Karikaturerne gravede i gamle grøfter

– Det er efter min mening kernen i Muhammed-konflikten. Europæerne bøjer sig for muslimsk pres på forhånd for at undgå konflikter og principielle debatter, siger hun.

allan@kristeligt-dagblad.dk

Der er intet "før" og "efter"

Birthe Pedersen skriver fra Frankrig

Man kan ikke tale om et "før" og et "efter" Muhammed-tegningerne, eller karikaturerne, som de kaldes i Frankrig. Den franske ekspert i islamisme Olivier Roy, seniorforsker ved Center for Internationale Studier, CERI, taler hellere om tegningerne som en episode i en lang føljeton. En føljeton, der begyndte med den iranske fatwa mod Salman Rushdie for 20 år siden, og som er fortsat med protesterne mod pavens udtalelser om islam for nylig.

– Som med protesterne mod paven var der i karikatursagen tale om, at politiske og religiøse kræfter i Mellemøsten piskede en stemning op. Men forestillingen om, at alverdens muslimer protesterer mod Vesten og demonstrerer mod Muhammed-tegningerne, er en myte, siger Olivier Roy.

Til gengæld har Muhammed-tegningerne været med til at vise, at de europæiske muslimer har taget de demokratiske spilleregler til sig, mener han.

– Da de europæiske muslimer for godt 20 år siden protesterede mod Salman Rushdie, hvis roman "De sataniske vers" blev kaldt blasfemisk, gik det forholdsvis voldsomt for sig. Denne gang har de europæiske muslimer reageret ved at benytte de demokratiske muligheder, der er til rådighed, for eksempel ved at gå til domstolene, siger Roy.

– En anden konklusion er, at de europæiske muslimer ikke protesterede mod, at der blev gjort grin med Profeten, men over at det kun var deres religion, der blev gjort grin med. Der kom voldsomme protester mod dagbladet France Soir, der gengav nogle af tegningerne, men ikke mod det satiriske ugemagasin, Charlie Hebdo, fordi Charlie Hebdo også gør grin med paven.

– Hvis man skal uddrage en lære af denne sag, er det, at islam i Europa er blevet demokratiseret, og at islam skal behandles demokratisk som enhver anden religion. I den forstand har Muhammed-affæren medvirket til at afklare situationen.

– En anden lære er, at man skal skelne mellem europæiske muslimer og den arabiske verden. Muhammed-tegningerne har øget indtrykket af, at der er et modsætningsforhold mellem Vesten og den muslimske verden. Men sagen har også vist, at modsætningsforholdet handler om politik, ikke om civilisation eller religion. Det er netop det, vi ser i sagen om pavens udtalelser, hvor Iran hælder olie på bålet for at legitimere sig som muslimernes beskyttere, siger Olivier Roy.

udland@kristeligt-dagblad.dk

Europa, dit navn er fejhed

Heidi Dachs skriver fra Tyskland

Muhammed-krisen har skræmt europæerne og givet ekstreme islamister mere mod til at true, mener den tyske journalist og forfatter Henryk Modest Broder, der blandt andet er kendt for sine bidende kommentarer i magasinet "Der Spiegel".

– Urolighederne i forbindelse med Muhammed-karikaturerne har gjort islamistiske ekstremister og fanatiske politikere i for eksempel Iran opmærksomme på, hvor Europa har sine svagheder, og det opmuntrer dem til fortsat at true os, når vi siger noget kritisk om Muhammed. Jyllands-Postens karikaturer var blot et klimaks på en allerede eksisterende strid, der vil fortsætte indtil den dag, hvor europæerne ikke længere er interesseret i arabernes olie, siger Henryk Modest Broder til Kristeligt Dagblad.

– En af Europas største fejl er, at vi er feje. Europa handlede på en meget fej måde, da de danske ambassader blev sat i brand i Mellemøsten. For blot hundrede år siden ville disse overgreb have været grund nok til at føre krig mod araberne, men nu fik det kun europæerne til at lægge et yderligere pres – vel at mærke ikke på de arabiske brandstiftere, men derimod på danskerne, for at få dem til at undskylde.

– Europa har længe opført sig fejt, hvilket blandt andet viste sig, da den iranske ayatollah Khomeini opfordrede muslimer til at dræbe forfatteren Salman Rushdie. Dengang beklagede mange intellektuelle europæere ganske vist den såkaldte fatwa, men sagde alligevel, at Salman Rushie ikke burde være gået så langt i sin bog.

Henryk M. Broder er bekymret over europæernes tilbøjelighed til i stigende grad at øve selvcensur.

– I sagen om Jyllands-Postens karikaturer blev tegningerne i det mindste offentliggjort, og først derefter blev de kritiseret. Men siden er europæerne begyndt at fjerne mulige stridsobjekter, allerede før nogen forarges. For eksempel har Den Tyske Opera i Berlin villet tage en Mozart-opera af plakaten, allerede før den blev vist, blot fordi man mente, at den måske kunne fornærme muslimerne.

Muhammed-krisen har fået nogle kristne præster til at forlange, at der også vises mere respekt for kristne symboler, og for eksempel har tyske politikere fra den kristeligt-sociale union, CSU, forsøgt at forbyde fjernsynssatiren Popetown, fordi den gjorde grin med Vatikanet. Selvom muslimerne altså ikke er de eneste, der ønsker bedre muligheder for at beskytte deres tro mod blasfemi, er Henryk Modest Broder mest bekymret for islamiske gruppers pres på samfundet.

– Ingen kristne gik på gaderne og lavede optøjer, da Popetown rent faktisk blev vist i fjernsynet, og ingen kunstner har måttet frygte for sit liv efter at have fornærmet kristne eller jøder.

dachs@kristeligt-dagblad.dk

Bare en af mange sager

Sidsel Nyholm skriver fra USA

Nok udløste Jyllands-Postens 12 satiretegninger af profeten Muhammed en bemærkelsesværdig kædereaktion, der kulminerede i demonstrationer, vold, boykot og en højspændt diplomatisk krise, men begivenhederne i foråret sætter ikke varige aftryk på den internationale scene.

Det vurderer Jon Alterman, der er aviskommentator og leder af Mellemøstprogrammet ved den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies i Washington D.C.

– Globalt set har Muhammed-sagen ikke ændret ved den måde, verden fungerer på. Den var blot en blandt mange hændelser, der understreger spændingerne mellem Vesten og den muslimske del af verden, siger han.

Jon Alterman anerkender, at de dramatiske begivenheder forskrækkede og chokerede mange, og at de – da bølgerne gik allerhøjest – lignede et forvarsel om en ny nedsmeltning i relationerne mellem to civilisationer, men han mener ikke, at Muhammed-krisen har skabt brudflader eller modsætningsforhold, der ikke eksisterede i forvejen.

– Man må huske på, at det ikke er første gang, at verden har oplevet en sådan konflikt. Salman Rushdie-sagen i begyndelsen af 1990'erne var udløst af samme uenighed omkring islams blasfemilove og vestlige principper om ytringsfrihed. Det er heller ikke sidste gang, at sådan noget vil ske, hvilket balladen omkring pavens udtalelser om islam for ganske nylig også viste, siger Jon Alterman.

Han mener, at de mest langvarige konsekvenser af striden om profet-tegningerne skal findes internt i den muslimske verden.

– Muhammed-krisen viste, at det kan lade sig gøre at aktivere og råbe store antal utilfredse muslimer effektivt op på tværs af lande- og sproggrænser, siger han.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk

Tegninger bar ved til ekstremisternes bål

Af Vera Bundgaard, korrespondent i Asien

Da Muhammed-sagen eksploderede, gik det også hårdt for sig i Indonesien, landet med verdens største muslimske befolkning. Radikale muslimske grupper angreb den danske ambassade i hovedstaden Jakarta. I dag siger Bambang Harymurti, der er chefredaktør for det ansete nyhedsmagasin Tempo, at der gik politik i sagen.

– Det havde mindre med ytringsfrihed og mere med politik at gøre, for der gik jo flere måneder, før det blev til en sag. Ligesom sagen blev brugt af ekstremisterne og den politiske højrefløj i resten af verden, blev den også brugt politisk af de radikale muslimske grupper her i landet, siger han.

Ifølge Bambang Harymurti blev sagen dog hurtigt glemt af det store flertal af befolkningen, der er moderate muslimer. Til gengæld har ekstremisterne forsøgt at holde ild i bålet, og de kastede sig derfor også over sagen om pavens udtalelser om islam.

I forhold til pressen fik Muhammed-tegningerne et retsligt efterspil, da en indonesisk avis i kampens hede valgte at viderebringe dem på sin webside. De blev hurtigt fjernet efter rasende protester fra muslimske grupper, og den ansvarlige journalist blev stillet for retten, anklaget for at have krænket islam. Den sag er netop blevet afvist af en domstol i Jakarta, og det ses som en sejr for ytringsfriheden.

Som chefredaktør er Bambang Harymurti også vant til at tage drabelige kampe med magthaverne. Tidligere på året frikendte den indonesiske højesteret ham efter en langvarig retssag, der var anlagt af en magtfuld forretningsmand. Alligevel overvejede han ikke selv at bringe tegningerne:

– Som muslim havde jeg intet imod, at tegningerne af Muhammed blev offentliggjort, for i islam er der ingen forbud mod at afbilde ham. Derfor forsvarede vi retten til at bringe dem, men vi ville ikke selv gøre det, fordi de for mig var udtryk for dårlig smag, siger Bambang Harymurti.

bundgaard@kristeligt-dagblad.dk