Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Når sex bliver en mission til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når sex bliver en mission

Benna Asmussen Hørlück er drivkraften bag hjemmesiden www.adamogeva.dk. -- Privatfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

Benna Asmussen Hørlück har en mission. Hun vil møde de unge, hvor de unge er – også seksuelt. Derfor har hun sammen med sin bror Asbjørn Asmussen startet en seksual-rådgivning for unge på nettet

Adam og Eva var de to første mennesker på Jorden, men de er også navnet på den nye seksualrågivning www.adamogeva.dk, hvis ene drivkraft er 41-årige Benna Asmussen Hørlück, der oprindelig er uddannet på filmskolen The London International Film School i London, hvor hun boede i tre år i starten af 1990'erne.

Hun har dog ikke lavet nogen film siden studietiden, men det gør ikke noget.

For tiden i den engelske hovedstad betød også en øget appetit på at møde og lære andre dele af verden, troen og menneskelivet at kende. Og dén nysgerrighed er siden blevet brugt flittigt, for eksempel som freelancer på DR, hvor hun i de seneste syv år har lavet adskillige programmer om tro, blandt andet de meget roste "Tanker i tiden", hvor to kendte på skift tilbragte et døgn på en øde ø, mens de diskuterede forskellige eksistentielle emner. Selv kan Benna Asmussen Hørlück også lide at diskutere – især når det sker åbent og konstruktivt. For det gælder om at kunne bidrage med noget til hinanden, mener hun og siger, at dét gælder alle emner, også de seksuelle, som hun gerne tager op.

Annonce
Benna Asmussen Hørlück ejer nemlig ikke skyggen af berøringsangst. Hun var i en årrække landssekretær for foreningen Retten til Liv, som er en anti-abort-organisation. Det drejer sig om at møde mennesket, der hvor den enkelt befinder sig, siger hun og nævner de unge som et oplagt eksempel. De formodes at leve i en seksuelt-eksperimenterende virkelighed. Men de fleste af dem lever i stedet en anden mere famlende og usikker virkelighed.

Respekt og en god tone er nøgleord for Benna Asmussen Hørlück, der sætter imødekommenhed og venlighed meget højt, også når hun har travlt, hvad hun som regel har. For ud over arbejdet i DR, og nu også på www.adamogeva.dk – er den engagerede kvinde også en af hovedkræfterne bag www.jesusnet.dk, der er en hjemmeside fra Indre Mission om kristendom og tro.

Benna Asmussen Hørlück er gift med Niels Henrik Hørlück, der er formand for den lokale afdeling af Indre Mission. Sammen har de tre børn i alderen 10-13 år. Familien bor i Græsted, som Benna Asmussen Hørlück beskriver som en hellig landsby, hvor de fleste kender hinanden. Her har hun også et stort virke som redaktør af kirkebladet, aktiv i Indre Missions Juniorklub og en af hovedkræfterne bag årets julemuscial, hvor hun og hele hendes familie er faste medvirkende. Dem, som arbejder sammen Benna Asmussen Hørlück, omtaler hende som en rigtig slider med en professionel og engageret indstilling til sit arbejde – men også med et meget stort hjerte for de mennesker, som hun har med at gøre. Det ses for eksempel i hendes funktion som redaktør for brevkassen "Ondt i troen" på JesusNet.dk. Men også i hendes engagement i mennesker, som bliver uretfærdigt behandlet. Derudover er hun én, som det er nemt at komme på bølgelængde med og derfor let at arbejde sammen med, lyder meldingen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​