skriver fra Barcelona Med alle de fem store trosretninger samlet til festival forvandlede den spanske by Gerona sig i løbet af en uge i juli til klodens centrum for religiøs verdensmusik. Over syv dage i træk skiftedes kristne, muslimske, jødiske, hinduistiske og buddhistiske musikanter til at lade deres vidt forskellige religiøse musik flyde ud over publikum på barok-trappen foran byens katedral. De godt 1000 tilhørere til hver af de syv koncerter indtog deres pladser på den stejle trappe nærmest lydløst og med en ærbødighed, som var de på vej til messe. Dertil var publikum udstyret med en god del nysgerrighed over mødet med musikken fra Tibet, Marokko, USA, Spanien, Israel, Tyrkiet og Indien. Festivalens ærespræsident var Guatemalas vinder af Nobels Fredspris, Rigoberta Menchæ. - Kontakten mellem religionerne er vigtig. Det fremmer tolerancen og den gensidige respekt mellem de forskellige trosretninger, sagde hun, inden scenen blev overladt til musikerne. Festivalen lagde ud med den indiske Anoushka Shankar på sitar. Hun er datter af den nu 80-årige guru på området, Ravi Shankar, og en af faderens mest anerkendte disciple udi det indiske strenge-instrument. Den marokkanske sangerinde Amina Alaoui og »Orkestret fra Fez« fortolkede traditionelle sange fra tiden, hvor muslimerne i Nordafrika havde erobret Spanien og lod sig inspirere af sigøjnernes musik i Andalusien. Et jødisk kor bestående af unge fra Israel istemte en række liturgiske sange med rødder i det centrale og østlige Europa. Der var musik og rituelle danse i buddhistisk tradition leveret af en gruppe fra Tibet. Muslimske munke fra Konya i Tyrkiet spillede og dansede i bevægelser, der symboliserer planeternes baner rundt om solen. »American Spiritual Ensemble« fra USA bød på gospel-sange, mens Spaniens bidrag var spirituel musik fra middelalderen. Foruden musikken bød festivalen også på film, hvor blandt andet Danmark var repræsenteret med Carl Th. Dreyers »Ordet« fra 1955. Ved siden af katedralen kunne publikum hver aften desuden varme op med gastronomiske oplevelser fra alle verdenshjørner, og også en del af byens restauranter havde eksotisk mad på menuen under festivalen. Gerona tilbød i samme åndedrag en serie udstillinger med det formål at orientere om kulturer uden for Europa samt et sommerseminar på byens universitet med menneskehedens kulturelle rettigheder som overskrift for debatterne. - Målet har været at lade den religiøse musik inspirere til dialog og fredelig sameksistens mellem verdens forskellige trosretninger. Trods den stigende globalisering er der fortsat manglende kendskab til grundlæggende aspekter i andre kulturer, siger festivalens leder og idemand, Josep Lloret, til Kristeligt Dagblad. Han har fået inspirationen fra en lignende festival i den marokkanske by Fez, der hvert forår arrangerer en stor sammenkomst for religiøs verdensmusik. Det var første gang, at middelalderbyen Gerona arrangerede en festival af denne karakter, men publikums interesse og bystyrets vilje til at bidrage økonomisk betyder, at festivalen er kommet for at blive. Der har været næsten udsolgt til samtlige koncerter, og arrangørerne er allerede i gang med at forberede næste års festival. Det sker i samarbejde med Fez og den franske by Tours. De tre byer har aftalt at koordinere arbejdet med at engagere de store navne i den religiøse verdensmusik. Byerne har fået tilsagn om støtte til projektet fra EU, oplyser Josep Lloret, der til daglig er kunstnerisk leder af en af de store koncertsale for klassisk musik i Barcelona. For Josep Lloret er musik religiøs, når den har som hensigt at etablere en forbindelse til guddommeligheden. Der er mange veje frem mod denne kontakt, og hver religion og hver genre inden for den religiøse musik har sin måde at gøre det på. Ifølge Josep Lloret er den klassiske musik stagnerende, mens interessen for religiøs verdensmusik er stigende i Europa. Forklaringen er blandt andet den øgede indvandring i Europa. Mange immigranter tager deres musik med sig, og det skaber interesse for den i deres nye lande. - Samtidig er der en voksende erkendelse af, at musikalsk set begynder og slutter alting ikke i Europa. Uden for vores verdensdel findes der så meget musik af høj kvalitet. Og de fleste bliver positivt overrasket over alt det nye, der er at opdage i den religiøse verdensmusik, siger Josep Lloret.