Fransk islamkritiker under jorden

"Sådan som Muhammed viser sig i Koranen, fremstår han som en nådesløs kriger, en røver og en polygam jødedræber. (...) Ritualerne indeholder en arkaisk vold som islam giver en rede, hvor volden kan vokse i fred og ro. (...) Islam er en religion, som både i sine hellige tekster og i sine ritualer opfordrer til vold og had. Had og vold bor i denne bog, Koranen, som enhver muslim er opdraget efter", skriver Robert Redeker.

Formanden for Frankrigs Muslimske Nationalråd, Dalil Boubakeur fra Mosken i Paris, har taget afstand fra dødstruslerne.

– Jeg fordømmer enhver form for vold, og jeg er ked af det på filosofilærerens vegne, siger Dalil Boubakeur.

Mindre klar i sin fordømmelse er lederen af moskeen i Lyon, Kamel Kaptane, som erklærer, at "man havde kunnet forlange af en filosofilærer, at han udviste større viden og større videnskabelig hæderlighed".

De første politiske reaktioner på filosofilærerens indlæg har været bemærkelsesværdigt forsigtige. Undervisningsminsiter Gilles de Robien erklærede sig solidarisk med Redeker men understregede også, at "som offentligt ansat burde Redeker have udvist større tilbageholdenhed".

Premierminister Dominique de Villepin har kaldt dødstruslerne "uacceptable" men også tilføjet, at "vi lever i et demokrati, hvor enhver kan udtrykke sig frit, så længe man respekterer de andre".

Den anti-racistiske organisation MRAP har karakteriseret Redekers holdninger som provokationer, mens den franske Menneskeretsliga på én gang har fordømt dødstruslerne og kaldt Redekers synspunkter for "kvalmende".

Og selvom fransk presse har dækket sagen, har dødstruslerne langt fra været hovedhistorien i de franske medier.

– Man kan ikke sige, at sagen har fået intens mediedækning, siger Eric Maurice fra magasinet Le Courrier International, som behandler pressedækningen af aktuelle spørgsmål i og uden for Europa.

– Alle har omtalt sagen, men ingen har haft Redeker som hovedhistorie, og meget få har fulgt sagen op over flere dage. Til sammenligning fik pave Benedikts udtalelser i Tyskland meget større dækning, siger Eric Maurice, som følger med i de franske medier for Courrier International.

Det skyldes, mener han, at Redeker-sagen er en intern fransk sag, som ikke har vakt større opmærksomhed uden for Frankrig.

– Og så skyldes det måske også det synspunkt, at ytringsfriheden ikke er specielt truet i Frankrig, og at denne sag kun vedrører en ekstremist, som har problemer med andre ekstremister, siger Eric Maurice.

Det synspunkt forfægtes blandt andet af den franske islamspecialist Olivier Roy, som kalder sagen for "en storm i et glas vand".

– Uanset om det drejer sig om de danske Muhammed-tegninger eller om aflysningen af Mozart-operaen i Berlin, så drejer det sig hver gang om en lille håndfuld ekstremister, der kaster olie på bålet. Jeg er ikke overbevist om, at der er en voksende selvcensur. Tværtimod ser man flere og flere polemiske angreb på islam, som ofte oser af uvidenhed og nærmer sig det stupide, siger Olivier Roy.

En af Frankrigs førende religionsforskere, Jean Beauberot fra Ecole des Hautes Etudes Pratiques i Paris, er en af dem, der har taget lige skarp afstand fra dødstruslerne mod Robert Redeker som fra hans synspunkter.

– At forsvare ytringsfriheden indebærer ikke, at man skal forsvare enhver hadefuld dumhed. Vi går på en højderyg med en dyb slugt til hver side, og jeg frygter, at de, der udelukkende taler om ytringsfriheden, kun har øje for den ene og derfor risikerer at dumpe i den anden, skriver Jean Beauberot i dagbladet Le Monde.

Denne både-og-holdning kritiseres imidlertid af en række intellektuelle, som har offentliggjort en appel til støtte for Robert Redeker. De kritiserer blandt andet "forskellige udtalelser om at man skal undgå provokationer for ikke at virke stødende. Den slags udtalelser er dikteret af angst, og det er utilstedeligt, ligesom det er utilstedeligt, at lærernes fagforening, SNES, i første omgang tog afstand fra en lærer, hvis liv er truet", hedder det i appellen.

– Spørgsmålet er, om man i det hele taget kan tage en teologisk diskussion om islam i dette land. Mit indtryk er, at hvis man vil udtale sig om islam, skal man være meget, meget forsigtig, siger Rapahël Draï, underskriver af appellen og professor i jura ved Institut for Statskundskab i Aix-en-Provence.

– Man gør ikke friheden en tjeneste, når man umiddelbart efter fordømmelsen af dødstruslerne slår over i at fordømme de udtalelser, der har udløst dem, sagde Rachid Kaci, generalskeretær for Bevægelsen af Verdslige Muslimer i Frankrig, i en tv-debat om Redeker-sagen.

– Jeg kan fortælle om masser af mennesker, som argumenterer for en mindre fundamentalistisk læsning af Koranen, og som udsættes for trusler i deres kvarter eller i deres by, siger han.

Et aktuelt eksempel er Antoine Sfeir, politolog af libanesisk oprindelse og leder af Center for Mellemøststudier i Paris. Han offentliggjorde samme dag som Robert Redeker et indlæg i Le Figaro, hvor han ligesom Redeker, men i mere moderate vendinger, langede ud efter den muslimske kritik af pave Benedikts tale.

"Er det umuligt at have et kritisk syn på religion", spørger Antoine Sfeir i indlægget, hvor han også skriver, at "muslimerne selv er de første ofre for fundamentalisternes fordrejning af islam".

Også Antoine Sfeir, har modtaget dødstrusler efter offentliggørelsen men har valgt ikke at skjule sig.

For professor emiritus i islamisk idehistorie ved Sorbonne Univerisitetet i Paris, Mohammed Arkoun, er Redeker-sagen et bevis for, at Frankrig bør støtte de muslimer, som i Frankrig og resten af Europa arbejder for en mere moderne fortolkning af Koranen.

Han har længe argumenteret for, at en islamisk reformbevægelse nødvendigvis må komme fra Europa, hvor ytrings- og tankefriheden gør en sådan bevægelse mulig.

– Under debatten om verdslighedsloven, der førte til et forbud mod islamiske slør og andre religiøse tegn i skolerne, foreslog jeg, at man opretter et fakultet for islamisk teologi for at styrke den akademiske tænkning inden for islam. Det blev også nævnt i loven. Vi har fået forbuddet mod sløret. Men vi har aldrig fået fakultetet, har Mohammed Arkoun beklaget under polemikken om Robert Redeker.

Spørgsmålet er, om Redeker-sagen kan medvirke til at fremme den kritiske, konstruktive debat om islam i Frankrig.

Nej, svarer Dominique Mobailly, lærer ved journalistskolen Ecole Suplérieure de Journalisme i Lille.

– Den politiske korrekthed ligger som en dyne over landet. Ser man på politikernes udtalelser om Redeker-sagen, er det helt tydeligt, at de er bange for at blive beskyldt for racisme eller islamofobi. En anden årsag er frygten for, at en hed debat skal komme det yderste højre til gode, her ganske få måneder før præsidentvalget, og dermed påvirke valgresultatet. Jeg tror ikke, vi får en mere åben islamdebat på denne side af præsidentvalget i maj, siger Dominique Mobailly.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk