Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Etniske minoriteter skal være kilder i medierne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Etniske minoriteter skal være kilder i medierne

Kommenter Hold mig opdateret

Mediernes fremstilling af flygtninge og indvandrere er for negativ, og det præger danskernes holdning, mener eksperter

Bander af andengenerationsindvandrere, gruppevoldtægter, vold og hærgen. Mediernes trang til sensationer og konflikter giver et skævt billede af etniske minoriteter i Danmark. Det mener lektor og kultursociolog, ph.d. Iben Jensen, fra Roskilde Universitetscenter. Hun har skrevet afhandling om etniske minoriteters adgang til medierne og er ikke imponeret over dækningen af indvandrer- og udlændingeområdet.

- Medierne har en tendens til at begrunde bestemte problemstillinger ved at henvise til folks etniske baggrund i stedet for deres sociale baggrund. Eksempelvis kan man spørge, hvornår det er relevant at oplyse, at en kilde er muslim, hvis det ikke har direkte relevans for historien, eksempelvis i historier om kriminalitet. Man skriver jo heller ikke, at folk er kristne, medmindre det har en specifik betydning. Desuden er der en tendens til at se indvandrere og udlændinge som en samlet gruppe i stedet for at se dem som individer, siger Iben Jensen.

Ifølge hende er det nødvendigt med en holdningsændring hos journalisterne, så de bliver bedre til at nuancere billedet, men det er også vigtigt at gøre etniske minoriteter til en naturlig del af mediebilledet ved at bruge dem som kilder i artikler og indslag, der ikke eksempelvis drejer sig om kriminelle og voldige indvandrere. Den holdning bakkes op af Lisbeth Knudsen, nyhedsdirektør i Danmarks Radio.

Annonce
-Der er ingen tvivl om, at medierne har stor indflydelse på holdningsdannelsen i Danmark. Derfor må vi også være opmærksomme på, hvordan vi dækker udlændingeområdet, siger Lisbeth Knudsen, der mener, at det er DR´s opgave at skildre den kulturelle mangfoldighed med de problemer og successer, den medfører.

- Medierne har ikke ansvar for integrationsprocessen, og det er ikke vores opgave at være specielt opmærksomme på denne gruppe, men vi skal sørge for at nuancere billedet og gøre etniske minoriteter til en del af normalbilledet, siger hun.

Kristeligt Dagblad har talt med en række mediefolk, og gennemgående er alle enige om, at der bør tegnes et nuanceret billede af flygtninge og indvandrere. De etniske minoriteter føler sig dog selv misforstået og misbrugt i medierne, som de mener tegner et skævt billede, viser en undersøgelse, som Danmarks Radio har foretaget.

Den tyrkiskfødte TV-journalist Birgül Balmer, som blandt andet har arbejdet som morgenvært på TV2, synes, at det de seneste år er blevet legalt at anvende et hårdere sprog, når det gælder etniske minoriteter.

På Ekstra Bladet, som har skrevet et utal af kritiske historier om problemerne blandt indvandrere og udlændinge, mener man dog, at det vigtigste må være en fri og åben debat, hvor synspunkterne kan brydes. Chefredaktør Hans Engell afviser ethvert behov for regler.

- Man skal ikke fortie problemerne, for så tegner man det forkerte billede af problemerne på udlændingeområdet og gør dermed alle en bjørnetjeneste. Man skal passe på ikke at gøre det søgt og fortænkt. Man skal lade de almindelige journalistiske kriterier bestemme og ikke lave positiv særbehandling, siger Hans Engell.

jeppesen@kristeligt-dagblad.dk

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Side 5
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​