Opdraget til stress

En stadigt stigende gruppe børn bliver stressede. De er urolige, kede af det, passive og aggressive. Nogle viser tegn på udbrændthed. - Børnelæger i Sverige har slået alarm, fordi mange seks-årige børn har maveproblemer. De har forstoppelse og mavekramper. De er urolige og stressede. Selv om det ikke kan ses udefra, sker der stressreaktioner, som kan få konsekvenser i form af sygdom på længere sigt, og det beror på, at de har for lidt plads og opholder sig i for store grupper. Det siger den svenske forfatter og småbørnspædagog med speciale i tale- og socialpædagogik Ylva Ellneby, der har skrevet bogen »Om børn og stress - og hvad vi kan gøre ved det«. Bogen er nu udkommet på dansk. I den beskriver hun forskellige årsager til stress hos børn, og hvordan de opfører sig, og hvad forældre og personale i daginstitutioner eller skole kan gøre for at hjælpe børnene til at tage det roligt. Den efterspurgte svenske underviser beskriver også, hvordan man byder børn fredfyldte alternativer i en overbooket hverdag. Den dag interviewet skal foregå, har Ylva Ellneby taget en fridag for at passe sit to-årige barnebarn Julie. Hun har netop fået lillepigen til at slumre ind, da hun ringer fra Stockholm for at sige, at hun er klar til at tale om stressede børn. Ylva Ellneby mener, det er vigtigt, at små børn har et tæt forhold til deres bedsteforældre eller andre voksne ud over deres forældre. Det kan give forældrene et tiltrængt pusterum og give barnet nogle andre værdier, end forældrene kan give dem. - Små børn, der opholder sig i store børnegrupper hele dagen adskilt fra forældrene, får for lidt tid til fredfyldt kontakt til en voksen, siger hun og henviser til, at den svenske forsker Ingrid Pramling har påvist, at små børn er mere nedtrykte, når de har mange relationer at håndtere. I Danmark går ni ud af 10 børn i daginstitution hver dag. I Sverige har man 12-15 børn i hver gruppe, men i Danmark er tallet endnu højere. I mange børnehaver er der 20 børn på en stue. - Med stadig større børnegrupper øges risikoen for, at vi voksne fejlfortolker et barns adfærd. Vi oplever barnet som besværligt og tidskrævende uden at se, hvad der er årsag til barnets adfærd. Risikoen er stor for, at vi gør ondt værre ved at skændes og irettesætte frem for at støtte og opmuntre. Ylva Ellneby peger på, at vi byder os selv og vore børn mange flere krav og forventninger end tidligere. - Hvis et barn bliver mødt med krav, der modsvarer dets evner, er det en kilde til udvikling. Men hvis barnet møder krav og forventninger, som det ikke føler, det kan leve op til, er opgaven ikke længere en udfordring for barnet, men en belastning, som ofte resulterer i stress. Kravet om at præstere, at deltage i flere forskellige aktiviteter uden for skolen eller børnehaveklassen, at færdes sammen i store grupper med højt støjniveau, at være tvunget til at opholde sig sammen med mange børn og voksne, er også noget, der kan ophidse og stresse børn. Naturligvis udløser krav i familien også stress, for eksempel dødsfald, arbejdsløshed eller skilsmisse. I dag har mange børn to familier med mange relationer at tage hensyn til. Det stiller store krav til barnet om tilpasning, og selv om det hele umiddelbart ser ud til at fungere fint, koster det barnet megen energi, og tømmer man dem for energi, kan det i perioder være årsag til stress. Øgede krav skyldes ikke mindst, at radio, tv, video, computerspil og Internet forsyner børn med flere indtryk og informationer, end de kan bearbejde, fortolke og forstå. Hun henviser til flere forskere, der har sammenholdt hjernens formåen med, hvad den udsættes for. Konklusionen er, at hjernen ikke har ændret sig, den er ikke udrustet til at klare det langvarige psykiske stress, som mange mennesker er udsat for i dag, og derfor må vi indrette samfundet, så hjernen kan følge med, siger Ellneby. - I Sverige bruger læger og forskere begrebet »hjernestress« som et udtryk for uhensigtsmæssige hjernefunktioner hos en stresset person. Alt efter personens situation kan de ytre sig som opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder eller depressioner. Det er symptomer, som kan bedres, når personens stresstilstand reduceres. - En del børn får vanskeligheder ved at arbejde ved computer, fordi de ikke kan forholde sig til alle de tekniske input, de får til hjernen. I naturen har børn bedre mulighed for at sortere indtrykkene. Naturen står stille, og det er dem selv, der bevæger sig. Skovbørnehaver, som I har i Danmark, er en god idé. - Det vigtigste er, at forældrene sætter grænser for børns tv- og videoforbrug. Børn skal ikke bare kigge tv, de skal lære at fungere socialt i virkeligheden. Jeg siger ikke, at børn ikke skal se tv. Men børn følger familiens tv-mønster, og hvis familien bare tænder og ser, hvad der kommer, lærer børn at gøre det samme. Hvis familien kun ser tv ud fra, hvad der står i programoversigten, kan det være, man opdager, at andre aktiviteter kan være sjove. At læse eller spille spil sammen er gode alternativer, som ifølge undersøgelser gør børn til bedre læsere, siger Ylva Ellneby, der også har en klar holdning til vold på video. - Vold kommer tidligt ind i børns liv via nyhedsudsendelser og film på tv. Meget taler for, at underholdningsvold både kan præge og stresse børn. Børn med forældre, der selv ser megen underholdningsvold på tv, er mest udsat. Børn efterligner det, de ser, og hos en del børn fører det også til øget aggressiv adfærd. Der er også en risiko for, at barnet bliver afstumpet og begynder at opfatte vold som noget naturligt. Vold kan skræmme børn og få dem til at tro, at vold er meget mere almindelig, end den i virkeligheden er. Via tv får barnet en urealistisk opfattelse af voldens følgevirkninger. I film tåler mennesker mange slag og spark, men i virkelighedens verden kan et slag mod hovedet være tilstrækkeligt til at dræbe et menneske. Drenge og piger reagerer forskelligt over for vold. Drenge, der ser mange voldsfilm, retter den øgede aggressivitet udad. Piger vender uroen indad og reagerer med angst, angst for mørke, ensomhedsfølelse og søvnproblemer. Mange forældre har ikke tjek på, hvad deres børn ser på tv sammen med kammeraterne, når de går hjem til hinanden efter skole. - I vores individualiserede kultur er det blevet et succesparameter, at man kan foretage sig det, man plejer, selv om man har børn. Og det må nogle børn betale for allerede i spædbørnsalderen, påpeger småbørnspædagogen. - Da jeg holdt foredrag forleden i Uppsala, havde tre nybagte mødre deres spædbørn med. For i dag synes forældre, at der ikke skal være forskel på deres livsførelse, om de har børn eller ej. I går kunne jeg ikke dy mig for at gå ind i en biografsal, hvor 105 mødre med spædbørn sad og så film i det fineste efterårsvejr. Babyerne klynkede og græd og havde det ikke godt med at være der. De første fire-fem måneder af et barns liv bør det ikke komme i babybio. Ny forskning viser, at tidlig psykosocial stress kan give årsag til dårligt helbred og sygdomme på længere sigt. Ylva Ellneby foreslår forældre, at de gennemgår deres børns liv for stressfaktorer og forsøger at fjerne nogle af dem. - Det er forskelligt fra familie til familie, hvad der er behov for. Man må aflæse børn og lave en liste over stressfaktorer og se på, hvordan balancen ser ud for hvert barn. Alt nyt, som børn skal tilpasse sig, tager energi fra dem. Hvis man har en travl hverdag, kan det være, man skal lægge nogle rolige aktiviteter ind og ikke slæbe ungerne ud til alt for meget. Man må forsøge at have så megen uforstyrret tid med sit barn som muligt. Prioritere sin tid, slukke mobiltelefonen og give sig tid til at læse og lege med sit barn. - Leg er imidlertid mange ting. Det kan være en svampetur i skoven, at bade sammen eller ordne garagen sammen. Vigtigst er det, at det er aktiviteter, som begge kan have glæde af at gøre sammen i et roligt tempo. - I vores samfund er vi vant til at tro, at børn altid skal springe rundt og være aktive, men de skal også være rolige og koncentrerede indimellem. - Som voksent menneske kan man til en vis grad vælge, hvad man magter og vil udsætte sig selv for. De muligheder har børn ikke. De tvinges til at indrette sig efter den tilværelse, de voksne har, hvad enten de har den fornødne kapacitet eller ej. Vi planlægger ofte, som om alle børn har de samme evner. Et barn, der tvinges til at indstille sig på mange forskellige situationer, som er pålagt mange og store krav, må ofte tappe af sin energireserve for at magte det hele. Når det drejer sig om børn, er det os voksne, der er ansvarlige for deres tilstand. Vi må forsøge at fjerne så mange negative stressfaktorer som muligt. Og så støtte børnene i at klare den stress, de alligevel udsættes for, og som er nødvendig for deres udvikling, og vi må lære dem at slappe af. Interview med børn viser, at mange børn synes, at deres forældre har for travlt. Ylva Ellneby mener, at familiernes trivsel ikke bare er dens eget ansvar, men at det også er samfundets opgave at værne om børnefamilierne gennem familievenlige lovinitiativer. - Mange forældre forsøger at finde en balance, men arbejdsgiverne kræver så meget. I Sverige har forældre lov til at gå ned på 75 procents arbejde, når de har små børn, men arbejdsgiverne modarbejder ofte retten, og så er det svært at få familielivet til at hænge sammen. - Mange bliver skilt, fordi de ikke orker mere. De tror, det handler om forholdet til partneren, men ofte skyldes det, at situationen er så stresset. De synes ikke, at den anden gør nok, de bliver skilt, og så bliver det hele meget værre, fordi de så skal klare alting selv. Hvis familien fik mere støtte, ville det give færre skilsmisser og mindre stress for børn. Ylva Ellneby fortæller en anekdote for at illustrere, at forældre let kan bryde vanetænkningen hos et barn ved at stille få, enkle krav. - Moderen til en otteårig pige fortalte for nylig, hvad der skete, da hun hentede sin datter i fritidsinstitution. Ved afhentningen plagede datteren om at komme hjem og se video eller spille computerspil. »Ikke før du har siddet 10 minutter i sofaen og lyttet til musik sammen med mig«, sagde moderen. Da de 10 minutter var gået, spurgte hun datteren. »Hvad vælger du så, video eller computer?«. »Nej, nu vil jeg hellere lege på mit værelse«, svarede datteren. Den svenske forfatter gør i sin bog en hel del ud af at forklare vigtigheden af fri leg. - Når børn leger helt på egen hånd, er de inde i legen og i en tilstand uden for tid og rum. Det er sundt, og det modvirker stress, for de bearbejder følelser i deres hverdag, som de ellers kan kapsle ind. En hel del kan ifølge Ellneby gøres for at mindske stress i børnehaven og skolen. Flere voksne og færre børn i hver gruppe er noget, der kan få mængden af stresshormon hos børn til at dale - kombineret med meget udendørsliv. At sænke støjniveauet og give børn tid til uforstyrret leg er andre metoder til at modvirke stress på, ligesom det er vigtigt at stimulere børn til at udtrykke deres følelser. Forfatteren kredser meget om netop evnen til at udtrykke sine følelser. - Udækkede behov kan bidrage til, at barnet får vanskeligt ved at beherske sine følelser, og at det i stedet for prøver at skrige og råbe for at opnå tilfredsstillelse. Et barn, der føler sig værdsæt, bekræftet og lyttet til, kan nemmere beherske sin impulsivitet. Samspillet mellem forældre og børn styrkes, hvis det er muligt at se børnenes negative følelsesreaktioner som en anledning til nærhed og vejledning, i stedet for at opleve børnenes vrede som en trussel mod voksne autoriteter. Børnene har brug for os voksne, når de er allermest vrede eller fortvivlede. - Den bedste måde at hjælpe barnet på er at standse op og give sig tid til at lytte, vise barnet medfølelse og sætte ord på det, barnet giver udtryk for. Hvis man afviser barnets vrede eller tristhed, bliver følelserne forkerte, og barnet bliver forvirret og lærer ikke, hvad det betyder, og det udvikler ikke en empatisk evne. Forskning viser, at det er sundt at være i kontakt med sine følelser, og er man i besiddelse af en god portion »følelsesmæssig intelligens«, kan man bedre modstå stress. - Hvis man har nogle rolige stunder, hvor man læser lidt eller masserer sit barn før sengetid, så tror jeg, at børn selv lærer at regulere deres behov for rolige stunder. De beder selv om ro, når de har lært, hvordan det føles. Det kræver, at voksne er opmærksomme på børns initiativ til en stille stund. Når de er rolige, er de åbne over for at se alting og modtage vejledning, hjernen er vågen og tilkoblet. Hvis et barn derimod er stresset, kobles nedre del af hjernen fra, og det er vældig svært at lære, hvis man er forstyrret over noget. Ylva Ellneby begynder selv at blive forstyrret på dette tidspunkt i samtalen. Det lille barnebarn begynder at røre på sig efter middagssøvnen, og så må farmor være til stede. Julie synes, at vand er »næsten ligesom kaffe«, når de to sidder med hver sin kop og hygger sig. Så skal de sidde og tale om billederne på væggen, har den toårige bestemt. Dette er den fjerde artikel i serien om børneliv. De tidligere blev bragt den 25. og 28. september samt den 12. oktober. Ò I vores individualiserede kultur er det blevet et succesparameter, at man kan foretage sig det, man plejer, selv om man har børn. Og det må nogle børn betale for allerede i spædbørnsalderen. Ó Ò Mange bliver skilt, fordi de ikke orker mere. De tror, det handler om forholdet til partneren, men ofte skyldes det, at situationen er så stresset. De synes ikke, at den anden gør nok, de bliver skilt, og så bliver det hele meget værre, fordi de så skal klare alting selv. Hvis familien fik mere støtte, ville det give færre skilsmisser og mindre stress for børn. Ó Ò Når børn leger helt på egen hånd, er de inde i legen og i en tilstand uden for tid og rum. Det er sundt, og det modvirker stress. Ó