Præster vil bruge psykoterapi

Da Lene Østergaard for halvanden måned siden blev opmærksom på det nye Netværk for præster med psykoterapeutiske interesser, var der ingen tvivl om, at hun skulle være medlem.

Udover sit virke som præst er hun også uddannet familierådgiver- og terapeut og har gennem de seneste 10 år beskæftiget sig med psyko-terapi, som er en samtalebaseret terapiform. Og for Lene Østergaard er der en ganske tydelig forbindelse mellem psykoterapien og arbejdet som præst, fortæller hun.

– For mig er koblingen, at jeg fordyber mig i familieterapien, fordi vi har livsværdierne i kristendommen, og her bliver det terapeutiske en måde at omsætte værdierne til praksis på, forklarer hun, og peger på ægteskabsrådgivning som et eksempel: Her kan man nemlig lære parterne at tale til hinanden på en måde, så de finder frem til tolerance, tilgivelse og hengivelse – altså kristne livsværdier.

I 2004 blev Lene Øster- gaard færdig med terapeut-uddannelsen, og siden har hun brugt halvdelen af sin tid på sit præstevikariat i Smørum Kirke på Sjælland og den anden halvdel på arbejde i Familierådgivningen.

Lene Østergaard er ikke den eneste, der har fået øje på fællestræk mellem psykoterapien og præsteembedet. Det har også præst Anders Juul Fuglsang, der med sig i bagagen har en tre-årig uddannelse i psykoterapi.

– Det har jeg brugt utrolig meget i præstearbejdet, navnlig som sygehuspræst. Men som sognepræst har jeg ligeledes haft sognebørn til sjælesorgssamtaler, hvor jeg har kunnet trække på mange af de værktøjer, jeg lærte på uddannelsen, forklarer han.