Ny inspiration til troen fra det ydre rum

Et religiøst ekko
Religionshistoriker ved Københavns Universitet, Mikael Rothstein, er ikke forbavset over den religiøse betydning, som ufoer bliver tillagt af flere og flere sekter.

- Det er i virkeligheden en videreudvikling af vores allerede eksisterende religion. Alle religioner er i konstant bevægelse og ændrer sig, også kristendommen, siger han.

- Myten om flyvende tallerkener er dybest set et ekko af religiøse forestillinger, der har eksisteret i forvejen. For eksempel hedder det i Bibelen, at »Jesus skal komme igen på himmelens skyer.« De nye religioner har den samme vision, men har tilpasset den de moderne forhold. Ifølge de fleste ufo-religioner er rumvæsenerne ædle brødre, der skal frelse os fra undergangen. Det er i bund og grund bibelske forestillinger, som er typiske for den kristne tro. Ufo-religionerne overholder rammerne for de kristne myter, siger Mikael Rothstein, der netop har skrevet en bog om ufoer og sekter, som udkommer i efteråret. Han er overbevist om, at sekternes opfattelse af Gud og ufoer mest af alt er et billede på, hvordan mennesket oplever sin egen verden.

- Vi lever i et højteknologisk samfund, som vi ikke altid kan finde os tilrette i. Vi har brug for nogen, der kan redde eller straffe os, siger Mikael Rothstein.

Fremtidsangst
Jo nærmere vi kommer årtusindskiftet, jo mere fascineret bliver mennesket af at kigge ud i verdensrummet, hvilket mange psykologer ser som en bekræftelse på en tiltagende angst for fremtiden.

Der eksisterer en metafysisk sult, som mange føler, de ikke kan tilfredsstille med de gamle religioner, altså ser de sig om i verdensrummet. Denne søgen efter åndeligt indhold giver sig udslag på mange måder. Kun de færreste vælger at blive medlem af sekter som Metharia eller Fiat Lux. Langt større er gruppen, der ikke tror på frelsende rumskibe, men som alligevel er overbeviste om, at vi ikke er alene i verdensrummet. Det er en væsentlig grund til, at fanskaren, der tilbeder film som »Strengt Fortroligt« eller »Star Trek«, bliver stadigt større.

Lyst til angst
I de fleste science-fiction film har rumvæsenerne mistet den frelserrolle, som de har hos sekterne. I stedet for bringer de død og dommedag over jorden. Serien »Strengt Fortroligt« er prototypen på denne filmgenre, hvor regeringer, hemmelige organisationer og fremmede væsener intrigerer for at opnå herredømmet over vores planet.

Adskillige sociologer og psykologer er bekymrede over, at de fleste ufonauter hovedsageligt skildres som voldelige.

Den østrigske professor, Rainer Münz, der arbejder på det socialvidenskabelige institut på universitetet i Berlin, skønner, at rumvæsenerne i næsten 90 procent af alle Hollywoods science-fiction film er onde. Han siger: Hver tid har sin angst. I 1950'erne var filmene metaforer for den kolde krigs æra. I 1990'erne er science-fictions nye fjendebillede skabt efter gammelt mønster. Angsten for kommunismen og atomkrigen er veget for angsten for udlændinge, men eftersom vi lever i en tid med politisk korrekthed, er det umuligt at lave film, hvor mexicanere eller japanere invaderer USA. Hollywood har jo også opgivet de klassiske westerns, hvor indianerne blev nedslagtede på stribe. Det passer ikke ind i eftermiddagsunderholdningen i tv. Derfor lader man nu rumvæsener overtage denne utaknemmelige rolle. -

Rumvæsener kan man uden betænkning gøre til grin, dræbe og partere. De er de eneste, der endnu ikke har en lobby i Hollywood. Rumskibet med en besætning fra flere forskellige planeter redder i fællesskab mælkevejen.

»Star Trek«-økologi
Overalt på kloden har serien vakt begejstring, og der er fanklubber i for eksempel Sydamerika, New Zeeland og Europa. Klubberne beskæftiger sig med vidt forskellige aspekter af tv-serien. Nogle klubber koncentrerer sig alene om den filosofi, som forfatteren bag serien, Gene Roddenberry, har udtænkt sig, da han skabte »Star Trek«.

Der findes økologiske »Star-Trek«-frugt-foreninger, der kun optager frugtavlere som medlemmer, hvis de er villige til at dyrke økologiske varer i overensstemmelse med de regler, som foreningerne tror, hersker i »Star Trek«s fremtidssamfund. Selv det engelske flyvevåben har dannet en klub for »Star Trek«-interesserede flyveofficerer. På Internet er det muligt at hente informationer om alt vedrørende »Star Trek«. Fans har oprettet utallige hjemmesider på Internet med informationer om de forskellige planeter, rumvæsener og personer, som medvirker i filmene. Grupperne kommunikerer via Internet, men har også internationale »Star Trek«-kongresser, hvor folk møder op i selvgjorte uniformer. Der findes såkaldte skoler, hvor man kan lære at tale klingonsk. I USA har NASA opkaldt en raket efter serien. Nogle fans gør alt for at se ud som deres helte fra serien, og enkelte psykologer har endda specialiseret sig i udelukkende at behandle patienter, som har forelsket sig i en af figurerne fra »Star Trek«.

»Star Trek«-serien er i virkeligheden flere serier, som efterfølger hinanden. Den begyndte i 1960'erne med William Shatner i rollen som kaptajn Kirk. en verden i hvilken fattigdom og social nød ikke længere eksisterer, og hvor penge ikke spiller nogen rolle. En fascinerende tanke!

Mere end en tv-serie
En af de danske »Star Trek«-grupper befinder sig i Århus. Star Fleet Academy, Aarhus Branch, kalder de unge sig, som har lavet adskillige farvestrålende sider på Internet. Her kan man finde oplysninger om foreningens aktiviteter og medlemmer foruden informationer om selve tv-serien.

Foreningens formand er Kim Johannsen, der studerer kemi ved Aarhus Universitet. Han siger om foreningen:

- Jeg tror, de fleste »Star Trek«-fans ligesom jeg selv har haft sympati for denne tankegang allerede inden, de lærte »Star Trek« at kende.

Interessen for »Star Trek« og medlemsskabet af foreningen har kun været med til at forstærke denne holdning hos ham. For adskillige »Star Trek«-fans - ikke kun Kim Johannsen - er serien meget mere end blot en tv-serie. De har taget Roddenberrys visioner til sig og betragter dem som deres egen ideologi.

Kult eller religion
Filmprofessor i den tyske by, Bochum, Nicola Ruth Wanning, har skrevet en rapport om »Star Trek«. Hun siger om kulten omkring »Star Trek«, at den i enkelte tilfælde er ved at udarte sig til at blive en religiøs sekt.

- Jeg har kunnet fastslå det under mine efterforskninger. Det var svært at finde litteratur om »Star Trek«. Derfor henvendte jeg mig til en fanklub. Da jeg mødte medlemmerne ved en »Star Trek«-middag, var alle i uniform og bar maske. Jeg havde følelsen af, at mange forvekslede serien med realiteterne. Man fortalte mig endda, at et par et halvt år tidligere havde giftet sig i uniform med de tyske synkronstemmer fra kaptajn Picard og androide Data som forlovere.

»Foreningens formål er at fremme »Star Trek« i Århusområdet, at samle alle interesserede, at arrangere »Star Trek«-relaterede arrangementer og at påvirke danske og nordiske tv-stationer til at sende »Star Trek«.«

»Star Trek« tilbyder et optimistisk syn på fremtiden, et syn, som, vi tror, er værd at stræbe efter. I »Star Trek«s univers har menneskeheden endelig løst mange af de problemer, der eksisterer i dag. Forurening og fattigdom er stort set blevet elimineret i føderationen, og vi har endelig lært at respektere livet højere end noget andet. I stedet for at skjule vores forskelle for at opnå en generel accept, har vi lært at sætte pris på dem på grund af det krydderi og den variation, som de tilsætter vores liv.«

- Hvis man begynder at definere interessen for »Star Trek« som en religion, roder man sig ind i problemer. »Star Trek« fans opfører sig ganske vist som religiøse mennesker i og med, at de har bestemte moralnormer og ritualer, de følger, men de ved, at personerne fra tv-serien ikke eksisterer. Hvis man spørger dem, hvorfor de klæder sig ud som personerne fra serien eller giver sig selv deres navne, så vil de sige, at det er en form for leg.

Heri bliver han bekræftet af Kim Johannsen. Lederen af den århusianske »Star Trek«-forening angiver ganske jordnære grunde til, at netop han er blevet medlem af klubben.

- Når man har en interesse, er det altid dejligt at tilbringe tid sammen med andre, der deler denne interesse. Vi kan også låne afsnit af serien hos hinanden i stedet for at skulle købe dem selv, siger han.

Ifølge Kim Johannsen har mange folk svært ved at forstå, at man overhovedet kan finde en serie så interessant, at man vil bruge tid på den.

- Derfor er det befriende at tilbringe tid sammen med andre fans, siger han.

Anderledes alvorligt betragter amerikanerne serien. Ifølge undersøgelser mener adskillige amerikanere, at håndtrykket mellem kaptajn Kirk og kaptajn Picard, som blev vist i den syvende »Star Trek« biograffilm, var langt vigtigere end mange - virkeligt stedfundne - møder mellem statsoverhoveder. - Håndtrykket kom endda på forsiden af Time Magazine. Det er naturligvis besynderligt. Mange mennesker opfatter åbenbart mødet som et historisk øjeblik, der virkelig har fundet sted.

Mikael Rothstein er enig i, at interessen for netop denne serie er meget stærk.

- Det er meget svært at trække grænsen for, hvornår det er fankult, og hvornår det er religion. På det funktionelle og virkelige plan har interessen for serien mange paralleller til religion, siger han. Navnet »Star Trek« (stjernerejse) er hentet fra den tid, da europæerne kolonialiserede Amerika. Den vognkolonne, der drog fra den amerikanske østkyst mod vest over prærien blev kaldt »a trek to the stars« (en rejse til stjernerne).

»Star Trek«s opgave skulle ifølge forfatteren Gene Roddenberry imidlertid ikke være at erobre fremmede galakser, men derimod at udforske nye livsformer og civilisationer. Der var hermed tale om en sammenlignende etnologi, hvilket var lidt af en sensation i 1960'ernes amerikanske tv. Efter nogle få afsnit, blev der i serien dannet en stor føderation bestående af mennesker og væsener fra andre planeter, hvilket betød, at de kunne leve i fredelig sameksistens. Det var ikke svært at genkende russere, japanere, kinesere eller afrikanere under maskerne. Den vigtigste lov i føderationen blev hurtigt, at man ikke blandede sig i de andre planeters interne anliggender. Roddenberry, der tidligere var ansat ved politiet i Los Angeles, lagde også vægt på altid at have mindst en kvinde og et rumvæsen med i besætningen.

»Star Trek« var på mange måder banebrydende. Det første kys mellem en sort kvinde og en hvid mand på amerikansk tv fandt sted i 1960'erne på kommandobroen i rumskibet Enterprise. »Alle signalfrekvenser er åbne, Sir.« Men da løjtnant Uhura - en sort kvinde - ville forlade serien af denne grund, protesterede Martin Luther King. Efter borgerretsforkæmperens mening var hun et uundværligt forbillede for unge afroamerikanske kvinder og kunne umuligt desertere fra sin sociale mission. Resultatet var, at hun blev.