Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En skov af templer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En skov af templer

"Skønhed og fromhed". Sådan opsummerer organisationen bag vidunderafstemningen kort og godt Angkor.

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

VERDENS VIDUNDERE: Det er vanskeligt at forestille sig, hvis ikke man har set det. Et område på 64 km bebygget med templer. Et sådant område findes i Cambodja. Et stolt land, som er parate til at kæmpe for deres kulturelle identitet, der i høj grad er forbundet med Angkor

Lad os starte med at skrue tiden tilbage til 2003. Nærmere bestemt den 29. januar. I Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, gik en rasende flok på omkring 1000 mennesker til angreb på Thailands ambassade. Vinduer blev smadret, og til sidst blev ambassaden sat i brand. Politiet måtte skyde flere varselsskud for at sprede mængden. Cambodjas premierminister forbød det nationale fjernsyn at vise en thailandsk tv-serie. Dagene efter var ikke mindre paniske. Thailands ambassadør blev hjemkaldt, og Thailand bad ligeledes Cambodjas ambassadør forlade Bangkok. Hundredvis af thaier flygtede fra Phnom Penh.

Årsagen til konflikten skyldtes Angkor – khmerernes tidligere hovedstad. Gennem de seneste par hundrede år har der løbende været konflikter mellem de to lande om Angkor. En populær thailandsk skuespillerinde var årsag til denne seneste. Angiveligt skulle hun have krævet, Angkor kom under thailandsk kontrol igen, som det har været igennem historien. Angkor er imidlertid et nationalt symbol for cambodjanerne, der har Angkor i deres flag. Nu kandiderer Angkor til at blive et af verdens syv nye vidundere.

Angkor er verdens største tempelkompleks med hundredvis af templer spredt ud over et om- råde på 64 km. Begyndende i 800-tallet blev området centrum i khmer-riget, og beboet af op mod en million mennesker. Det består af flere byer, som enkeltvist på et eller andet tidspunkt har været hovedstad i khmer-riget.

Annonce
Khmerernes herskere tilhørte blandt andet Shiva-kulten og skiftende herskere byggede templer til deres gud. Først i det 13. århundrede ophørte man med at opføre templer. Templerne er temmelig varieret. Nogle er simple murstenstårne, mens andre er kæmpe templer med smukke udskæringer. Det er selvfølgelig de sidstnævnte, man oftest ser i turistguiderne.

Det langt mest berømte tempel i Angkor er Angkor Wat, som blev bygget mellem 1113 og 1150. Det bliver almindeligt anset for at være mesterværket i Angkor og blev bygget til ære for hinduguden Vishnu. Det er omgivet af en næsten 200 meter bred voldgrav, og templets udskæringer er i særklasse. Angkor Wat symboliserer hinduernes kosmos med verdenshavet i periferien mens tårnene repræsenterer Meru. Meru er hinduernes hellige bjerg, der udgør universets centrum. I løbet af 1500-talles konverteredes Angkor Wat til et buddhistisk tempel.

I dag er Cambodja et overvældende buddhistisk land, men khmererne blev stærkt inspireret af indisk kultur og arkitektur. Især hinduismen stod stærk før år 1000. Kongerne blev betragtet som jordiske repræsentanter for Shiva. Templerne blev bygget, ikke kun til Shivas ære, men også til kongens. Hver konge byggede et tempel til sig selv, der senere skulle bruges til kongeligt gravkammer.

Angkor voksede sig stor. Forskere mener, at der har boet et sted mellem 700.000 og en million mennesker i området. I løbet af 1400-tallet blev Angkor gradvist forladt. Hvorfor khmererne forlod deres hovedstad er aldrig blevet opklaret. Den almindelige opfattelse har været, at de blev tvunget på flugt af thaierne, som angreb Angkor i 1431. Andre peger på konverteringen til bud-dhismen. Begge teser har en gruppe australske arkæologer for nylig gjort op med. De hævder, at vandmangel var den egentlige årsag.

– Det ser ud til, at byen blev forladt i den omskiftelige periode mellem den varme middelalder og den såkaldte lille istid, udtaler arkæologiprofessor Roland Fletcher til Australia's News Network.

For at kunne give vand til over 700.000 indbyggere måtte vandforsyningsnetværket være temmelig nøjagtigt organiseret. Arkæologerne fandt beviser på, at netværket var begyndt at bryde sammen, mens khmererne endnu var i byen. Professoren Fletchers konklusioner bygger på adskillige undersøgelser, og han er overbevist om, at byen blev forladt, da monsunen skiftede mønster og medførte en klimaforandring.

De efterfølgende fire århundreder var hårde ved Angkor. Området blev en kæmpe spøgelsesby. Junglen voksede til omkring templerne, og den manglende vedligeholdelse kan man stadig se den dag i dag. Først da området kom under fransk kolonistyre, blev man igen opmærksomme på den mægtige kultur, som efterhånden var blevet spærret inde af junglen. Veje blev ryddet og et større vedligeholdelsesprojekt blev sat i gang. Naturen er fortsat hård ved templerne, og da det i 1992 kom med på listen over verdens kulturarv, kom det samtidig med den lidet flatterede liste over truet kulturarv.

Hvis ellers Cambodja og Thailand kan enes om deres grænser, udgør klimaforandringer stadig en af de største trusler mod området. Men også tyveknægte truer Angkor. Det store område er vanskeligt at bevogte, og ikke sjældent bliver statuer røvet. Statuerne kan indbringe ganske pæne summer på det sorte marked.

Tusinder af turister valfarter årligt til Cambodja, og Angkor er den absolut vigtigste attraktion. En attraktion, som ofte er blevet benyttet som scene i forskellige spillefilm. Blandt andet blev en del af actionfilmen "Tomb Raider" indspillet der. På den vis kan verdens borgere få Angkor direkte ind i stuen.

historie@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock