Den udvalgte

Fuldkommen overraskende slutninger er sjældne i film. Fornøjelsen ved en overraskende slutning er, at man må tænke filmen forfra og revurdere hele oplevelsen af filmen. Filmens univers vendes så at sige på hovedet, mens man forsøger at fatte eller finde en brist i filmens logik. Faren ved den slags slutninger er blot, at den oprindelige historie undertiden er mere tilfredsstillende end den historie, der fortælles med den overraskende slutning. Selv om mange priser M. Night Shyamalans gennembrudsfilm »Den sjette sans« for den blændende slutning, så viste den psykologiske gyser for mig snarere instruktørens uhørte talent for at gøre det utrolige troværdigt gennem stemningsmættede billeder og en lavmælt fortælling, som sobert udforsker det, der ligger uden for vores rationelle erkendeevne. Det var historien, ikke slutningen, der vidnede om størst talent, og det samme gælder »Unbreakable«. Når Shyamalan genoptager samarbejdet med Bruce Willis i »Unbreakable«, er det nærmest som en tryllekunstner, der skal gentage sit nummer. Alle er på vagt, og alle håber, han igen kan skabe en ikke blot overraskende, men fuldkommen overrumplende slutning. Det lykkes, og slutningen på »Unbreakable« er samtidig mere helstøbt end slutningen på »Den sjette sans«, fordi den ikke negerer forhistorien, men derimod udbygger den, så perspektivet udvides med en nærmest svimlende effekt. Nu er Shyamalan ikke nogen tryllekunstner, men en stor historiefortæller, og »Unbreakable« er en af den slags fortællinger, man ikke bør vide for meget om på forhånd, så jeg vil træde varsomt: David Dunn (Bruce Willis) er den eneste overlevende efter en togkatastrofe. Han opsøges af den skrøbelige Elijah Price (Samuel L. Jackson), der lider af en sjælden knoglesygdom, der gør ham sårbar over for selv det mindste slag. Elijah mener, at David er hans modstykke og diametrale modsætning ved at have en sjælden evne til at undgå enhver overlast. David afviser teorien som nonsens, men kan alligevel ikke lade være med at spekulere videre: Hvornår har han nogensinde været syg? Omkring denne fortælling om godt og ondt og meningen med det hele er en række mindre historier, der kunne være taget direkte fra det virkelige liv: David er i et ægteskab, hvor ingen af parterne rigtig kan finde ud af at bryde op eller holde fast, hans søn vil gerne se sin far som en slags usårlig superhelt, og Elijah har levet sit liv som et spejlbillede af de tegneserier, han har været optaget af siden barndommen. I disse sidefortællinger viser Shyamalan for alvor sin evne til gøre hverdagen til skueplads for store indre dramaer. Det er næppe overraskende, når den afsluttende konklusion bliver, at det er for de scener og ikke for slutningen, man skal se »Unbreakable«. Unbreakable. USA 2000. Instruktør: M. Night Shyamalan. Premiere: 5. januar i 16 biografer