Alkohol - problemet vi ikke taler om

Sommerens aviser og tv var fyldt med historier om det nye farlige stof, ecstasy. Flere unge mennesker mistede livet, forældre var urolige, kommuner lavede krisetelefoner, og sundhedsministeren åbnede et debatforum på Internet om ecstasy. Ecstasy var altså godt stof i medierne, det samme er narkomaner, der har kanylen hængende i armen og mennesker, der lider af spillelidenskab, ludomani. Til gengæld interesserer alkoholmisbrug ikke synderligt de danske medier endsige befolkningen og politikerne. - Når vi har en historie om ludomani, er det meget nemmere at komme i medierne, end hvis vi har en historie om alkohol. Alkohol er lidt kedeligt, fordi vi har sådan et billede af, at misbrugeren er en 45-årig overvægtig mand, der sidder på bænken og har hængerøv i bukserne, siger behandlingsstedet Ringgårdens psykolog, Per Nielsen. Ringgården i Middelfart har 32 alkoholbehandlingspladser, og dertil kommer otte pladser til ludomaner, men det er altså den sidste gruppe, der interesserer medierne. Den danske ligegyldighed over for alkoholmisbrug kan virke paradoksal, når man ser på tallene. 1200 danskere dør hvert år på grund af alkoholskader, en kvart million mennesker skønnes at have et misbrug, og dette misbrug koster årligt samfundet 10 milliarder kroner i hospitalsindlæggelser, tabte leveår og sygedage. Dertil kommer de mange mennesker, som er berørt af misbruget hos en pårørende. Alkohol er altså et meget større problem end ecstasy, anden narkotika og spillelidenskab, men det er også en af grundene til, at vi ikke taler om det, siger flere eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med. For alkoholikeren er ikke kun manden på bænken men også kollegaen og familiemedlemmet, og skal vi tale om det misbrug, kommer det meget tæt på vores eget forhold til alkohol. Derfor lukker vi ørerne. - Når vi skal tale om alkoholmisbrug er vi oppe imod en kollektiv fortrængning, siger Hasse Schneidermann, der selv har været alkoholiker, og i dag er behandler på Blå Kors hjemmet Egåhus ved Århus. Han ser gerne, at der bliver gjort op med billedet af alkoholikeren som bumsen på bænken, for det vil gøre det sværere for almindelige danskere at sige, at alkoholmisbrug ikke vedrører dem. Vores nationale karakter Forskningsadjunkt Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet lavede i 1994 en ph.d. afhandling om den danske alkoholkultur, og hun tager blandt andet ud til borgermøder for at diskutere drikkeri. - Folk kommer gerne og vil godt diskutere de unges drikkeri, som de finder bekymrende. Det kan forsamlingen ofte hurtigt blive enig om, at der skal gøres noget ved. Men når man så spørger om, hvad de voksnes alkoholkultur betyder for de unges drikkevaner, skifter stemningen. Så synes de fleste, at det alligevel er bedre, de unge drikker nogle bajere, end at de tager stoffer, siger Karen Elmeland. Ifølge hende er narkotika dæmoniseret i det danske samfund, og vi ser stofferne som onde og narkomanerne som ofre for de onde stoffer. Derimod ser vi ikke alkohol som noget ondt, og de mennesker, der får et misbrug, mener vi derfor selv er skyld i problemerne. Også seniorforsker Thorkil Thorsen, der arbejder ved Central Forskningsenhed for Almen Praksis på Københavns Universitet har beskæftiget sig med danskernes drikkekultur. Han har skrevet flere bøger om dansk alkoholpolitik og alkoholkultur set i et historisk perspektiv, og han siger om den store interesse for at diskutere ecstasy fremfor alkohol: - Narkotika er mere dramatisk, og det ligger fjernere fra bedsteborgerligheden. Derfor kommer det aldrig tæt på dit eget forbrug. Alkohol er med Karen Elmelands ord et »bøvlet« område at diskutere, fordi vi mener, at alkohol er en stor del af vores nationale karakter. Historisk har alkohol spillet en stor rolle fra arbejdsmandens snaps til charterrejsen, hvor vi lærte at drikke vin, og senere i 1960'ernes parcelhus sad og var sofistikerede, mens vi drak »den med tyren«. Mange mennesker dyrker i dag vin, som var det en videnskab, og der er hele ritualer knyttet til vinen. - Vi går i Brugens vinafdeling, som var det en videnskab, vi er medlem af vinklubber, går til whiskysmagning og udstiller glad og gerne de våde varer i barskabet. Sådan ville man jo aldrig omgås piller eller kanyler, siger Karen Elmeland. Alkohol er i høj grad også blevet en del af vores nationale selvforståelse, således vi sætter lighedstegn mellem alkoholkulturen og det at være dansk. Vi bruger blandt andet vores liberale syn på alkohol til at distancere os fra svenskerne og dermed skabe vores egen identitet. Afholdsbevægelsen har heller aldrig vundet fodfæste i Danmark på samme måde som i Sverige. Den danske afholdsbevægelse var delt op i flere fløje, som konkurrerede indbyrdes og ikke kunne finde ud af at arbejde sammen. Og afholdsbevægelsen fik heller aldrig et samarbejde med arbejderbevægelsen, som tilfældet var i Sverige. I Danmark syntes man derimod, at det var den arbejdende mands ret at skylle arbejdet ned med en lille skarp. - Og på den måde blev afholdsbevægelsen svag i Danmark. Den blev lidt latterlig og blev koblet sammen med Indre Mission, Vestjylland og de tavse fiskere. Den fik aldrig rigtig fat i byerne, siger Karen Elmeland. Danmark er det eneste land i Norden, som ikke har et monopolsalg af alkohol, og denne forskel bliver tydelig, når nordiske alkoholforskere mødes. Ifølge de forskere, Kristeligt Dagblad har talt med, kan det nærmest udvikle sig til en religionskrig, hvor de øvrige nordiske eksperter skælder ud på danskerne for ikke at tage alkoholforbruget alvorligt, mens danskerne på den anden side bryster sig af vores afslappede syn på alkohol. Vi ynder at sige, at vi har et kontinentalt drikkemønster og altså i højere grad ligner sydeuropæerne. Festkultur og vikinger I Danmark har vi, blandt andet på grund af charterrejserne, fået en vinkultur, hvor vi har lært at drikke vin til maden. Men vi har aldrig givet slip på vores oprindelige ølkultur, hvor der hører en snaps og en pilsner med til sildemaden, og hvor vi kan lide at gå på bodega og værtshus. Vi har altså fået to kulturer, der er ligeværdige, og som fungerer parallelt, og det er også med til at opretholde vores høje alkoholforbrug. - Vi har fået en italiensk vinkultur, og den har vi kombineret med vores nordiske fest- og weekendkultur, der stammer helt tilbage til vikingetiden. Vi står i et vadested og er stadig inde i forelskelsesfasen med hensyn til vinen. Men jeg tror, vi vil komme ud af den fase, og så vil forbruget finde et naturligt leje, siger praktiserende læge i Århus, Erik Skovenborg, der er forfatter til bogen »Vin og helbred«. Danskerne har også en selvforståelse der går ud på, at vi er noget helt særligt, og at vores alkoholforbrug hænger sammen med vort glade danske sind og ikke mindst hygge. - Vi har en dobbelthed i Danmark. For på den ene side synes vi, alkohol er et sundhedsmæssigt problem, men på den anden side synes vi, alkohol er lidt sjovt, og at det er morsomt på en forbudt måde når, man er beruset. Det griner vi af, siger Karen Elmeland fra Aarhus Universitet. På Ringgården, hvor man behandler alkoholikere, ser psykolog Per Nielsen resultatet af den danske holdning til alkohol. - Vi har en selvbestemmende folkekarakter med en kerne af autonomi. Det er på mange måder sympatisk, men det giver problemer i forhold til sundhedsvæsenet. Det koster jo noget, at vi har et så passivt syn på alkoholmisbrug, og det giver problemer, siger Per Nielsen. Der har i Danmark været en generelt afvisende holdning over for, at der er en sammenhæng mellem det høje danske alkoholforbrug og omfanget af alkoholproblemer, således som Verdenssundhedsorganisationen WHO mener. Men ifølge seniorforsker Thorkil Thorsen er denne holdning på retur, blandt andet fordi han i sine bøger har påvist, at danskerne ikke er noget særligt men ligner alle andre lande. - Mantraet fra politisk hold har i mange år været, at vi ikke skulle have svenske tilstande, og at vi skulle lade de mennesker, der har et moderat alkoholforbrug, i fred. Det var kun manden på bænken, der havde et problem, siger Thorkil Thorsen. Lettere tilgængeligt Forskellen mellem dansk og nordisk alkoholpolitik stammer helt tilbage til Første Verdenskrig, hvor de øvrige nordiske lande indførte restriktioner i forhold til alkoholsalget, mens man i Danmark valgte at regulere forbruget ved at tidoble prisen på brændevin, og ifølge Thorkil Thorsen havde danskerne nogle andre motiver end det øvrige Norden til at regulere forbruget. - I Sverige og Norge ønskede man at begrænse forbruget ud fra nogle alkoholpolitiske overvejelser, mens man i Danmark satte prisen op for at sikre, at det sparsomme udbud af kartofler og korn blev brugt til livsvigtige fødevarer og ikke snaps og brændevin. Og den danske metode med at regulere forbruget ved hjælp af priserne er senere blevet til det, vi kalder for det danske system, forklarer Thorkil Thorsen. I de seneste 40 år har vi haft godt råd til at købe den vin, øl og spiritus, vi ønskede, og de våde varer er oven i købet blevet lettere tilgængelige i forbindelse med, at butikkernes åbningstid er udvidet og afgifterne på alkohol reduceret. Alkoholkultur ændrer sig Man kan heller ikke bare lave alkoholkampagner, der for eksempel er rettet mod børn og unge uden også at diskutere vores generelle syn på alkohol, og adjunkt Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning siger, at kampagnernes sprog ikke er det, danskerne bruger om alkohol. - Vi kender Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på 14 og 21 for henholdsvis kvinder og mænd, men vi tæller jo ikke genstande. Kampagnerne taler om alkohol, men det er jo ikke det, vi siger. Jeg spørger ikke dig, om du har lyst til at komme over til mig i aften og få et glas alkohol. Vi snakker om vin, og øl over hækken. Hele sprogbrugen bliver så sundhedsmæssig klinisk med ord som genstande, alkohol, debutalder og øvre grænser, og det gør det nemmere at skubbe budskabet fra sig, siger Karen Elmeland. Hun mener dog, som andre forskere, at den danske alkoholkultur er under forandring. For eksempel taler vi i dag om alkoholpolitik på jobbet, hvilket havde været utænkeligt for 15 år siden, vi synes heller ikke længere, at det er passende, at bestyrelsesmøder og arbejdsfrokoster bliver skyllet ned med øl og snaps, og endelig har vort syn på spirituskørsel ændret sig fundamentalt. - Der er hele tiden en bevægelse i samfundet, og i dag er vi i højere grad præget af selvkontrol, vurderer Thorkil Thorsen.