Religions-forvirring Maja Arthy, cand.psych. og diakon, Klosterhaven 8, Birkerød, skriver: I sin udmærkede artikel »Illusionen om religionslighed« fastslår Jens Kvist (Kristeligt Dagblad den 5. august) med henvisning til Grundlovens forskellige paragraffer, at vi her i landet har religionsfrihed, men bestemt ikke religionslighed. Kristendommen har eksisteret her i landet i mere end 1000 år - hvorimod islam er en ganske ny religion for danskerne. Hvis medlemstallet af folkekirken imidlertid skulle ryge ned under 50 procent, mener Kvist, at Grundloven skal revideres, og en ny grundlov sættes til afstemning. Så vidt så forståeligt. Men noget uklart slutter han artiklen med at spørge, hvem der egentlig ville have glæde af en sådan afstemning og henviser til »de hjemlige katolikker« og muslimerne. Hvad mener Kvist: Er disse to grupper sat op som modstillede i forhold til kristendommen eller som sidestillede i forhold til trosspørgsmål udenfor folkekirken? Dansk egoisme Ole Schnell, Folketingskandidat for Kristeligt Folkeparti, Nørkærsvej 13, Storvorde, skriver: Det, vi skal stemme om den 28. september, er ikke bare økonomi. Det er langt mere, det er holdninger. Vi ved, at det vil skade en del danske virksomheder, hvis vi ikke vil være med i den fælles mønt, og at det ikke er afgørende for Danmarks økonomi eller danskernes sociale muligheder på lang sigt, om vi siger ja eller nej til euro-samarbejdet. Det er en dårlig vane hos mange danske politikere, at de forsøger at forklare alle europæiske problemer med egoistiske økonomiske betragtninger. Vi er i en langt mere privilegeret situation. Vi skal afgøre, om vi vil bidrage til at knytte de europæiske lande endnu tættere sammen for at undgå, at de i fremtiden kan føre krige i Europa, og for at gøre den fælles mønt så stærk, at vi i Centraleuropa kan løfte bl.a. de østeuropæiske lande op på vores niveau. I Tyskland har man givet afkald på den stærkeste europæiske valuta, D-marken, for at få et stærkt, åbent Europa på et højt økonomisk gennemsnitsniveau, som dog vil ligge under det niveau, deres egen stærke D-mark kunne have givet dem. Så meget er der næppe nogen, der turde bede os danskere om. Vi bliver bare spurgt, om vi vil køre med på vognen som gratister, for det vil aldrig komme til at koste os nær så meget, som de store europæiske lande allerede har ofret. Og skulle vi sige nej den 28. september, vil euro-landene oven i købet fortsat bære vores danske krone oppe på euroens niveau. Det er flovt, at vi i Danmark fortsat diskuterer egoisme og økonomi på den baggrund. Selvfølgelig skal vi sige ja og dermed tage vores medansvar for dette europæiske projekt den 28. september. Stem nej Alice Hansen, Mørkhøjvej 2, Brønshøj, skriver: Hvis vi ville erstatte den stærke danske krone med den svage euro, og hvis vi ville gå fra den skattefinansierede velfærd til den forsikringsbetalte, ville vi handle som H.C. Andersens bondemand, der red til marked på sin hest, som han så efterhånden byttede bort til en pose rådne æbler. Så naive er vi ikke. Vi stemmer nej den 28. september. Reel uenighed Steen Rasmussen, Brammersgade 42, 2.th., Århus, skriver: Min forbløffelse var stor, da jeg læste Mikael Rothsteins »sidste ord« i debatten om forholdet mellem religion og kultur den 1. august. I forhold til mit indlæg den 25. juli er dine to bemærkninger rene vildskud: Jeg placeres i gruppen af »vrede debattører« til trods for, at der ikke var skyggen af vred tone i mit indlæg. Herefter opstiller du en modsætning mellem dit eget renlivede sekulære perspektiv og »mange af Kristeligt Dagblads læsere«, der har en religiøs tilgang til emnet. Hvis du genlæser min kommentar, vil du opdage, at mit perspektiv er lige så sekulært som dit: Mit indlæg er videnskabsteoretisk, fordi det er dér - på dine egne præmisser - at du har et problem. Du tror, videnskaben kan afgøre spørgsmål, der reelt er hinsides videnskaben. Når du helt uden argumenter anfører, »jeg kan ikke bebrejde mine kritikere det mindste«, viser det i det mindste, at du ikke har forstået min kritik; vi er uenige om, hvad videnskab er, hvilket du netop kan »bebrejde« mig ud fra det synspunkt, du har. Baptisterne og SU Jan Grønborg Eriksen, præst for hørehæmmede, skriver: Staten har en grundlovsfæstet pligt til at støtte folkekirken. Om det er godt eller skidt, kan man altid diskutere. Men det er bestemt ikke rart, hvis støtten får form af statslige benspænd mod andre trossamfund. At man kan modtage Statens Uddannelsesstøtte til at uddanne sig som præst i folkekirken, er en naturlig følge af loven om SU. At man ikke kan modtage tilsvarende uddannelsesstøtte til at uddanne sig som præst i Baptistkirken eller andre trossamfund, må virke som en utilstedelig arrogance over for en seriøst arbejdende mindretalskirke. Den form for støtte til folkekirken kan vi kun modtage med en dårlig smag i munden. Som ung nød jeg selv gavn af undervisningen på Baptisternes Teologiske Seminarium. Den var bestemt ikke sekterisk eller overfladisk. Tværtimod var den en målrettet og grundig uddannelse til arbejdet som præst. Skønt jeg senere læste til cand.teol. på universitetet i Århus, er det ikke mindst den dygtige lærerstab i Tølløse, jeg kan takke for forberedelsen til præstearbejdet - selv om dette så kom til at ligge i folkekirken. Med SU kan man uddanne sig til alt muligt, også til arbejdsløshed. Men ikke til et arbejde som vore kolleger i andre trossamfund end folkekirken. Det er flovt for et land, der jævnligt vil belære andre om menneskerettigheder. Det er næsten ikke til at tro, at de teologiske fakulteter, som har rådgivet ministeren i denne sag, har været drevet af brødnid. Hvad der så har drevet dem, fatter jeg ikke. Med mit kendskab til seminariet i Tølløse har jeg svært ved at se sagligheden i deres råd. Vil ministeren ikke se på den sag igen, gerne ved selv at sætte sig ind i baptisternes uddannelsestilbud? Så er der chance for, at mine statsunderstøttede tæer kan rette sig ud igen.