Din næste findes i alle mennesker

Filmmanden har altså sin egen helt klare definition af, hvad næste-begrebet indeholder. Men hvad siger teologerne?

Det vil man blandt andet diskutere, når Esrum Kloster på lørdag danner ramme om et seminar, der netop tager udgangspunkt i næsten. Blandt foredragsholderne er Martin Schwarz Lausten, professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet, og han kan godt forstå, hvorfor næsten kan været et vanskeligt begreb at afkode.

– Spørgsmålet er jo, om næsten altid er den, der er tæt på eller i familie med os, eller om man skal udvide begrebet, siger han og svarer selv på spørgsmålet:

– I kristendommen siger vi, at næsten er den, der mere eller mindre tilfældigt befinder sig på din vej, og som trænger til hjælp. Da udøver du næstekærlighed til den, der er lige for.

Selvom det umiddelbart lyder enkelt og ligetil, er der alligevel uenighed om nuancerne i næstebegrebet i kristendommen, fortæller Martin Schwarz Lausten.

– Der er sommetider stridigheder om, hvordan man fortolker næsten: nogle mener ikke, at man kan elske alle sine medmenesker i almindelighed, men at næsten er din nærmeste, den, der lige præcis nu og her trænger til din hjælp. Det er for eksempel Tidehverv, der er af den overbevisning. Kirkefolket i almindelighed i Danmark, de, der for eksempel står bag Ydre Mission, udvider derimod begrebet og mener, at der i næstekærlighedsbegrebet også ligger omsorg for andre mennesker i fjerne lande, forklarer han.

Claus Thomas Nielsen er præst i Stauning, aktiv i Tidehverv og dermed medlem af den ene af de to fløje, Martin Schwarz Lausten ridser op. Og præsten er da også enig i Laustens bud på, hvordan man i Tidehverv definerer næsten.

– Det er fuldstændig rigtigt: Næsten er den, som du møder på din vej. Man skal passe på den hykleriske form for næstekærlighed, hvor det er meget let at elske de fattige i Afrika, men enormt svært at elske sin nabo, anfører han og tilføjer straks:

– Men det skal ikke forveksles med kynisme, og sådan bliver det let formuleret: at folk, der er inspireret af Tidehverv, dyrker en sofistikeret form for kynisme. I virkeligheden lægger vi vægt på en grad af realisme. Vi har et realistisk syn på at hjælpe andre mennesker.

På den anden af Laustens to fløje befinder christianshavner-præsten Flemming Pless sig. Han mener, at næsten ganske kort og uden undtagelser kan defineres som værende alle mennesker.

– Det er netop det, der er den kristne udfordring: Din næste er din næste. Det er klart, at i praksis er næsten først og fremmest de mennesker, der er dig nærmest, men ret beset er det alle og enhver. Også dem, som gør dig ondt, forklarer han.

På trods af, at man i kristendommen livligt diskuterer, hvem man med betegnelsen sigter til, så ligger begrebets rødder et helt andet sted end i kristendommen. For selvom Jesus i Matthæusevangeliet siger, at "du skal elske din næste som dig selv", så har næstekærlighedsbudet faktisk sin oprindelse i jødedommen.

– Det er meget vigtigt at understrege, at næstekærlighedsbudet ikke er opfundet af de kristne. Det er det bud, som de kristne har gentaget, og det betyder, at nogle tror, at kristendommen kom med næstekærligheden, og at Det Gamle Testamente udelukkende ville den strenge gud, som hævner sig, forklarer Martin Schwarz Lausten og understreger:

– Men næstekærlighedsbudet kommer netop fra jødedommen og er leveret videre til kristendommen.

Alligevel hersker der mellem de to religioner mere enighed om, hvem næsten er, end der gør internt i kristendommen.

– I de ældste love i Det Gamle Testamente skelner man mellem næsten som sin egen familie eller stamme, og så de fremmede. Og der er mange steder, hvor man i Det Gamle Testamente opfordres til også at tage sig af de fremmede og at udvise social omsorg. Det er ikke kun begrænset til dine nærmeste, og det er jødedommen og kristendommen enige om, uddyber Martin Schwarz Lausten.

Noget tyder altså på, at uenigheden blandt de forskellige kristne fløje udspringer af den forvirring, der følger i kølvandet på ordet næsten. Når man alligevel ikke vælger at bruge et andet ord som eksempelvis nabo eller medmenneske, så har det en ganske bestemt årsag. Det mener Jørgen Bæk Simonsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Han er også blandt foredragsholderne ved seminaret på Esrum Kloster.

– Vi i vores moderne sammenhæng er udmærket klar over, hvad postreligiøse kategorier som "nabo" og "medmenneske" betyder. Begge disse begreber favnes i ordet næsten, og med netop dette ord fastholder man også det afgørende i, at både du selv og næsten begge er Guds skabninger, forklarer han, der også peger på, at man i Islam er fri for lignende problemer: her beskæftiger man sig nemlig ikke på samme måde med næstebegrebet.

– Der findes ikke et næstekærlighedsbud som kristendommens i Koranen. Men der er cirka 16-18 forskellige steder, der henviser til, at man skal behandle sin muslimske bror og søster med omsorg, fortæller Jørgen Bæk Simonsen og konkluderer:

– Så selvom man ikke kan sammenligne de to, så får anvendelsen i den sociale virkelighed samme konsekvens.

freya@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om næstekærlighed på religion.dk

Fakta

Hvor står det skrevet

**Det Gamle Testamente:

"Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!"

(3 Mos. 19, 18)

**Det Nye Testamente:

""Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind." Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: "Du skal elske din næste som dig selv." På de to bud hviler hele loven og profeterne." (Matt. 22,36-40)

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner

**"Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Han sagde til ham: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?" Manden svarede: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv." Jesus sagde: "Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve." Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: "Hvem er så min næste?" Jesus svarede og sagde: "En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?" Den lovkyndige svarede: "Han, som viste ham barmhjertighed." Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!"

Lignelsen står i Luk. 10, 25-28.

Ordet næste

**"Næste" kommer af det gammeldanske "næstæn" og betyder "nærmeste".

**Ordet "næste" stammer fra det tyske Nächste, der igen kommer af det oldhøjtyske nâhisto, som betyder nabo. Netop udtrykket nabo går igen i engelsksprogede kirker, hvor man siger "love thy neighbour".

Seminar om næsten

**Under overskriften "Kend din næste – konflikt og sameksistens mellem religioner" vil blandt andre Martin Scwartz Lausten, dr.theol., Københavns Universitet, Jørgen Bæk Simonsen, lektor, Carsten Niebuhr instituttet, Mona Sheikh, cand.scient.pol. og Morten Warmind, lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet, tale om, hvilken plads religion skal have i det offentlige rum, om der skal være en adskillelse mellem kirke og stat, og hvordan vi får en dialog mellem forskellige trosretninger. Esrum Kloster, lørdag den 30. september klokken 9.30-16.00. Pris: 250 kroner.