En dronnings død

DRONNINGINGRID er død. Et langt, aktivt liv, levet og udfyldt til det sidste, er til ende. Kun et halvt år er gået, siden Danmarks højt respekterede dronning og dronningemoder ved sin 90 års fødselsdag blev hyldet, og hendes store personlighed og betydning for både det danske kongehus og for forholdet mellem kongehus og folk i en moderne, demokratisk stat blev fremhævet. Ved den lejlighed blev der sagt tak og vist ægte respekt for dronning Ingrid og den livsgerning, hun som ung, svensk prinsesse gik ind til og udfyldte. Først ved kong Frederik den Niendes side, senere som samlende midtpunkt i sin store familie og støtte for sin datter i hendes omfattende og til tider byrdefulde opgave som Danmarks Dronning. Dronning Ingrid var et pligtmenneske. Hun forstod til fulde den vanskelige dobbeltrolle, hun gik ind til, da hun i 1935 ægtede Danmarks kronprins og kommende konge. En rolle, hvis mange givne facetter omfattede såvel pladsen ved sin mands side som moderrollen til sine tre piger, hvor det først langt senere viste sig, at den ældste skulle forberedes på at blive dronning efter sin fader. Fra begyndelsen viste dronning Ingrid sig meget bevidst om, at hun ville være dansk og tilkæmpede sig også på få år en beherskelse af det danske sprog, hvilket absolut ikke er let for en svensktalende, der skal lære at skelne mellem de to nærtbeslægtede sprog, at mestre til fuldkommenhed. Dertil kom som en ekstra gave, der fik betydning ikke mindst i de svære besættelsesår, at dronning Ingrid modtog sine nye landsmænds bryllupsgave til kronprinseparret, Gråsten Slot, som en udfordring og efterhånden et familiefristed. Hun engagerede sig i og vandt sig befolkningens hjerte med en ægte optagethed af Sønderjylland og den nationale historie i denne landsdel. Dronning Ingrid påtog sig ikke kun de ceremonielle og andre pligter, der fulgte med som kronprinsesse og senere dronning. Hun var ikke kun af navn protektor for f. eks. spejderbevægelsen, men fulgte det op med en medlevende tilstedeværelse her og andre steder, hvor hun følte, at hendes nærvær havde betydning og gjorde nytte. Efter tronskiftet, da dronning Margrethe efterfulgte sin far, forstod dronning Ingrid at træde det skridt tilbage, som rangstigen fordrede, og samtidig bevare position og betydning som familiens samlende midtpunkt. Det er forståeligt, at børn, svigerbørn og børnebørn i disse dage er strømmet til Fredensborg for at tage afsked med en elsket mor, svigermor og mormor. Og ægte medfølelse følger fra hele det danske samfund. Æret være Dronning Ingrids minde.