Tæt på livet

Mogens Baldi Nygaard har selv oplevet ensomheden. Ikke bare i julen, men hver dag, året rundt. Derfor er han i dag, hvor han er fri af sin alkoholisme, at finde blandt de tusindvis af frivillige, som er med til at skabe en hyggelig julemiddag for ensomme, økonomisk trængte og mennesker, der ikke selv har overskud til at holde jul for sig selv og sine nærmeste. Han og andre stiller sig til rådighed, fordi de ved, at selv en lille indsats kan skabe megen glæde juleaften. - Jeg har selv været nede i det dybeste sorte hul, fordi jeg var »professionel« alkoholiker i mange år. For 12 år siden blev jeg hjulpet op og har fået et normalt liv, så når jeg bruger seks timer af min juleaftensdag på at servere for ensomme, svage og syge, er det en slags tilbagebetaling for den hjælp, jeg selv har fået, fortæller Mogens Baldi Nygaard, som har været frivillig hjælper ved gratis juleaftenarrangementer i over 10 år i træk. - Da jeg selv var langt ude, opdagede jeg, at ingen fra samfundet kom og hjalp mig. Men der var alligevel nogen fra Blå Kors, der ville hjælpe mig ud af hængedyndet, og som troede på, at jeg var værd at samle på. Nu ved jeg, at der er brug for personer, der vil bruge lidt tid på nogen, som har det dårligt, og hvis jeg kan bruge en lille del af min jul på at gøre noget for andre, så får jeg det dejligt, uden at det skal lyde helgenagtigt, siger Mogens Baldi Nygaard, der i dag arbejder som forsikringskonsulent. Projektkoordinator Jens Bøgsted Orfelt fra Dansk Røde Kors - Hovedstadens afdeling - har i tre måneder været travlt optaget af at skaffe sponsorer og udvælge de mest trængende ansøgere til at deltage i Røde Kors' gratis fest juleaftensdag. Han sidder i øjeblikket på sit kontor begravet i sodavandskasser, småkager, chokolade, indpakkede gaver og vin, som skal bruges til Røde Kors' julefest i Frederiksberg Restaurant & Selskabslokaler af 1780 i overmorgen. - Vi har været i den uheldige situation, at vi har været nødt til at sige nej til 31 mennesker. Vi skal være 100 procent upartiske og skal hjælpe dem i størst nød, men det er svært at vurdere, hvem der er i størst nød, så vi har valgt at sige nej til ægtepar, fordi de trods alt har hinanden at fejre jul med, siger Jens Bøgsted Orfelt. Kæmpe forhindring Det er fortrinsvis enlige mødre med børn, ensomme gamle og familie- og venneløse mennesker, som bliver udvalgt til at være blandt de 130 personer, som Røde Kors inviterer til julefest. En af ansøgerne skriver: »Jeg er 42 år og enlig uden mand og børn. Min familie, der bor i Jylland, har jeg stort set ingen kontakt med. Så jeg sidder alene til højtiderne.« En anden skriver: »Jeg er blevet alene og uden familie og venner at holde jul med. Jeg er 65 år og synes, det er lidt trist også juleaften at skulle være alene, så efter at have læst annoncen i avisen om Røde Kors' juletræsfest sammen med andre enlige, ansøger jeg venligst om deltagelse.« - Det er en kæmpe forhindring at komme over at indrømme, at man er ensom, og det må være et stort slag i ansigtet af få nej til at deltage i et julearrangement for enlige, siger Jens Bøgsted Orfelt, der altid vedlægger en liste over andre gratis julearrangementer, når han giver afslag til nogen. - Det er ikke nemt for nogen at banke sådan en jul sammen, og hvis man sidder alene og uden socialt netværk, kan det være enormt svært at finde overskuddet til at holde jul for sig selv og sine nærmeste, siger Jens Bøgsted Orfelt, der tror, at kun virkeligt nødstedte vil søge om at komme med til sådan et julearrangement. Julearrangementet kommer til at omfatte 17 børn i år. En enlig mor med fem børn mellem ni måneder og 12 år har for eksempel søgt om at være med til julefesten. - Julen er en ambivalent størrelse, fordi alle har gode minder fra barndommen, og som voksne ønsker vi, at julen skal ligne barndommens jul med den samme forventningens glæde. Det må være en utrolig afmagtsfølelse ikke at være i stand til at give sine børn den samme juleglæde, siger Jens Bøgsted Orfelt, som selv vil bruge seks timer af sin juleaftensdag på at hjælpe til ved julefesten. - Det ville jeg ikke undvære for noget som helst. Jeg har siddet i tre måneder og skaffet sponsorer, og så vil jeg have forløsningen med og se den glæde, det vækker, siger Jens Bøgsted Orfelt, som også er koordinator ved Røde Kors' landsindsamling. - Men ved en indsamling ser man jo ikke dem, man hjælper. Her får man resultatet smasket op i ansigtet. En af vores 30 frivillige ved julearrangementet sagde: Jeg har aldrig fået så mange knus på én dag. - Man opnår selv en personlig glæde ved at gøre noget for andre. Mange af deltagerne har en meget trist og triviel hverdag, og nogle er oven i købet hjemløse, så de er ikke vant til at få ordentlig mad. Det gør en glad at gøre andre glade. Det efterlader en berigende følelse, at ens sølle bidrag er med til at sætte kulør på tilværelsen for en, som måske ikke har meget at glæde sig over ellers. - Jeg tror, det bliver en helt særlig jul i år, og jeg er sikkert kanontræt, når jeg skal hjem og fejre jul med min egen familie bagefter. Men jeg glæder mig enormt meget, siger juletræsfestens koordinator. Modtagelig forsamling På Møltrup Optagelseshjem ved Herning for enlige mænd fejrer forstanderparret og deres fire store børn, organisten, køkkenpersonalet med familie samt et par tidligere medarbejdere med familier juleaften sammen med 90 ensomme, alkoholikere, narkomaner, utilpassede og løsladte fanger. Den brogede forsamling spiser and og flæskesteg og går derefter over til det tændte juletræ for at høre musik, historier, juleevangeliet og få godteposer og julegaver. - Det er et livsstilsjob at bo og arbejde sammen med naboer, bekendte og venner. Det er naturligt, at man holder jul sammen med dem, man er sammen med i hverdagen. Så det er såmænd ikke noget stort offer, siger forstander Ebbe Larsen. - Det er en hyggelig aften, og skal man have fest, er det rarere at være 90 end bare at være to, siger han. Hans livsfilosofi er, at giver man noget, så får man noget. - Indimellem har jeg rigtig mange arbejdstimer, men det behøver jeg ikke at være ked af, for der er en vældig tilbagemelding på det, jeg giver. Jeg kan se, det hjælper noget. Jeg kan se, at beboerne har det godt, er glade og påskønner at være i et fællesskab. Det er ligesom at tale til en forsamling: hvis forsamlingen lytter, er det nemt, hvis den ikke hører efter, er det træls. Jeg har en meget modtagelig forsamling her på Møltrup Optagelseshjem, siger Ebbe Larsen, som finder det særligt berigende at tale med mennesker, der er eller har været i krise. - De er tæt på livet. Man kan både tale om løst og fast med dem, og man kan have den eksistentielle samtale med personer, som den ene dag var direktør og respekteret, og som den næste dag er voldsforbryder, alkoholiker eller fraskilt hjemløs. - Folk er ofte mere interessante at tale med, når de har prøvet at miste noget af deres selvsikkerhed. De begynder at tænke over livsspørgsmål, som hvorfor og hvordan man er menneske. Mit udgangspunkt er det kristne - men det gælder ikke alle her på stedet. Der er også nogle, der finder en forankring i kunsten eller litteraturen. - Mange kan gå gennem livet uden at blive menneske, hvis det går dem for let. Tænk, hvis man kom til enden af livet og konstaterede, at livets mening ikke var penge, men at man aldrig har ledt efter andet. Det ville være træls, synes Ebbe Larsen. Sognepræst ved Roskilde Domkirke, Poul Henning Fromsejer og hans kone inviterer for 16. år i træk til juleaften i kirkens menighedslokaler for folk med ingen eller kun spinkle netværk. - I mit arbejde som præst møder jeg mange, som jeg oplever som ensomme. For de ældres vedkommende er det ofte, fordi deres jævnaldrende er døde, og fordi de kun har sporadisk kontakt til børn og børnebørn. De begynder at sidde og spekulere på, hvorfor de egentlig er her endnu. Det er vigtigt for mig at skabe fællesskaber uden for kirken, siger sognepræsten. - Det er meget berigende for mig, og det giver mening i mit arbejde, at jeg har noget alternativt at indbyde til end det i kirken. Jeg vil gerne være sammen med mine sognebørn - men på en ligeværdig måde. Ikke alle 130, der kommer juleaften, er ensomme, men de, der har overskud, kan give til dem, der er meget ensomme, siger Poul Henning Fromsejer, der også har etableret et månedligt søndagssamvær i Konventhuset. Der kommer hver gang 100 ældre fra Roskilde og omegn. Ifølge præsten har mange ældre et særligt behov for fællesskab i weekenden, for når hjemmehjælperen har været der om fredagen, kommer der ingen hos dem før om mandagen.