Det moderne tabu

For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. Prædikerens Bog, Kap. 4, v. 10. Elvira Jarlnæs på 86 år glæder sig i denne tid. Juleaften skal hun til stor fest i Frederiksberg Restaurant & Selskabslokaler, Allégade 10, hvor Hovedstadens Røde Kors arrangerer jul. - Jeg kan godt lide samværet. Det er så hyggeligt, siger Elvira Jarlnæs, der bor på Frederiksberg i København. Hun har holdt jul med Røde Kors hvert år siden 1986, hvor hun mistede sin mand. - Jeg skulle være alene juleaften det år, fordi min datter og svigersøn skulle på ferie. I et blad læste jeg om Røde Kors' juleaftensarrangement og gik med, og det er jeg glad for. Tidligere holdt jeg jul med familien, men efterhånden er mange faldet fra. Min datter og hendes mand arbejder begge på et hospital og har ofte vagt i julen. Så ses vi i stedet 2. eller 3. juledag, som de nu har fri til. Jeg har også et barnebarn, han er 26 år. - Til hverdag går jeg nogle lange ture, for jeg har gode ben. Jeg får ikke hjemmehjælp, for jeg kan selv og har lige pudset vinduer og støvsuget i lejligheden, hvor jeg har boet i 60 år. Jeg ser en gang imellem nogle bekendte, der bor i nærheden. Tv ser jeg næsten aldrig, men jeg læser meget. Da min mand døde, følte jeg mig meget alene. Det var svært til at begynde med. Han var så god, som dagen var lang, og vi var gift i 47 år. Siden er det gået bedre, og jeg keder mig aldrig, fortæller Elvira Jarlnæs og tilføjer: - Jeg glæder mig til julefesten på grund af hyggen, stemningen og dem, der optræder. Det er så morsomt at være sammen med andre mennesker. Mennesket fødes alene og dør alene, lyder et fyndord. Men der er forskel på at være alene og være ensom. Ifølge Brøndums Encyklopædi er ensomhed det at være alene - med et ønske om fællesskab. Og det bør alle være en del af, i hvert fald til jul, er der enighed om hos danskerne. En række humanitære organisationer, kirker, kommuner, plejehjem og andre som for eksempel Fristaden Christiania sørger således hvert år for, at ingen behøver at sidde alene juleaften. Og der er stor søgning til de gratis julefester, oplyser arrangørerne til Kristeligt Dagblad. Der findes ingen statistik over antallet af ensomme i alle aldre i Danmark. Men i forbindelse med undersøgelser af ældres levevilkår er problemet med ensomhed blevet dokumenteret. Og det er stort ifølge Erik Lehm, formand for Lederforum, der er en landsforening for 700 plejehjems- og forsorgsledere. - Det er helt klart min fornemmelse, at mange i vores samfund har fået det bedre, men den gruppe, der føler sig alene, er ikke blevet mindre. Det er blandt andet ældre, der sidder meget alene på plejehjem eller i egen bolig og har et utrolig svagt netværk. Hvis man ikke tidligere har haft et godt forhold til familien, bliver det jo ikke bedre, fordi du bliver gammel. Den forjagede tid, vi lever i, hvor alle har travlt, sorterer også nogle fra. For bare 50 år siden boede familierne inden for en radius af 10 km. I dag er de spredt for alle vinde, og i takt med, at samfundet bliver mere internationalt, bor ens børn i dag måske ikke i København, men i Madrid eller Paris. De, der har travlt, får mere travlt, og de ensomme bliver mere ensomme. Der er intet, der tyder på, at det vil ændre sig, så det gælder om at bruge sine kræfter, mens man kan, på at holde sit netværk i gang, mener Erik Lehm. At ældres ensomhed skulle være et stigende problem, gør sociolog og seniorforsker Merete Platz, Socialforskningsinstituttet, op med i sin rapport »Danskere med livserfaring - portrætteret i tal«, der udkom i efteråret. - Det er en myte, at der er så mange ensomme mennesker i Danmark, og at der er kommet flere af dem. Og det er en myte, at vi lever i en forjaget verden, hvor børn ikke har tid til at se deres gamle forældre, fastslår hun. Rapporten bygger på en levekårsundersøgelse med deltagelse af 6000 danskere i alderen 52 til 77 år, som blandt andet er blevet spurgt, om de ofte føler sig uønsket alene. Det er der uanset alder cirka fem procent, der har svaret ja til. Undersøgelsen viser også, at høj alder ikke i sig selv bevirker, at flere føler sig uønsket alene. Men med stigende alder øges risikoen. Blandt gruppen af aleneboende, enker, enkemænd, socialt svage personer og personer med dårligt helbred oplyser 10 procent, at de ofte er uønsket alene. - Dem, der oplever ofte at være uønsket alene, kan have det rigtig skidt. Man kan altså sige, at der er en lille gruppe, der oplever et stort problem, men at ensomhed ikke er noget, der karakteriserer gamle danskere eller danskere i almindelighed. Undersøgelsen viser også, at familierelationerne ikke er svækket. Cirka 90 procent har børn, som de ser, og de fleste har også kontakt med anden familie og venner. Det store flertal af de 52-77-årige har det altså ikke så skidt endda, konkluderer Merete Platz. Det samme resultat er Ældre Sagen ikke nået til i deres undersøgelse, »Ældre i byen, storbyen og på landet - en kvalitativ undersøgelse af levevilkår«, der blev offentliggjort i 1999. Undersøgelsen omfatter 1000 ældre fra 60 år og opefter, og af dem svarer 16 procent, at de en gang imellem føler sig ensomme. For 60 procent af dem er ensomhed et stort problem. På baggrund af tallene konkluderer Ældre Sagen, at 200.000 ældre på 60 år og opefter føler sig ensomme. Det svarer til 20 procent af ældrebefolkningen. - Når vores tal adskiller sig fra Socialforskningsinstituttets, skyldes det, at vi også har spurgt ældre over 80 år, og jo ældre, jo mere ensom, lyder det fra ældrepolitisk konsulent Peter Frank Jensen, Ældre Sagen. Det er veldokumenteret, at et stort netværk giver livskvalitet, påpeger Erik Lehm, Lederforum. - Det forpester livet at være ensom, og i yderste konsekvens slår det folk ihjel. Derfor er det et paradoks i samfundet, at der aldrig er blevet taget stilling til, hvad vi gør ved de svageste. I debatten høres det ofte, at ensomhed ikke er det offentliges problem, men familiens og den enkeltes problem. Det er jeg ikke enig i. Hvis den enkelte er for svag til at tage vare på sig selv, har det offentlige ansvar for at give den svage et så godt liv som muligt. - Dér, hvor ensomheden bliver tydelig, som ved højtider som julen, burde man lave opsøgende arbejde og opfordre folk til at deltage i spisning og aktiviteter på plejehjem og i aktivitetscentre. Jeg vil i hvert fald gerne opfordre til, at problemstillingen bliver taget mere seriøst, end den bliver nu. De frivillige organisationer gør meget for denne gruppe og er gode til det, og det er ikke for at tage brødet ud af munden, at jeg siger det her. Men jeg mener altså, at man som et socialt menneske bør føle en forpligtelse over for sin næste, siger Erik Lehm og tilføjer: - Men spørger man folk, er de ikke meget for at fortælle, at de er ensomme. De lider i stilhed, for der er noget tabu over det. Vi vil jo alle sammen gerne, at vores liv skal være en succes, og når det ikke er det, går vi stille med dørene. Er ensomhed ikke noget, den ensomme taler højt om, kommer det imidlertid til udtryk andre steder. For eksempel er der et stigende antal, der ønsker sig en besøgsven. På landsplan har Ældre Sagen 2000 frivillige besøgsvenner, men kunne bruge dobbelt så mange, oplyser socialhumanitær konsulent Birthe Jonsen, Ældre Sagen. Dansk Røde Kors, der har 5700 besøgsmodtagere over hele landet, har netop gennemført en kampagne for at skaffe flere frivillige til de 1500 ensomme, der står på venteliste til at få en besøgsven. Blandt dem er ud over ældre også hjemmeboende psykisk syge, unge fysisk handicappede, enlige mænd med indvandrerbaggrund og langtidsfanger i fængsler. - Det tal er stigende. Sandsynligvis ikke, fordi der bliver flere ensomme. Men fordi folk kender besøgstjenesten og føler det mindre tabuiserende at bede om en besøgsven end at indrømme, de er ensomme, siger leder af besøgstjenesten Elisabeth Rasmussen, den nationale afdeling i Dansk Røde Kors. Hun har i sit tidligere job i Socialforskningsinstituttet evalueret et forsøg i 11 kommuner med sociale og kulturelle aktiviteter, der havde til formål at mindske ensomheden hos ældre. Det viste, at aktiviteter ikke kan afhjælpe ensomhed hos de allerdårligst stillede ældre. - Ensomhed er noget andet end fravær af social kontakt. Der skal noget tættere til. Den nære relation, hvor man sidder med hinanden, snakker og hygger sig, den kan gøre noget ved ensomhed. Det er slemt for dem, der sidder i det, og det tror jeg, at vi som organisation kan gøre noget ved. Det, som den ensomme savner, er deres søskende, ægtefæller og livsbekendte, som ikke er mere. Det giver et tomrum, og det kan du ikke fylde ud. Det er en eksistentiel ensomhed, og de tab kan ikke erstattes med nok så mange Røde Kors-arrangementer. Der er også mange, der ikke kender nogen og sidder helt isoleret. De har måske været lidt specielle hele livet og er nu blevet fysisk immobile. Det er en truet gruppe, fortæller Elisabeth Rasmussen. Hvert år begår mellem 800 og 900 danskere selvmord, og der er 10 gange så mange selvmordsforsøg. Det er en udbredt opfattelse, at de fleste selvmord sker ved juletid, men det er forkert, oplyser seniorforsker Gert Jessen, Center for Selvmordsforskning på Syddansk Universitet. - Ser man på julen som en 14-dages periode, sker der 20 procent færre selvmord den 23. og 24. december, en tredjedel færre i dagene mellem jul og nytår, mens antallet stiger voldsomt til 30 procent flere den 2. og 3. januar. Undersøgelser viser, at der er en psykologisk faktor, der gør, at selvmordet bliver skubbet til efter højtider som jul, påske og mærkedage. Julen er en begivenhed, der har en ikon-værdi, som man bygger op til og lige vil have med. - At selvmordene stiger i januar, kan hænge sammen med de brudte løfters effekt, som også ses om foråret, hvor mange selvmord begås. Foråret bragte ikke bedring for den selvmordstruede, der nu kan spejle sig i andres glæde. Så det er ikke julens skyld, at folk begår selvmord. Det er en masse små åer, der løber sammen i en stor flod. Ensomhed kan være en af dem, forklarer Gert Jessen. Fortsættes side 10 Den samme erfaring har Sct. Nicolai Tjenesten, der på landsplan modtager cirka 35.000 henvendelser om året fra danskere, der trænger til at tale med et andet menneske. Det er i dagene mellem jul og nytår, at antallet af henvendelser topper. - Jeg tror, det handler om skuffede forventninger. Julen gik ikke, som man havde håbet, eller man mærker sin ensomhed og isolerethed stærkt. Man havde prøvet at hygge om sig selv juleaften, men nu må man bare tale med et andet menneske. Ens ensomhed bliver sat i relief af julen, som i den grad er blevet familie- og relationernes fest. Hvis man ingen har eller har et problemfyldt forhold til familien, kan man føle sig endnu mere overladt til sig selv, fortæller psykolog Lone Lilør Kristensen, Sct. Nicolai Tjenesten i København, der understreger, at det ikke kun er i julen, at mennesker føler sig ensomme. I ferieperioder, hvor folks læge eller socialrådgiver er på ferie, og værestedet lukket, er der også mange henvendelser. - Det er mennesker fra alle sociale lag, der søger hjælp hos os. En del af dem er de skjulte udstødte, der gemmer sig bag vinduerne ude i lejlighederne. Generelt er den bagvedliggende grund til henvendelsen, at man føler sig alene, er rådvilde og har svært ved at begå sig og ved at etablere sociale kontakter. Der kan også være konkrete problemer med familie, arbejde eller uddannelse, at man er i krise eller har brug for et råd. Henvendelserne handler om alt lige fra incest og selvmordstanker til problemer med at være til. Eksistentielle spørgsmål som: Hvad er meningen med livet? Hvad skal jeg? - Vi er ikke leveringsdygtige i at løse folks problemer, så de bliver lykkelige. Men vi kan tilbyde nærvær og at lytte, og det kan forhåbentlig lindre, lette og gøre det ubærlige lettere at bære. Det at sætte ord på tanker og følelser kan nogle gange føre til, at man finder en løsning på et problem eller en vej videre i tilværelsen, påpeger Lone Lilør Kristensen. Gade- og hjælpepræst Ellen Gylling, Trinitatis Kirke i København, møder i sit daglige arbejde mange ensomme unge uden kontakt til forældre, familie og andet netværk. Hun mener, at det moderne liv skaber ensomhed. - Ensomhed kommer, når vi ikke længere har troen på Gud. Vi skal selv skabe vores liv, og der er ingen gældende traditioner, og alt kan der stilles spørgsmålstegn ved, for eksempel ægteskabet, som ikke længere er helligt. De fleste har et stresset hverdagsliv og har måske ikke den fornødne tid til at tale med hinanden. Det skaber konflikter og ensomhed, siger hun og fortsætter: - Det moderne menneske, der ikke har en tro, står ufatteligt alene. Hvis man ikke kan folde sine hænder og bede en bøn, står man meget svagt. Jeg siger ikke, at bønnen bliver hørt, men at tro kan give fred og livstolkning. Vi lever ikke i paradiset, og at opleve sorg og smerte hører med til livet. Men det at Gud har os i sine hænder kan give styrke og glæde i form af et håb om, at livet ikke er min præstation. Gud bærer mit liv. Ellen Gylling minder om, at det største kristne bud er, at du skal elske din Gud og din næste som dig selv. - Der er næsten et krav i troen om at vende udad. Hvis man ikke har familie, kan det være naboen, man skal vende sig til eller ens grønthandler - der er mange muligheder. Jeg vil ikke dømme de dybt ensomme og sige, at det er deres egen skyld. Men der er et håb om, at hvis man vil tage imod, kan du også komme ind i et fællesskab. Hvis man kredser om sig selv, hvilket er grundlæggende hos os mennesker, er det en synd. Gud siger jo, at det ikke er godt for mennesket at være ene. - Nogle evner ikke at vise deres sande jeg og skabe kontakt, fordi de er så sårede, har mange facader og har mistet deres tillid til omverdenen. Der skal et andet menneske til at lukke dem op. Dér er ord meget vigtige, for det kan lukke op for et menneske, hvis man viser det tillid og tror på, at det har noget at sige. Som teolog vil jeg pege på, at de største ord, vi har, er Kristus'. De ord kan gå ind og give enorm stor trøst og vise retning for den vej, vi skal gå.