Indiske guruer, der hævder at være Gud og udfører mirakler for øjnene af tusinder af disciple, tiltrækker ikke kun den unge kvinde Ruth i Filmen »Holy Smoke«, som har dansk premiere i dag. I virkelighedens verden drager hundredtusinder af vesterlændinge hvert år til Indien for at opleve mirakler og blive åndeligt fornyet i ashramer - små landsbyer, hvor såkaldte babaer huser tilrejsende. De seneste årtier har millioner søgt til den populære guru Sai Baba i Sydindien. - Der findes en bestemt type af unge rygsækrejsende, som rejser til Indien, fordi de er åndeligt søgende. De lægger ofte vejen forbi en guru som Sai Baba. Nogle bliver senere disciple i ashramet. Måske fordi de der finder en tryg verden efter at have mødt en voldsom fattigdom og et chokerende kaos i Indien, beretter Elsebeth Schiller, der har opholdt sig tre måneder hos Sai Baba som led i sine religionsstudier ved Københavns Universitet. Ruth, der spilles af Kate Winslet i filmen, er vokset op i et forstadskvarter i Australien med en familie, der ikke har gjort sig de store anstrengelser for at finde svar på livets store spørgsmål. Elsebeth Schiller vurderer, at mange vælger at søge til Sai Baba og andre guruer, fordi de der finder en eventyrlig og eksotisk livsstil. - Nogle kan realisere prinsessedrømme og bogstaveligt talt betale for at lade sig bære rundt. Andre finder det farvestrålende og eksotiske Østen i ashramet, mener hun. Stemningen i Sai Babas ashram er både intens, følelsesladet, eksotisk og spændt, lyder virkelighedens utallige øjenvidneberetninger fra både kritikere og tilhængere af den i dag 74-årige Sai Baba. De beretter om chokbølger, der går gennem de ventende menneskemasser, når dørene ind til ashramets inderste åbnes. Og de fortæller om babaen, der materialiserer aske og undertiden guld ved blot at gnide fingrene mod hinanden. Efter at Ruth i filmen er blevet lokket hjem til sin familie i Australien, bliver hun bitter over at betragte, hvad hun ser som deres hykleriske og indholdsløse liv. I begyndelsen minder hun konstant sig selv om, at hun har chance for at blive udpeget til babas brud, og at hun derfor bør vende tilbage til ashra-met. - I den indiske religiøse tankegang er der tradition for, at der skabes en gensidig social relation mellem en gud og dens tilhængere. Det er ikke kun guden, der er noget specialt. Det er man også selv. Mange danskere, der har besøgt ashramet, fortæller, at han netop kiggede på dem, at de var noget særligt og føler et særligt forhold til ham. Det erotiske spiller en stor rolle i Sai Babas budskab, og han spiller på de samme bånd mellem guru og disciple, som man kender fra familien, forklarer Elsebeth Schiller. I »Holy Smoke« bliver Ruth nærmest kidnappet af sin familie og lokket tilbage til Australien under falske forudsætninger. Elsebeth Schiller kender ikke selv unge, der er blevet kidnappet fra en kult. Og hun tvivler på metoden. - Ved at fratage individet mulighed for selv at vælge, risikerer man at udløse en modreaktion, forklarer hun og tilføjer, at det er vanskeligt at bryde de gensidige bånd mellem en guru og hans discipel. - Mange, der har besøgt Sai Baba vil blive ved med at føle en social relation til ham, uanset om familien bliver ved med at sige, at vedkommende er blevet hjernevasket.