Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Grundfos-direktør Niels Due Jensen, hvis personlige formue udgør 300 millioner kroner, lægger ikke skjul på, at han dårligt kan forlige sig med bibelteksten om Lazarus: - Den siger jo nærmest, at er du rig, så ender du pr. automatik i helvede

- Man kunne også spørge: Hvorfor ligger Lazarus der ved den rige mands dør? Hvorfor går han ikke ud og søger arbejde i vingården? Dengang var det vel også op til en selv at skaffe sig et arbejde, frem for bare at lægge sig og vente på smulerne fra de riges bord?

Koncernchef Niels Due Jensen tilføjer, at han anser tiggeri for det menneskeligt mest nedværdigende. Spørgsmålene om Lazarus' tilsyneladende ikke-eksisterende forhold til arbejdsmarkedet får lov at stå ubesvarede blandt lædermøblerne i Grundfos-direktørens rummelige kontor.

Et svar kunne måske være, at der på arbejdsmarkedet dengang ikke var plads til en syg Lazarus. Helbreddet har ganske givet ikke været i top. I søndagens tekst, Lukasevangeliets kapitel 16, vers 19 til 31, fortælles, at han var fuld af sår, som hundene kom og slikkede. Siden genoprettes retfærdigheden: Fattige Lazarus får sin løn i himlen, og den rige mand sin straf.

Niels Due Jensen er ikke, som den rige mand i lignelsen, klædt i purpur, men nøjes med rødt silkeslips over en blå manchetskjorte. Ikke desto mindre sidder vi her over for en mand, som med sin familie af »Børsens Nyhedsmagasin« er blevet takseret til Danmarks fjerde rigeste, men denne ære afvises kort og godt som »noget ærkevrøvl« af koncerndirektøren.

Annonce

- Det er ingen hemmelighed, hvad jeg er ejer af, tilføjer han: - Ca. fem procent af Grundfos Holdings aktier. Det svarer i dag nogenlunde til en værdi af 300 millioner kroner.

Altså, som det understreges, en formue af en ganske anden størrelsesorden end de godt 17 milliarder, som Grundfos-koncernen vurderes til, og Due Jensen-familien placeres efter, i hitlisten over »Danmarks rigeste«. Om end fortsat på den lune side af det sociale netværk.

Niels Due Jensen, der fra Grundfos' hovedkontor i Bjerringbro ved Viborg regerer over 11.000 medarbejdere, fordelt i godt 40 lande, lægger ikke skjul på, at han dårligt kan forlige sig med søndagens tekst. Efter hans opfattelse er problematikken her alt for forenklet.

- Den siger jo nærmest, at er du rig, så ender du pr. automatik i helvede, og det er da barsk, men heller ikke rigtig noget, jeg for alvor kan forholde mig til, fastslår direktøren, der forsøger at drive sin koncern ud fra samme kristne livsgrundlag som faderen og grundlæggeren af Grundfos, Poul Due Jensen.

- Bibelens ord skal betragtes som rettesnor. Det er så op til os at omsætte dem i praksis i forhold til det liv, vi nu fører. Det kristne livssyn må forvaltes med fornuftighed, tilføjes det.

Selv om Niels Due Jensen er forbeholden over for teksten og stiller spørgsmål til Lazarus' passive position ved den rige mands dør, så er han en af de danske erhvervsledere, som i årevis har arbejdet for virksomhedernes sociale ansvar og et rummeligt arbejdsmarked.

Et arbejdsmarked så rummeligt, at det skal kunne omfatte en Lazarus og alle dem, der af den ene eller anden grund ikke kan klare en almindelig arbejdsdag.

- Der skal være plads også til de svage medarbejdere, understreger han og fortæller, at man på Grundfos igennem de sidste 30 år har udøvet et socialt ansvar.

- Vi har den målsætning, at vi i vores danske selskaber, som omfatter omkring 5000 ansatte, skal beskæftige ca. tre procent af vores medarbejderstab på særlige vilkår - i fleks- eller skånejob, med midlertidige ansættelser under en funktionsprøvning, eller hvad der nu kan blive tale om.

Hvis alle danske virksomheder fulgte samme målsætning, ville samfundet ikke have noget væsentligt problem med at beskæftige folk med nedsat arbejdsevne, tilføjer Niels Due Jensen, og det er, hvad han arbejder for som formand i et nationalt netværk for virksomhedsledere.

- Virksomhederne har pligt til at udøve et socialt engagement. Det offentlige kan ikke løse den opgave alene, og der er ingen, der gider blive ved med at sidde i det offentlige system og flette peddigrør. De vil ud at virke, de vil bevise, at det, de kan, kan bruges til noget, og det har i Grundfos altid været vores princip, at det, der laves af medarbejderne i de beskyttede afdelinger eller fleksafdelinger, skal kunne bruges. Vi tilbyder ikke beskæftigelsesterapi.

For Niels Due Jensen er det magtpåliggende at understrege, at virksomhederne frivilligt må tage deres ansvar op.

- Tvang derimod vil ikke mindst komme til at skade klienterne, som vil føle sig som pariaer på virksomheder, hvor man måske ikke ønsker dem. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Det sociale ansvar gælder også de offentlige virksomheder, understreges det. Her har det hidtil knebet, mener Niels Due Jensen, der dog nu ser positive eksempler på, at der også her er ændringer undervejs.

Selv om Grundfos er og har været en foregangsvirksomhed på det sociale område, så ligger det koncerndirektøren meget på sinde at understrege, at Grundfos ikke er, eller skal være, nogen social institution.

- Vores opgave er først og fremmest at drive en konkurrencedygtig forretning, som vi kan leve af, men hvor der så altså også er plads til mennesker med mere eller mindre selvforskyldte handicaps eller svagheder.

På internationalt plan går udviklingen i retning af, at de multinationale selskaber får større magt, men det giver ikke Niels Due Jensen anledning til betænkeligheder.

- Det betyder selvfølgelig, at erhvervslivet i stadig højere grad - i en økonomisk fornuftig udstrækning - må være med til at lindre nøden i samfundet, og det erkendes da også i alle de store virksomheder. Her ved man, at man nødvendigvis må påtage sig et reelt socialt ansvar, hvis man skal drive forretning fremover. Det kræver kunderne, det kræver medarbejderne, det kræver samfundet.

Gamle fjendebilleder af den grumme kapitalisme, der kun tænker på profit, kan man godt pakke sammen, fastslår Due Jensen. I dag »arbejder vi sammen for at få den fælles kage gjort størst mulig«, siger han og udtaler sin overbevisning om, at de stadig mere magtfulde multinationale virksomheder »i stor udstrækning vil opføre sig ansvarligt og vedkende sig deres plads og betydning i det internationale samfund«.

Ansvaret følger med magten og evnerne, understreges det, men alle mennesker har også et ansvar at leve op til over for sig selv, mener Due Jensen. Derfor vil han hellere hjælpe Lazarus med at varetage dette ansvar ved at få ham ud på et rummeligt arbejdsmarked frem for en passiv »langtids-sygemelding« ved den rige mands dør.

På Grundfos har man årligt omkring 200 langtidssygemeldte, og takket være en aktiv indsats fra virksomhedens side lykkes det at få over 95 procent af dem i arbejde igen - enten på Grundfos eller andre steder.

- Det er et af de områder, hvor vi inden for vort sociale engagement har haft størst succes. Vi forsøger at støtte og hjælpe, men fortæller dem også, at vi har brug for dem. Og er der noget, en syg har brug for at få at vide, så er det, at nogen har brug for ham.

steenskristeligt-dagblad.dk

Blå bog

Niels Due Jensen har været koncerndirektør i Grundfos A/S siden 1976. Han er uddannet maskiningeniør, og medlem af blandt andet Dansk Industris hovedbestyrelse. Han har fået tildelt flere priser. Grundfos-koncernen, som blev grundlagt i 1945 af faderen, Poul Due Jensen, er med en årlig produktion på otte millioner pumpeenheder blandt verdens førende pumpeproducenter.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock