Internet frister de svage

skriver fra Jerusalem I Jerusalems tættest befolkede og fattigste kvarter, Meah Shearim, kæmper ultraortodokse kredse en indbyrdes og benhård kamp om, hvorvidt brugen af computere og Internet kan accepteres som en legal del af det jødisk fundamentalistiske samfund. Kampen finder sted i Jerusalems små synagoger og yeshivaer - tora-skoler - og kommer sjældent de sekulære eller ikke-religiøse jødiske kredse for øre. Men indimellem trænger en historie, et rygte, eller en udtalelse om nye ofre for de såkaldte »anstændighedspatruljers« chikane gennem den mur af forskellighed, der adskiller de to verdener fra hinanden. På den ene side det moderne Jerusalems cafeer, natklubber, biografer og supermarkeder, der holder åbent på sabbatten. Israelerne uden for de ultraortodokse kvarterers usynlige mure underholder ofte hinanden med rædselshistorier om, hvordan de sortklædte ultraortodokse jøder udspionerer hinanden, fordi de har så travlt med at sikre sig, at alle overholder de strenge forbud. På den anden side snævre gader, synagoger og strenge ortodokse forskrifter, der giver området et ghetto-lignende islæt. Samtidig med at de ultraortodokse jøders påklædning i dag ikke afviger meget, hvis overhovedet, fra de østeuropæiske jøders karakteristiske og 200 år gamle sorte frakker og hatte. De ultraortodokse kredse derimod underholder sig selv med hånefulde bemærkninger om den slappe moral og de manglende værdier hos de verdslige israelere. Men nu er denne del af befolkningen altså også ved at adoptere en af vor tids mest populære og mindst censurerede kilder og kommunikationsveje. Internet. En revolution Det er den absolut vigtigste udvikling i det ultraortodokse samfund de seneste 50 år, siger rabbiner Fogel, der er direktør for »Merkaz Haredi« Ð et nærmest eksploderende foretagende, der tilbyder undervisning i såkaldte uortodokse fag til den ultraortodokse befolkning. Forstået på den måde, at den ultraortodokse del af Israels befolkning hidtil stort set ikke har beskæftiget sig med andet end nærstudier af jødedommen. Men rabbiner Fogel, der også er blandt initiativtagerne til Merkaz Haredi, har vendt bøtten og forsøger nu via sit projekt at give de ultraortodokse en mere almen uddannelse samtidig med, at tora-studierne overholdes. Blot i mindre grad end tidligere. - Det er en revolution, siger rabbiner Fogel med en svag amerikansk accent bag sit flydende hebraisk. - Det er simpelthen en revolution. På fire år har Fogel åbnet fem undervisningscentre i Israel, sendt hundredevis af ultraortodokse på arbejdsmarkedet og opnået akademisk anerkendelse fra Undervisningsministeriet, der sidestiller computerkurserne på Merkaz Haredi med universitetsfag på højt akademisk niveau. Alt det uden nogen som helst støtte fra regeringens kasse. I dag kan man finde ultraortodokse jøder i israelske højteknologiske firmaer. For fem år siden var det uhørt. I dag er det en del af spillets regler. Og hvis der opstår problemer, som for eksempel når den ultraortodokse skal sidde sammen med 20 andre mænd og kvinder i samme lokale, finder man et kompromis i stedet for at klage højlydt over den gabende kløft mellem ortodokse og sekulære værdier i dagens Israel. På den måde sidder mange ultraordokse medarbejdere i deres eget lille indelukke, eller ramme, dog i samme lokale som alle de andre. Og det går fint, siger Fogel. Kamp mod fattigdom Men ikke nok med, at de nye kundskaber skaffer beskæftigelse til ultraortodokse mænd, der hidtil mere eller mindre har brugt al tid på at studere de religiøse skrifter. Fogels projekt åbner også nye døre for de ultraortodokse kvinder, der siden Israels oprettelse stort set altid har været familiens aleneforsørgere. Hidtil har det været meget almindeligt, at kvinderne søgte arbejde for at forsørge familien, mens mændene studerede Tora. - Det bør ikke være sådan, siger rabbiner Fogel. Ð Og i øvrigt står der ingen steder skrevet, at det er kvinden, der skal forsørge familien. Sådan har det været siden statens oprettelse, blandt andet fordi mange ortodokse ledere mente, at tiden nu var moden til at bruge al tid på at bede og fordybe sig i jødedommen, forklarer Fogel. Anden Verdenkrigs jødeforfølgelser og den jødiske stats oprettelse var begge, om end af vidt forskellig betydning, med til at forme det ultraortodokse samfunds selvopfattelse. Et andet vigtigt led i den forholdsvise nytænkning inden for de ultraortodokse kredse er frigørelsen fra fattigdommens åg. Jerusalem er i dag Israels fattigste by. Den lidet opmuntrende titel er et direkte resultat af den udbredte fattigdom blandt byens ultraortodokse befolkning. Familierne er i gennemsnit meget større end de »almindelige« israelske familier, og indtægterne færre og mindre, da det hidtil kun har været kvinderne, der arbejdede. - Hvis den ultraortodokse mand kan finde vej til arbejdsmarkedet og kombinere det med sine tora-studier, kan det betyde, at en tredjedel af Jerusalems befolkning presser sig over den fattigdomsgrænse, store dele af den ultraortodokse befolkning i øjeblikket befinder sig under, siger Fogel. - Kan De forstå, hvorfor jeg mener, det er en revolution for det ultraortodokse samfund?, spørger han. Det lader ikke til, at Fogel lukker sit foretagende foreløbig. Tværtimod. Elevtallene vokser for hvert semester, samtidig med, at rygterne om de nye muligheder spredes i de ultraortodokse kredse. Fogels lærerstab er netop flyttet ind i nye lokaler i Jerusalem. Her er masser af plads, lange korridorer og rummelige klasseværelser. Det er også værd at bemærke, at eleverne kommer fra alle de ortodokse retninger, og ikke kun fra de mindre ekstreme. Merkaz Haredi er apolitisk og frastøder derfor ingen på forhånd. Brobygning Mange finder det mærkeligt, at de ultraortodokse rammer kan tillade brugen af Internet, når det er forbudt at læse landets aviser eller se fjernsyn. For ikke at nævne det fysiske forhold mellem mænd og kvinder, hvor det er strengt forbudt at tale med det andet køn offentligt. I Jerusalem ser man typisk de ultraortodokse holde deres sorte hat eller hænderne for øjnene, hvis de forbipasserende piger ikke er anstændige nok. Men Fogels projekt er i realiteten blot et eksempel på, hvorledes dybt fundamentalistiske befolkningsgrupper i nogle tilfælde adopterer et pragmatisk forhold til nye fænomener, hvis de har den nødvendige vigtighed. Filosofien bag projektet, og måske også en af grundene til den relativt hurtige succes, er, at kompromisløsninger ikke altid behøver at give et dårligere resultat end tidligere. Hverken de sekulære eller de ortodokse skal lægge deres grundlæggende livssyn og værdier på hylden for at nærme sig hinanden. Ð Mit projekt, siger Fogel, er et glimrende eksempel på, at der sagtens kan komme noget godt ud af nytænkning. Det er en kamp mod fattigdom, men i høj gad også brobygning mellem de ultraortodokse og sekulære, der bruger alt for mange kræfter på at misfortolke hinanden. Men netop på et tidspunkt, hvor Fogels »revolution« for alvor er i færd med at pille ved det ultraortodokse samfunds struktur, opbygning, og fremtidsudsigter, udsiger det øverste råd af rabbinere en dom, der ligner det totale forbud mod fjernsyn for 30 år siden meget. Nemlig en bandlysning af al brug af Internet. Sådan skrev de israelske aviser efter offentliggørelsen af Det Øverste Råds beslutning: »De ortodokse bandlyser al brug af Internet«. De tre største aviser Ha'aretz, Yediot og Ma'ariv var alle enige om den totale bandlysning og bragte citater fra den skriftlige vedtagelse: »Internet kan føre til total ødelæggelse af Israel«, og »Internettruslen bringer de kommende israelske generationer i fare, som ingen andre trusler har gjort siden oprettelsen af staten«. Internets porno, sekulære ideer, musik, filosofi, og andre tekster, ryster den fundamentalistiske dagsorden. Men modsat de israelske avisers vidnesbyrd, der skrev om total bandlysning, gælder bandlysningen faktisk kun privat brug af Internet, og ikke som i rabbiner Fogels tilfælde i uddannelses Ð og forretningsøjemed. Her er det stadig tilladt at benytte sig af Internet. Fogel forstår de ledende rabbiners frygt og vrede mod Internet og er enig i, at privat brug af Internet må forbydes. I de tilfælde at folk arbejder derhjemme, og derfor er nødt til at bruge Internet, skal de have en speciel tilladelse fra deres egen rabbiner. Fogels begrundelse er lige så enkel som den, der ligger bag Det Øverste Råds vedtagelse. Når mennesket står over for fristelser som ytringsfrihed, sex og et idehav, der er ukontrollerbart, altså Internet, viser det sit sande ansigt, mener Fogel. Og her går det galt. - Det er nemlig de færreste, der kan stå for fristelsen, siger Fogel. Hvad enten de er ortodokse eller sekulære. - Mennesket vil altid være svagt.