde. Han understreger, at både præsidenten og administrationen tror, det kan lade sig gøre.

Black Islam

Islam er den hurtigst voksende religion i USA. Det skyldes både indvandring og religionens popularitet blandt de sorte amerikanere. Richard Swett understreger, at han ikke er ekspert i forskellene mellem de mellemøstlige og asiatiske muslimske indvandrere og såkaldt »Black Islam«.

- USA har den største indvandring i verden i dag. Det har skabt diskussion, men diskussionen har en anden karakter, end den har i andre dele af verden. Det er et område, hvor vores åbenhed og levedygtighed som samfund kunne være et eksempel til efterfølgelse.

Richard Swett kommenterer meget nødigt Danmarks forhold til muslimske flygtninge og indvandrere, men siger, at der ham bekendt ikke findes regulering af bøn på arbejdspladsen og påklædningsregler i USA.

- Den eneste begrænsning, jeg kan få øje på i den sammenhæng, ville være, hvis en religion bruger arbejdspladsen som missionsmark, eller hvis for eksempel bøn tager et omfang, så det går ud over effektiviteten. Men religionsfriheden er ikke en forfatningsrettighed, vi tager let på, siger han.

Richard Swett nævner, at en dansk højesteretsdommer over en morgenmad på ambassaden for blandt andet dommere i Danmark, har forklaret ham forskellen mellem USA og Europa på den måde, at europæere lægger megen identitet i oprindelse og tilhørsforhold til et land, mens amerikanerne finder deres tilhør i forfatningens individuelle rettigheder.

Et vejkort

Det er tydeligt, at udtalelserne om religion i USA falder med et diplomatisk trænet øje for faldgruber i et kontroversielt emne. Det bliver ikke mindre åbenbart ved det sidste spørgsmål, journalisten stiller: Richard Swetts bedste og værste oplevelse med religion i Danmark.

- Min bedste erfaring har været at møde de mange mennesker, som har en tro på Gud, og som udøver deres religion dagligt. Det er et godt samfund, hvor mennesker tager sig af ting ud over sig selv, og nogle gange noget, som er større end dem selv. Mit værste erfaring, eller rettere en ting, der kan gøre mig bedrøvet, er mennesker, som ikke har det fundament, som ikke er så villige til åbenhed og ikke indser værdien af brede menneskelige kontakter.

Richard Swett afstår fra at kommentere episoden, hvor han indkaldte blandt andet politikere til en fælles morgenbøn på ambassaden i forbindelse med NATO´s bombardementer i Kosovo i 1999. Indbydelsen affødte stærke reaktioner fra Venstres Birthe Rønn Hornbech, der blandt andet mente, at den ledte tanken hen på helt andre styreformer end den demokratiske.

- Det er ikke min opgave at dømme andre mennesker. Og blev jeg overrasket over reaktionen? Jeg er blevet overrasket over så mange reaktioner, siger Swett, der dog gerne udtaler, at for ham er religion et vejkort, som hjælper ham i forholdet til Gud. Og den religion, han tilhører, er for ham den, der bedst møder det kriterium.

Richard Swett og hans store familie forlader Danmark den 6. juli. På uafhængighedsdagen, i dag den 4. juli, vil han være at finde ved Rebildfesten, hvor hans svigerfar, Tom Lantos, er den amerikanske hovedtaler.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

I morgen bringer Kristeligt Dagblad et portræt af en af de oprindeligt europæiske menigheder, der fandt ly under religionsfrihedens vinger i USA.