Svigt og hævn

Poetisk kvalitet handler om at kunne udtrykke en stemning eller følelse så komplekst og nuanceret som muligt. Det gøres oftest ved at afmontere det kollektivt vedtagne sprog, som kun bevæger sig i en retning, det vil sige som har et klart og veldefineret kommunikativt ærinde. To af de mindre påagtede danske poeter, der hver på deres vidt forskellige måde mestrer at skrive en rigt facetteret og mangestemmig prosalyrik, er Camilla Christensen og Bo hr. Hansen. I Camilla Christensens syvende digtsamling »Stakkels bobcat« kredses der som i de øvrige samlinger om smertelige, sjælelige tilstande. Det drejer sig konkret om et svigt fra en elsker, og der er mægtige psykiske energier bundet i erindringerne om det, der var. Længsel, sorg, raseri, sarkasme og sårbarhed veksler som et uberegneligt uvejr, når man bevæger sig gennem Camilla Christensens tekster, der pumper fremad med hæsblæsende og hakkende sætningsstumper. I andre af Christensens tekster har vi helt kappet forbindelsen til den ydre verden, og oplevelsen af kærlighedstabet er blevet til en mareridtsagtig vision. Det er lang tid siden, jeg har læst en digtsamling, der med en sådan kraft og præcision formår at skildre følelsen af isolation, afmagt og afstand i forhold til et andet menneske. En af bogens blændende tekster lyder i sin helhed: »Men det var langtfra nok, der skulle sirener til, de blæste fuglene ned fra grenene i hele øens længde og tilbage; og det var stadig ikke nok, der skulle fyrtårne til, sekshundredetusinde kilowatt eller mere og de blændede hele raden rundt; og bål, og der skulle bildæk på og hestene skreg; og stadig holdt vi samme afstand, otte meter, hele tiden otte meter, jeg kunne næsten ikke høre dig; så råbte jeg og der blev stille, fuldstændig, og pludse-lig mørkt, og det jeg råbte kunne høres viden om, men stadig, der var ingenting at se.« Bo hr. Hansens fjerde digtsamling, »knæk.idiot.eik« handler også for en stor del om at blive afvist. Men dette har dels en helt anden baggrund end Christensens kærlighedshistorie, og dels er der tale om en ganske anden litterær optik end hendes drømmeagtige bevidsthedsstrøm. Hansen skriver nemlig knækprosa, og det er han ikke flov over. Man kan roligt sige, at de kvaliteter ved 70'ernes knækprosa, som blev fortiet, da datidens medieforkælede generation af firserdigtere - med hjælp fra kritikere som Borum og Skyum-Nielsen - gik i gang med at fortælle offentligheden, hvor dårlige hele det foregående årtis litteratur var, har fået deres anden luft med Bo hr. Hansen. Hos denne digter finder vi nemlig det bedste fra 1970'ernes store knækprosaister Vita Andersen, Dan Tur�ll og Knud Sørensen, nemlig evnen til med de enkleste, dagligsproglige virkemidler at mime en dyb personlig afmagt, så følelsen i den grad kryber ind under huden på læseren. I Bo hr. Hansens nye bog går en stor del af tiden med at fortælle om en bestemt traumatisk oplevelse fra ungdommen. Den unge Bo (endnu ikke hr., men Erhard!) Hansen sender nemlig en novelle ind til det navnkundige Michael-Strun-ge'ske tidsskrift, »Sidegaden«, og oplever fra en af redaktørerne at få den sendt retur med et hånende brev, så selv den hårdeste hund nok kan mærke et eller an-det i både tæerne og tårekanalerne, når han læser (og alene det er næsten bogen værd!). Bo hr. overlever imidlertid og hævner sig her to årtier efter ved at berette om hændelsen. Et uddrag lyder: »Jeg holder mig inden døre i tre dage / På fjerdedagen går jeg ud og viser min gode ven Thyge brevet / og han synes klart det er for meget / Men det synes jeg ikke for kvinden har jo ret / Jeg er det der står / en lille uintelligent forstadslort / der har skrevet en møghistorie / og onanerer for meget på sin skibsbriks / Og det er ikke løgn jeg har en skibsbriks på mit værelse / Hvor ved hun det fra / Hvem har sladret / I de første måneder af min kollegietid sov jeg på luftmadras / Det ene kammer var utæt / og skulle pustes op hver aften / Til sidst hentede jeg / skibsbriksen hos mine forældre / og spørgsmålet er om det var et forkert valg jeg traf der / I dag sover jeg på en seng fra Jysk Sengetøjslager / hvilket næppe er bedre / Hr. lun dansk leverpostej det er mig hej hej.« Nervøst pejlende, hudløst sansende og bombarderet af et kor af stemmer fra fortiden. Sådan arbejder Bo hr. sig frem til sine erindringers smertepunkter. Og sådan har han fået en vægtig og vedkommende knækprosaisk bog frem på banen blandt dagens mange fortænkte og æteriske poetiske værker. Og så har bogen oven i købet en egenskab, som kun hver 20. digtsamling i Danmark har: Den er hylende morsom. Camilla Christensen: Stakkels bobcat. Digte. 76 sider.168 kr. Samlerens Forlag. Bo hr. Hansen: Knæk.idiot.eik. Bekendelser. Digte. 58 sider. 158 kr. Lindhardt og Ringhof.