Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Bred armene ud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bred armene ud

Kommenter Hold mig opdateret

Bøger: Merete Pryds Helle fabulerer på kryds og tværs, men er det nok? Udkommer i dag

Nogle gange står man over for en roman, der er så spækket med stof og fortællinger, at det nærmer sig en parodi, hver gang man forsøger at skitsere den såkaldte handling. Over for Merete Pryds Helles nye roman »Fiske i livets flod« står man lige så svimmel som pigen Martha i bogen, da hun til sidst breder armene ud til siderne og drejer rundt om sig selv, mens hun prøver at fange det hele i sit imaginære net. Hun spørger ikke, hvor hun skal hen, for det er ikke muligt selv at stå fast i tidens strøm. Hun fanger, slipper og flyder med, tidens lineære princip brydes i stykker, og fortiden er til stede som sprækker i nutiden. Og det er måske netop romanens eget princip, som man er blevet fanget ind i, når man rundtosset befinder sig på sidste side. Der er tre overordnede fortællinger, der alle hænger sammen på kryds og tværs. Der er nutidens fortælling om arkæologen Peter, der holder ferie på Capri med sine tre børn, Adam, Nanna og Martha, og sin svigerinde. Pænt ser det ud. Men Adam er fordrukken, Nanna er ved at dø af en kræft-svulst, og Martha drømmer om sig selv som præstinde i sit specialeemnes Ziggurater og sender en tom side hjem som konklusion. Midt i denne elendighed sender så en yderst irriterende selvbevidst studerende et brev til Peter, der anfægter hans teorier om skriftens udvikling. Han har lerboller med informationer, som Peter ikke ved eksisterer, og han har fundet på at afspille de underlige lerkrukker med en laserstråle, og ud i nutiden klinger fortiden i Ur 3350 før Kristus på pottemageren Enksilubs værksted. Så følger hele den fortælling, der levendegør Marthas specialedrømme. Der er åbnet en sprække i tiden, og fortiden vælder ud i nutiden. Enksilub laver sine tegn for ord i stedet for plastiske figurer. Han deler sin viden med sin kone og præsten Adam. Men skriften er for individuel, og fortidens meddelelser tabes, da Ur hærges. I nutidens fortælling dør Nanna af sin kræftsvulst i et sommerhus i Asserbo, og da Bernard, hendes fars ven og hendes mand, går rundt i regnen ved ruinerne fra karteuserklosteret i Asserbo, finder han et kranium. Indersiden er fuld af riller, og hvad er mere naturligt end at udsætte det for den samme behandling som pottemagerens lerboller. Fortællingen om karteusermunken Adam og munken Broder Ord, der bringer opløsning og sammenhæng ind i tavshedens kloster, toner frem. Imellem disse tre historier fletter sig de samme navne, farver, symboler, genstande og begivenheder, der ligner hinanden, spejler hinanden eller hinandens omvendinger. Som en moderne fortælling tager den form efter princippet: dyk, hvor du vil, og de samme elementer hvirvler op og indgår i nye konstellationer. Fortidens eventyrlighed og fantastiske begivenheder spejler sig i nutidens handlinger og videnskab, der i samme grad bliver til menneskets fantasi og forestillinger. Fordrukken af fantastisk fabuleren kunne man dog alligevel fristes til et lille: og? Er det nok kun at brede armene ud og fange ind? Et svar får man nok ikke, før man dykker flere gange og dybere i »Fiske i livets flod«. Merete Pryds Helle: Fiske i livets flod. 458 sider. 349 kr. Rosinante.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​