Tid til livet

Der står to potter uden for døren ind til komposttoilettet. Potterne bruger familiens medlemmer, når de skal tisse. Komposten kan nemlig gå i forrådnelse, hvis den bliver for våd. Det er derfor ikke uden dårlig samvittighed - men jeg har holdt mig helt fra København til Herlufmagle - at jeg går ind på det lille trætoilet og løfter låget af. Føj, vil mange måske tænke, men Katrine Rudolph, hjemmegående og mor til fire, synes, træk-og-slip er mere ulækkert. Træ bliver ikke nusset på samme måde, siger hun, men det handler først og fremmest om at leve med bevidstheden om at være en del af naturens smukke kredsløb. - Vi sår et frø, høster og spiser det, og hvorfor skal det, der kommer ud i den anden ende transporteres kilometer af sted gennem rør. Hvorfor skal vi spilde vores fine, rensede drikkevand til at skylle toiletter med, spørger Katrine Rudolph forarget og skænker vand og te. Komposttoilettet er et billigt og miljøvenligt alternativ ligesom den røde brønd, der står midt på gårdspladsen på familiens husmandssted på Midtsjælland. Brønden pumper vandet gennem en elektrisk pumpe ind i huset for at holde vandforsyningen i gang, men de henter drikkevand fra naboen, fordi brøndvandet ikke er rent nok. Det bruges kun til husholdningen og opvarmes i brændekomfuret til opvask og bad. Et rodzoneanlæg opsamler spildevandet fra køkken og bad og leder det væk fra huset, og brændekomfuret i køkkenet med indbygget vandtank sørger for, at Katrine og hendes mand, Henrik, og børnene Maya, 12, Matilde, 9, Anne Sofie, 6, og Johannes, 4, kan holde varmen også om vinteren. I dag er det 10 år siden, at familien købte de tre små hvidkalkede bindingsværkshuse med 10 tønder land til. De har selv sat det hele i stand, revet vægge ned og bygget op igen, lagt gulv, lavet køkken og badeværelse. På nær vinduerne er alle materialer genbrug og istandsættelsen derfor så billig, at familien stadig kan klare sig med Henriks lærerløn. Og de går slet ikke og drømmer om kloakering, eget drikkevand og andre bekvemmeligheder. - Vi har fået tilbud om at få indlagt vand, men det koster mange tusind kroner, og jeg kan godt lide, at vi bor på vores eget grundvand. Det giver stof til samtale og gør, at man virkelig passer på ikke at spilde olie. - Nogen synes, at det er et liv i muddergrøften, men for os er det virkeliggørelsen af en drøm. En drøm, der handler om at skabe noget med sine egne hænder, se ting vokse og gro. Men også en drøm om frihed til at styre sit eget liv og gøre det, man har lyst til, og tid til at være sammen med sin familie. Tiden er meget vigtig, for vi er kun her på jorden en stakket frist, siger Henrik Rudolph. Det begynder at regne, og mens Katrine henter vasketøjet i en stor fletkurv, flytter vi fra haven og ind i udestuen eller drivhuset, hvor tomatplanterne står fra gulv til loft. Nej til centrifugelivet I virkeligheden var det en lang bryllupsrejse til Australien, der gav lyst til at leve på en anden måde, fortæller parret. Her mødte og boede de hos familier, som var stået af ræset og havde købt et stykke jord på landet, som de dyrkede og levede af. Sådan et liv på egne betingelser, tæt på naturen og langt fra det moderne centrifuge-liv med to job, institutionspladser og friseret rækkehushave ville de også skabe sig, da de kom hjem igen. - Jeg kunne ikke forestille mig noget mere unaturligt end at skrive mit barn op til en institutionsplads. Det ligger simpelthen ikke i mine gener at skulle aflevere hende hver morgen for at lade hende tilbringe dagen i en eller anden bygning med nogle fremmede mennesker. Da jeg fik Maya, vores første barn, var det eneste, jeg ville, at være sammen med hende. Jeg ville heller ikke have, at Henrik tog af sted. - Den opsplitning i arbejde og fritid, som de fleste danske familier lever med, synes jeg ikke er naturlig. På mig virker det dræbende og ensformigt at stå op hver morgen for at skilles og tilbringe hele dagen hver for sig og komme trætte hjem om aftenen. Når vi har så travlt, er vi i en tilstand, hvor vi lukker af for mange ting. Livet byder på utrolig mange spændende og uforudsigelige oplevelser, hvis man er åben over for det. Derfor ville vi leve et liv med plads til spontanitet, siger Katrine Rudolph. Og ligesom de australske nybyggere blev familien næsten selvforsynende. En flok høns, gæs, syv får og en ko giver æg og mælk, som Katrine laver smør, ost og youghurt af. - På et tidspunkt lavede jeg fire kilo smør ad gangen, og vores tidligere ko fik otte kalve, som vi solgte. Der er faktisk masser af penge i dyr, siger Katrine Rudolph. Hun køber økologisk korn, som hun maler og bager af. I urtehaven har de kartofler, porrer, gulerødder, rødbeder, salat og kål. Det er et liv, der følger årstiderne, og når vinteren nærmer sig, skal dyrene slagtes. Det er Henriks job. - Jeg giver lammet en sprøjte, og så sover den næsten lige med det samme uden at vide, hvad der skal ske. I starten brød jeg mig ikke om det, men nu er der noget rituelt over det. Jeg har fundet ud af, at jeg er en stor kødspiser, og en lammekølle, man selv har slagtet, smager helt fantastisk. For mig er der noget smukt ved, at græsset bliver til kød, siger Henrik Rudolph. Katrine laver selv shampoo og tandpasta efter egen opskrift, så det er ikke så tit, at familien er ude at købe ind. - Det er ulækkert, som folk fylder indkøbsvognene. Vi spiser for meget, arbejder fysisk alt for lidt, kører og rejser for meget rundt og bruger benzin og bygger broer uden respekt for naturen. Jeg er flov på min egen arts vegne, siger Katrine helt oprevet. For nogle år siden skrev hun bogen »Et liv med tid til livet«, som er en skarp kritik af det moderne forbrugersamfund, men så sent som i går aftes har hun og Henrik talt om, at de er begyndt at købe mere end tidligere. - Sådan en der koster otte kroner, siger Henrik og peger på pakken med knækbrød, som børnene og deres legekammerater jævnligt forsyner sig med. - Til at begynde med var det nærmest en sport at klare sig for så lidt som muligt. Men med fire børn kan vi ikke længere klare os for 150 kroner om dagen, konstaterer han. De har for nylig investeret i noget så uøkologisk som en gammel Lada, som de fik for 5000 kroner, og de vedkender sig da også deres materialistiske side. - Folk taler hele tiden om, at de ikke har råd, men jeg synes altid, at vi finder en løsning, hvis vi ønsker os noget. Jeg køber kjoler, men i genbrugsbutikker, hvor de koster 30 kroner. Australiere har et meget fint udtryk for den slags tøj. De kalder det »preloved«. Tøj, der er »for-elsket«, siger Katrine Rudolph. Profession husmoder Hun har gjort livet som mor og hjemmegående til sit projekt og siger selv, at det er, fordi hun »altid har kunnet lide at vaske op og vaske tøj«. Da de fik børn, var det helt naturligt, at hun påtog sig de huslige pligter og passede børnene, mens Henrik blev skaffedyr. - Jeg føler ikke, at jeg slaver for mand og børn. Jeg synes, børn har krav på en hverdag med en forælder, og når de er små, synes jeg personligt, at det er kvindens opgave. Det var i hvert fald naturligt for os. Da jeg fik barn, blev jeg meget optaget af det nære: af amning og barnets små skridt, mens Henrik sørgede for, at pengene slog til, og bilen kunne køre, siger Katrine Rudolph. Henrik er lærer på den lokale skole, og når han og børnene er ude af døren, starter Katrines arbejdsdag. Hun vasker op, fodrer hønsene og tømmer hønsespanden, kompostspanden, tissespanden og affaldsspanden og vedligeholder hjemmet. Tiden flyver af sted, og først på eftermiddagen cykler hun op for at hente børnene ved bussen. Fordelene ved det hjemmegående liv har hun også beskrevet i sin bog, og det har givet blandede reaktioner. - Mange kvinder bliver stødt, fordi jeg prikker til deres dårlige samvittighed, men jeg har også fået mange positive breve og gaver fra kvinder, som er lettede over, at nogen tør stå ved, at de kan lide at gå hjemme og være sammen med deres børn. De har måske gået og skjult sig, men i de seneste år er det heldigvis blevet mere accepteret, siger Katrine Rudolph. Klassebesøg afmystificerer Alligevel kan hun godt nogle gange føle sig som en fra en anden planet og savne et fællesskab med andre voksne i dagligdag-en. - Indimellem kan det være ensomt, men man kan ikke både have et udadvendt liv og tid til sine børn. Vi har meldt os ind i Agenda 21 og har været med i en gruppe, der lavede økologisk landbrug og havebrug, men det er ikke blevet til så meget, siger hun. Katrine Rudolph ville ønske, at flere flyttede fra byen og ud på landet for at producere deres egne produkter. Og det handler ikke om at »blive bombet tilbage til stenalderen«, men om at forbruge mindre og passe på jorden og sig selv, understreger Katrine Rudolph. - Det er vigtigt at være god ved sig selv, spise sundt, få frisk luft i stedet for at sidde og stirre ind i en computerskærm hele dagen. Det handler om at skabe gode vilkår for vores børn og gamle og få et mere harmonisk samfund, siger Katrine Rudolph. Indtil det sker, er hun og hendes mand glade for, at de trods alt lever i et samfund, som kan rumme alternative livsformer som deres. Men selvfølgelig snakkes der, og for at afmystificere deres måde at leve på har fami-lien valgt at slå dørene op for naboer og legekammerater. - Når børnene er startet i skole, inviterer vi hele deres klasse herud til en legedag. Det tror jeg hjælper til, at de føler sig accepteret. Der er da også kun en enkelt, som ikke kommer her, fordi hun ikke kan lide vores toilet, siger Katrine Rudolph. Det er blevet sent på eftermiddagen, og Henrik kører Matilde, den næstældste datter, og en veninde til basket, mens Katrine tænder op idet store, sorte brændekomfur og gør klar til aftensmaden.