Tid til at tænke bioetikken igennem

Bioteknologiske muligheder som kunstig befrugtning, fosterdiagnostik, genmodificerede planter og dyr udfordrer de etiske grænser. Derfor gav Statens Forskningsråd i 1993 en stor bevilling til tværfaglig forskning i bioetik, og det mundede ud i bogen »Bioetik«, der blev præsenteret på Christiansborg i går. - Bioteknologien rummer ikke bare monsterskabninger, men også uanede muligheder for helbredelse og forbedring af levevilkårene for jordens befolkning. Bogen giver et godt udgangspunkt for en offentlig debat og kan være med til at berolige dem, der er bange for »fagre nye verden«, siger medlem af Folketingets forskningsudvalg Tove Fergo (V). Globalt problem Bogen er skrevet af 20 forskellige forfattere, og den gennemgår en række bioteknologiske teknikker, beskriver det nuværende lovgrundlag samt giver en gennemgang af de etiske problemstillinger. Professor dr.theol. Svend Andersen, som er leder af Center for Bioetik i Århus, er redaktør af bogen, og han mener, at den bioetiske diskussion er blevet hverdagskost. - Verdens første reagensglasbarn er 21 år i dag, vi kender alle det klonede får Dolly, og når Æggekongens piger udbyder fotomodellers æg til salg på Internet, trækker vi knap nok på skuldrene. De bioetiske problemer har mistet deres sensationspræg, siger Svend Andersen. Han mener derfor, at det er nu, vi skal tænke igennem, hvad vi vil bruge bioteknologien til, og hvordan vi opstiller nogle etiske grænser i en »internetificeret« verden. - Kun en global bioetik kan hamle op med en global bioteknologi, mener Svend Andersen. Teologen mener i den sammenhæng, at det er vigtigt at understrege, at den kristne etik er bredere, end den beskrives i videnskabelige artikler og lærebøger. - De kristne synspunkter fremstilles ofte meget fundamentalistiske. Kristne siger nej til alt lige fra abort over gensplejsning til dødshjælp, men hvis man undersøger sagen, er der mange flere holdninger og synspunkter repræsenteret i folkekirken, siger Svend Andersen. Nuanceret syn Han mener, at man godt kan have udgangspunkt i kristendommen men nå frem til forskellige konklusioner. Alligevel er det vigtigt at få defineret nogle grundlæggende fælles kristne normer for, hvad bioetik er, i takt med at Danmark også bliver multireligiøst. - Selvom der er mange forskellige opfattelser af etik blandt kristne, er der dog fælles træk. Som kristen vil man altid være særlig opmærksom på de svage, og det vil for eksempel være det ufødte barn, siger Svend Andersen, der også fremhæver, at vi i den vestlige verden fokuserer på individet, hvor det i Østen gælder fællesskabet og familien.