De svige-fulde gæs

I aften fejrer mange af os Mortensaften med andesteg på bordet. Det burde være gåsesteg. Til Mortensaften den 10. november og Mortensdag den 11. november knytter sig nemlig en gåse-legende. Den fortæller, at den fromme ungarske præst Martin gemte sig i en gåsesti, da indbyggerne i den sydfranske by Tours ville gøre ham til biskop i året 371. Han havde ikke lyst til at blive kirkeligt overhoved. Men gæssene røbede ham med deres gækken, borgerne fandt ham, og han und-slap ikke sin skæbne. Det fortælles også, at det var biskop Martin selv, som straks efter udnævnelsen påbød, at folk hvert år skulle spise gåsesteg som hævn over de svigefulde gæs. En anden version går på, at Martin havde aftalt med gæssene, at han ville beskytte dem mod ulven fra de kom til verden om foråret og frem til vinteren, hvor de til gengæld frivilligt måtte lade sig slagte og spise til hans ære. Gåsehistorierne er tvivlsomme. Derimod ved man med sikkerhed, at biskop Martin blev kaldt Galliens apostel og i 650 ophøjet til helgen. Han var død i år 400 - efter sigende den 11. november. Biskoppen havde været berømt for sin gavmildhed. En anden legende beretter, at han engang mødte en laset tigger, som han gav det halve af sin kappe. I en drøm så biskoppen senere Jesus sidde på sin trone med en halv kappe. Jesus sagde: »Denne kappe har jeg fået af Martin«. Fra gammel tid har det også været skik og brug herhjemme at tage vejrvarsler Mortensaften. Man sagde for eksempel, at den sne, der falder Mortens dag bliver liggende hele vinteren. Eller »er Mortensdag våd, vil vinteren ikke vise sin bråd«. Eller »grøn Mortensaften giver hvid juleaften«. De heldige, der havde råd til at spise gås, kunne supplere de meteorologiske gætterier ved at tage det afpillede gåsebrystben, holde det op mod lyset og iagttage dets farve. Man mente, benets øverste del forestillede tiden før jul, og dets nederste del tiden efter jul. Brun farve betød svær kulde, mens fint hvidt ben betød sne og slud. Vil man vide mere om Mortensaften findes efterhånden en hel stak nyere håndbøger om højtider og tradition at vælge mellem. Senest har forfatter og forlægger Ib Askholm udgivet en bog om fest- og helligdage i Danmark og Norden.