Af Jesper Heldgaard |
9. marts 2001
EN UDFORDRING: Direktøren for et dansk firma med milliardomsætning valgte at bruge to ugers ferie på en selvfinansieret tur til Nepal for at rådgive små, nystartede forretninger i en tibetansk flygtningelejr
Der er altid behov for læger i udviklingslande og katastrofeområder til at lappe folk sammen og lastbils- chauffører til at bringe nødhjælp frem til tørke- eller jordskælvsramte. Men hvad gør en erhvervsleder, der gerne vil gøre en helhjertet, men kortvarig indsats for en bedre verden i sin sparsomme fritid? Det spørgsmål har den 40-årige civilingeniør og økonom Per Asmussen fra Århus tumlet med i en del år. Han har aldrig stillet sig tilfreds med det mest oplagte svar: At erhvervslederen hjælper verdens fattige bedst ved at blive hjemme, så han ikke går i vejen, men i stedet tjener nogle penge, som han så kan sende til udviklingslandene. - Vi har som erhvervsledere nogle kvalifikationer og erfaringer, som der også er behov for i u-landene. Dem kan vi give videre under kortere ophold i det fremmede, sådan som så mange andre faggrupper gør, siger Per Asmussen. Den ihærdige dansker har været blandt direktørerne hos Grundfos i flere år. I november i fjor blev han administrerende direktør for den franske gigant Alstoms division for fjernvarmerør med hovedsæde i Fredericia og en årlig omsætning på halvanden milliard kroner. Brev til hjælpeorganisationer Under et ophold i udlandet, blandt andet på en af Europas førende erhvervsskoler, International Management Development i Schweiz, mødte han kolleger fra hele verden. Flere af dem havde gjort sig lignende tanker om at give en hånd til u-landene. Blandt dem var direktøren for ølfirmaet Budweiser i Japan og IT-direktøren for den hollandske Rabobank. De dannede en lille gruppe, som de kaldte Make a Difference-teamet (Gør en forskel-holdet). Tankerne blev nedfældet på et par stykker papir, som de sendte rundt til en lang række hjælpeorganisationer for at høre, om de havde et projekt, hvor holdet kunne gøre gavn under et to-ugers ophold. - Reaktionerne var skuffende. Langt de fleste hørte vi intet fra, andre svarede kort, at de ikke havde ideer til os. Kun få var positive og kom med et par forslag, fortæller Per Asmussen. - Vi havde på forhånd givet hinanden håndslag på, at vi kun ville tage af sted, hvis der kom et forslag, vi virkelig troede på. Hvis ikke ville vi stille og roligt glemme ideen eller i det mindste udsætte den. Dansk partner Men så kom der et forslag fra en dansk organisation, som alle fire i gruppen med det samme syntes godt om. Det var fra danske Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i Nepal, som blev partner. MS har i flere år støttet omkring 1500 tibetanere, der lever på flugt i deres egen lille bydel i Nepals hovedstad, Kathmandu. For et par år siden startede en lille gruppe, der tog navn efter Dalai Lamas vinterpalads i Tibet, Norbulingka. Formålet for gruppen var at værne om tibetansk kultur og samtidig skabe indtægter og beskæftigelse. En gruppe startede en restaurant med tibetansk mad, en anden et syværksted og en tredje et turistfirma med guidede ture. Ideen lød rigtig. - Men der var aldrig kommet gang i projektets omsætning. Den lå og rodede omkring nogle få tusinde kroner om året. MS-Nepal og Norbulingka spurgte, om vi kunne gøre noget ved det, siger Per Asmussen. - Det var præcis sådan en udfordring, vi søgte. Et projekt, hvor vi netop kunne bruge vores erhvervsbaggrund, og samtidig var det ikke større, end at vi kunne nå at udrette noget på de blot to uger, vi havde til rådighed. Forberedt via e-mail Forberedelserne gik i gang via e-mail. De elektroniske forbindelser frem og tilbage mellem Nepal, Japan, Holland og Danmark glødede. Den lille fire-mands-gruppe satte sig ind i alt muligt om Nepal, tibetansk kultur og turister i Nepal. Ingen af dem havde været i Nepal før eller arbejdet med noget tilsvarende i et udviklingsland. - Vi var noget usikre, da vi ankom til Kathmandu i oktober. Meget kunne jo gå galt, og vi var enige om, at gik det galt, ville vi lige så stille sige pænt tak og farvel og tage på trekking i bjergene, siger Per Asmussen. Det blev imidlertid ikke aktuelt. Holdet fik nok at gøre med at besøge og rådgive grupperne. Og oveni fik de endda en ekstraopgave. Eksil-tibetanere i Nepal, Indien og flere andre lande har nemlig i årevis haft håndknyttede tæpper som en af deres vigtigste indtægtskilder. Men de seneste fem år er salget gået ned ad bakke. En repræsentant for Nepals eksilregering bad om et møde med erhvervsfolkene for at få deres råd, og holdet nåede at producere små rapporter med konkrete anbefalinger til både Norbulingka og tæppefabrikationen. - Vi har haft den store glæde og tilfredsstillelse, at vores anbefalinger ikke blot blev godt modtaget. De bliver også brugt, og flere af grupperne arbejder nu i den retning, vi foreslog dem, fortæller Per Asmussen. - Vores rapporter er ganske korte, og flere af anbefalingerne kan synes banale, men de ser altså ud til at virke. Måske fordi vi gjorde meget ud af ikke at komme brasende med forudfattede meninger, men i stedet stillede en masse spørgsmål, og i den proces nåede Norbulingka-folkene faktisk i høj grad selv frem til de oplagte konklusioner. Tror på ideen Den umiddelbare succes med at overføre viden betyder, at Per Asmussen tror på ideen om, at man på forholdsvis kort tid kan gøre en forskel. - Forskellen er ikke så stor, men kan vores lille indsats være med til at løfte andre mennesker op over det niveau, hvor de blot har til dagen og vejen, frem til at have et lille overskud, som kan bruges til mere uddannelse og udvikling, så har jeg fået en gammel drøm opfyldt, siger Per Asmussen. Han lægger dog ikke skjul på, at han også tog til Nepal for sin egen skyld. - De to uger i Nepal gav mig mere, især menneskeligt, men også fagligt, end jeg kunne have fået noget andet sted. Og så altså også tilfredsstillelsen af at have gjort en forskel, siger den danske topchef. Fakta De fire på holdet Make a Difference-teamet - Gør en forskel-holdet - i Nepal bestod af: Per Asmussen, 40 år, civiløkonom og civilingeniør, administrerende direktør for Alstom Power Flow Systems i Fredericia. Peter Damgaard Nielsen, 36 år, konsulent i økonomisystemer og IT hos revisionsfirmaet KPMG. Huub Bosch, 48 år og hollænder, IT-chef i Rabobank. Taka Kondo, 50 år og japaner, direktør for det amerikanske ølfirma Budweiser i Japan.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad