Spøgelser der hjælper

Bruce Willis er stjernen, der skal trække publikum til i den bevægende, spændende og i slutningen overraskende »Den sjette sans«. Det er ikke for meget sagt, at filmen rammer én lige i mellemgulvet, og at man må beundre den unge instruktør og manuskriptforfatter Manoj Night Shyamalan for en heldig hånd i blandingen af elementer fra ungdoms- og voksenfilm. Det kan ikke overraske, at filmen er en af sidste års mest sete film i USA. Hvis man skal sige noget ondt om Bruce Willis, er det, at hans skæve og ironiske smil efterhånden er blevet gentaget så mange gange, at man kunne ønske sig noget andet. Om han så skal udradere en gruppe terrorister som i »Die Hard«, redde jorden fra en meteorit som i »Armageddon« eller som her, hjælpe en fortabt lille dreng ud af angstens greb, så er en lille og medvidende optrækning af højre mundvig sikker i de mest dramatiske situationer. Den fortabte dreng, der skal reddes i »Den sjette sans« er den niårige Cole Sear (Haley Joel Osment). Han bærer rundt på en frygtelig hemmelighed: Han opsøges af spøgelser, der vil have ham til at give en besked videre til de levende. De fleste er blevet udsat for misgerninger, og dem vil de have frem i lyset, og Cole er øjensynligt den eneste med sans for spøgelser. Naturligt nok skræmmes den lille dreng af deres uhyggelige, ofte blodige, udseende og af, at de kradser og forsøger at skade ham, når han forsøger at gemme sig. Willis er psykiateren, Dr. Malcolm Crowe, der får til opgave at hjælpe drengen. Da det i første omgang lykkes at få drengen til at betro sin hemmelighed, afskrives angsten som et udslag af skizofreni, men senereÉ Mere skal ikke røbes her - slutningen er en af de mest overraskende, jeg længe har set, uden at den virker påklistret og fortænkt. Samtidig med dette psykologiske opklaringsarbejde, der fængsler blandt andet på grund af de skræmmende billeder af spøgelserne, er der en parallel historie, der fastholder vores interesse for Bruce Willis' karakter og gør, at filmen appellerer også til et voksent publikum. Denne handler om karrieremenneskets mulighed for at holde liv i kærligheden, når arbejdet dagligt tager al ens tid og energi. Således kommer Crowe for sent til en middagsaftale med hustruen på årsdagen for deres bryllup, og hendes eneste kommentar er »Tillykke!«, før hun forlader restauranten. Crowes skyldfølelse over hustruen Annas depression, glimrende spillet af Olivia Williams, bliver til et anliggende også for tilskueren. Filmen er velspillet i alle roller- inklusive Bruce Willis' - og man kan regne med en bevægende oplevelse, der ikke som mange af Willis' tidligere film hovedsageligt gør brug af spektakulære midler. Den sjette sans. Instruktion: Manoj Night Shyamalan. Premiere over hele landet