Birgitta af Sverige som værnehelgeninde

skriver fra Vatikanet Alle katolske biskopper i Europa er tre uger frem samlet til den årlige europæiske bispesynode i Rom for at diskutere de udfordringer, den katolske kirke mødes med i vore dages Europa. Under sin prædiken på synodens åbningsgudstjeneste i Peterskirken kunne Pave Johannes Paul II videregive en stor nyhed. »Det er mig i dag en glæde at kunne udråbe tre nye værnehelgeninder for det europæiske kontinent: Skt. Edith Stein, Skt. Birgitta af Sverige og Skt. Caterina af Sverige«, sagde paven, da han udråbte de tre kvinder til helgeninder. En værnehelgeninde er i katolsk forståelse et forbillede til efterfølgelse og en person, som man beder om at gå i forbøn for Gud. Kun tre mandlige skytshelgener Inden proklamationen havde Europa kun tre mandlige skytshelgener, som blev udråbt af paven i 1980, nemlig Skt. Benedikt, som med sin ordensdannelse i det sjette århundrede lagde grunden for alt vesterlandsk klostervæsen, samt Kyril og Metodius, de slaviske folks skytshelgener. Paven udtrykker, at det har været et bevidst ønske for kirken ligeledes at udråbe tre kvindelige værnehelgeninder for Europa. Paven fremhæver, at kvindelige helgener og martyrer har udvist et mod, som på ingen måde er ringere end kirkens mandlige helgener. Født adelig Birgitta er nok den skandinav, der har spillet den største rolle i den katolske kristenhed. Hun blev født i Finsta 1303 ind i en adelig svensk familie. I en ung alder giftede hun sig med Ulf Gudmarsson, med hvem hun fik otte børn. Birgittas rolle som helgen med europæiske dimensioner begyndte imidlertid først efter mandens død. Som en nordeuropæer, der levede sine sidste 20 år i Rom, symboliserer hendes eksistens den enhed i Europa, som Paven har efterlyst i mange prædikener og rundskrivelser. Birgittas betydning for den kirkelige enhed genspejler sig i Birgittaordenen, hvis primære slogan er Enhed. Den orden, som Birgitta grundlagde, havde stor indflydelse i Danmark i middelalderen. Således havde Dronning Margrete I stor kontakt med de birgittinske klostre. Efter en vis stagnation gennem de seneste to århundreder er ordenen imidlertid vokset kraftigt. Ordenen åbnede efter en pause på godt fire århundreder i 1995 imidlertid også et nyt kloster i Næstved, ikke langt fra den birgittinske klosterkirke i Maribo. Caterina af Siena le-vede kort tid efter Birgitta og udfordrede, ligesom Birgitta gjorde det, pa-verne til at vende tilbage til Rom. Den tredje, nye europæiske skytshelgen, Edith Stein, kommer som en overraskelse for nogle, ikke fordi hendes person ikke er af europæisk betydning, men fordi hun blev helgenkåret for kort tid siden. Med udnævnelsen af Edith Stein har paven udråbt en værnehelgeninde, der på sin egen krop har gennemlevet Europas lidelser, lige til sin henrettelse i Auschwitz. Arbejdstitel og forbillede Men hvad vil det i grunden sige at være værnehelgeninde? - Der ligger to aspekter i Kirkens udnævnelse af de tre Europæiske værnehelgener. Det er dels tildelingen af en arbejdstitel, dels er det fremsættelsen af et forbillede til efterfølgelse, siger præfekt for Vatikanets Kongregation for Ord-ener og Sækularinstitutter, ærkebiskop Piergiorgio Nesti. - Kirken pålægger den pågældende værnehelgen en særlig opgave. Vi beder således f.eks. den hellige Birgitta om lidt mere arbejde, ikke at hun ikke har arbejdet endnu, for det har hun helt sikkert, men at hun nu i endnu højere grad vil give sig til at bede for Europa og være med til via hendes forbøn at skabe et bedre Europa, nu hvor vi står på trinbrædtet til det tredje årtusind. Vi tror på, at den del af kirken, der allerede befinder sig i Guds herlighed, kan være med til virkelig at udgøre en forskel i Europa og i verden i dag.