Henrik Hoffmann-Hansen |
7. maj 2007
Meget genbrugstøj bliver aldrig genbrugt til andet end forbrænding, men organisationer har svært ved at sige nej tak. Indimellem er der jo også guld i poserne
Hvordan siger man pænt nej tak, når mennesker gerne vil give noget til et godt formål?
Det spørgsmål må genbrugsmedarbejdere hos Danmission i Odense dagligt stille sig selv. Butikken er organisationens største og man rykker ud mange gange hver dag, når odenseanerne ringer for at få afhentet genbrugsvarer.
– De henter tonsvis af tøj og møbler og er efterhånden blevet meget dygtige til på forhånd at screene, hvad der kan bruges, fortæller afdelingsleder Torben Engelhardt Holm fra Danmission.
Han tilføjer, at man selvfølgelig må tage det sure med det søde, men hvis folk ringer for at få fjernet de sidste rester efter et dødsbo, så siger man trods alt nej tak.
Danmission har 84 genbrugsbutikker, hvoraf 33 drives sammen med De Samvirkende Menighedsplejer under navnet Kirkens Genbrug. Arbejdet gav sidste år Danmission et nettooverskud på 15 millioner kroner.
Tilsvarende succeshistorier kan andre organisationer fortælle, men der er stor forskel på, hvordan genbrugsvarerne skaffes til huse. Nogle organisationer benytter sig af genbrugscontainere, især til indsamling af tøj. Det er imidlertid også en sikker vej til at skaffe sig en masse skrald.
– Vi har helt bevidst fravalgt at have containere, for vi har hørt om, at man nogle steder har måttet kassere helt op til 80 procent af det tøj, der lægges i dem, siger salgschef Tune Friis fra Kræftens Bekæmpelse.
Han vurderer, at foreningen selv må skrotte omkring 20-30 procent af, hvad der kommer ind til de snart 10 butikker, man driver. De giver Kræftens Bekæmpelse en nettoindtægt på netto to millioner kroner om året.
Hvor meget der rent faktisk må smides ud for branchen som helhed er der meget forskellige bud på. Sektionschef Erik Hove fra Dansk Røde Kors anslår, at organisationen må kassere 10-15 procent af det tøj, der kommer ind.
– Det er klart, at hvis der kommer for stor en mængde affald i en container, så flytter vi den. Så kan det være, den ikke skal stå lige på ruten hjem fra pizzabutikken.
Vi får de bedste varer, når folk kommer direkte ind i vores butikker og afleverer deres ting. Det hjælper meget, at man har øjenkontakt, siger Erik Hove.
Det værste er poser med genbrugstøj, der bliver stillet foran en butik eller ved siden af en container i lukketiden. Ofte risikerer tøjet at blive vådt, eller der kan komme hunde forbi, som tisser på det. Der kan også blive puttet affald ned i poserne, eller det bedste tøj bliver taget, inden personalet møder på arbejde.
Informationssekretær Vibeke Lind fra Kirkens Korshær kender alt til affaldsproblemerne, og hun fortæller, at man må kassere godt og vel halvdelen af det tøj, der kommer ind. Man har dog forsøgt sig med forskellige alternativer til lossepladsen.
– Lokalt har nogle klippet for eksempel t-shirts op, så de kunne bruges som klude, som man har solgt til mekanikere og fabrikker, siger Vibeke Lind.
Hun understreger, at der indimellem kan være "guld" i poserne. Kirkens Korshær holder en del kurser for de frivillige medarbejdere, så de bedre kan vurdere tingenes rette værdi. Som for mange andre organisationer på genbrugsmarkedet er økonomien kun en del af udbyttet for Kirkens Korshær. Et andet væsentligt element er, at man via butikkerne får kontakt til mange nye mennesker. En del bliver selv aktive gennem butikkerne. Det kan ligefrem være et argument for at sælge varer lidt for billigt.
– Det kan da godt være, der pludselig dukker en meget fin bog i en 1. udgave op, som er mange penge værd. Den bliver måske solgt for billigt, men det gør ikke noget, vi bliver snydt engang imellem. Så er der jo en chance for, at kunderne dukker op igen, siger Vibeke Lind.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad