Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ringe medieinteresse for nye religioner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringe medieinteresse for nye religioner

De nyere religiøse grupperinger som Hare Krishna, Guds Børn og forskellige teosofisk inspirerede religioner fylder ikke meget i mediebilledet.
Foto: arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

Medierne beskæftiger sig ikke længere med de nye religioner – i stedet bliver der sat fokus på islam og kristendom

Når de skrevne medier beskæftiger sig med religion, er det islam og kristendommen, der fylder spalterne.

Der er i medierne gennem 1990'erne sket en generel stigning i interessen for at skrive om religion, men når det gælder grupper som Guds Børn, Hare Krishna

eller de nye teosofisk in-

spirerede religioner, som tidligere kunne være godt stof, fordi de var kontroversielle, så er de efterhånden blevet udkonkurreret af de gamle.

Annonce
Det viser en undersøgelse med udgangspunkt i artikler på Infomedia, avisernes fælles database.

Undersøgelsen er foretaget af René Dybdal Pedersen, ph.d.-stipendiat med speciale i nye religioner ved Aarhus Universitet. For ham er tendensen klar:

– Der er sket en markant stigning i artikler om religion. Det er udtryk for en generel interesse, men den gælder primært islam og kristendommen. Der er ikke en tilsvarende interesse for de nye religioner. Den er dalet i de senere år, fortæller René Dybdal Pedersen og henviser som eksempel til de mange nye teosofisk inspirerede religioner.

Den udvikling er ikke så

underlig, mener lektor Tim Jensen, der beskæftiger sig med blandt andet minoritetsreligioner ved Syddansk Universitet.

– Vi har i løbet af seneste 15 år fået fokus på en anden religion, som det er alt rigeligt at diskutere, nemlig islam. Det tager så meget plads, at der bliver for lidt

tid til det andet, siger Tim Jensen.

Han bakkes op af medieforsker ved Film- og Medividenskab i København, Stig Hjarvard, som desuden peger på islam som medvirkende årsag til et øget fokus på kristendommen.

– Det handler om aktion og reaktion. Omtalen af islam får politiske kræfter til at fokusere på kristendommen, som dermed bliver bragt i spil og ender i medierne, siger Stig Hjarvard.

Den slags skaber overskrifter, og det i en grad, som de nye religioner ikke kan hamle op med.

For hvor de tidligere ofte viste sig som sektlignende grupper med til tider tem-melig voldsomme religiøse udtryk, er der i dag sket en afdæmpning, fortæller René Dybdal Pedersen.

– Der er en øget fokus på det åndelige og spirituelle i samfundet i dag, og der passer de nye religioner godt ind. Fordi de er blevet tidstypiske, er der ikke længere de samme overskrifter at hente, og derfor falder me-diernes interesse, siger René Dybdal Pedersen.

freya@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Kirke og tro

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​