Bøger bortvist fra bibliotek

En fortælling om et fattigkvarter i Kairo er sammen med en lang række andre bøger af den egyptiske censur beordret fjernet fra biblioteket på Det Amerikanske Universitet i Kairo. Bogens forfatter er ingen ringere end den egyptiske nobelprismodtager i litteratur, Naguib Mahfouz. »Børnene fra vores gyde«udkom første gang i 1959 som føljeton i avisen Al-Ahram. Den blev da forbudt af landets højeste teologiske myndighed, sheikerne ved Al-Azhar-universitetet i Kairo. Mahfouz selv blev de følgende år tålt. Og da han i 1988 havde fået Nobels litteraturpris, blev han modtaget af sheikerne på Al-Azhar. Mahfouz' bog er en kalejdoskopisk fortælling om et fattigkvarter i Kairo. Den er samtidig en verdensfortælling med allusioner til Koranens fortællinger om djævelen Iblis, om Adam, Moses, Jesus og Mohammed. Få måneder efter ayatollah Khomeini i 1989 havde udstedt fatwaen mod Salman Rushdie for hans roman »De sataniske vers«, udsendte en af Al-Azhars sheiker, lederen af Egyptens Jihad, Hellig Krig-bevægelsen, en fatwa mod Mahfouz' roman. Han betegnede bogen som et groft angreb mod islam og Mahfouz som »en kætter på linje med Rushdie«. »Enhver muslim opfordres til at slå ham ihjel,« lød det. I 1994 var der en fundamentalist, der forsøgte. Universitet meden særrolle En studerende ved Det Amerikanske Universitet i Kairo klagede til en egyptisk journalist over en bog, hun var nødt til at læse i et fag om muslimsk politisk tankegang. Hun mente, at forfatteren prøvede at bevise, at Koranen, islams hellige bog, ikke er Guds ord, men skyldes profeten Mohammeds litterære arbejde. For de fleste muslimer er dette en blasfemisk tanke, og Ministeriet for Videregående Uddannelse tvang hurtigt universitetet til at fjerne bogen - »Muhammad« af den franske videnskabsmand Maxime Rodinson - fra pensum. Denne hændelse for et år siden blev begyndelsen til et sammenstød mellem liberale akademikere og konservative egyptere over, hvilke bøger der kan undervises efter på universitetet. Siden bogen blev forbudt, har egyptiske censorer bedt om at inspicere omkring 500 bøger fra universitetets bibliotek og boghandel, og af disse er 94 blevet forbudt, ifølge Mark Linz, universitetets pressechef. Han siger, at dette er cirka dobbelt så meget som antallet af bøger, der er blevet forbudt de seneste 10 år. Linz siger, at grunden til, hvad han kalder et »bureaukratisk stormløb«, ikke er klar. Han citerer universitetets rektor John Gerhart for at sige, at skolen »er en højprofileret institution i Egypten, og fra tid til anden vil folk rette et særlig kritisk blik på os, og så er det let for lederne at miste kontrollen. Egyptens minister for Videregående Uddannelse, Mufid Shihab, forsvarer forbudet. - Egypten tillader fri tænkning, men afviser brud på landets værdier og traditioner, fortalte han til journalisterne, efter at universitetet var blevet beordret til at fjerne endnu en bog, den marokkanske forfatter Mahammed Choukris selvbiografi »For Bread Alone« (Kun for brød), som indeholder en omtale af hans erfaringer med homoseksualitet. Det Amerikanske Universitet i Kairo blev grundlagt i 1919 fra Washington for at fremme vestlig uddannelse i Mellemøsten. Det er under opsyn af et råd bestående af amerikanere og egyptere - i modsætning til de fleste andre egyptiske universiteter, som er statsstyrede. Over halvdelen af dets 3.500 studerende er egyptere, og mange af disse er studerende fra middelklassen, som har fået legater, uden hvilke de ikke ville kunne betale den årlige undervisningsafgift på 20.000 pund (ca. 41.000 kroner) - Disse studerendes baggrund i det egyptiske undervisningssystem gør, at de ikke er forberedte på et forum, hvor alt diskuteres åbent, siger Saad Eddin Ibrahim, professor i sociologi ved universitetet. Alle i Egypten kan henvende sig til Det Højeste Råd for Islamiske Anliggender, som har opsyn med politiet, og klage over en hvilken som helst bog, hvilket kan føre til, at bogen konfiskeres. For at en bog på et andet sprog kan få lov til at blive solgt i landet, skal den godkendes af et censorkorps i Informationsministeriet. Kahlil Gibran Linz siger, at listen over forbudte bøger inkluderer et stigende antal videnskabelige værker og internationalt anerkendte litterære værker. Udover Mahfouz' »Children of the Alley« (Børnene fra vores gyde) findes på listen, ifølge Linz, blandt andet Vladimir Nabokovs »Lolita«, Ninian Smarts »Verdensreligionernes historie« og »Profeten« af Kahlil Gibran. Gibran var en libanesisk maronit, som emigrerede til USA. Hans mystiske digt er et storværk i moderne arabisk litteratur, skrevet på engelsk i 1921. Titlens profet er en sammensmeltning af Kristus og Mohammed. Censorerne slog ned på bogens illustrationer, som er at ligne ved William Blakes illustrationer til hans værker. Forsidebilledet tolker censorerne som et billede af Mohammed selv. I islam må Mohammed ikke afbildes. Linz tilføjer, at de fleste oversættelser af Koranen, hvoraf nogle er klassikere, også er blevet forbudt, da de påstås at være ukorrekte. Sagen har skabt vrede i Egyptens Forfatterforening, som har udsendt en meddelse, der siger at »forbud mod eller tilbagetrækning af bøger fra markedet eller offentlige biblioteker er et angreb på loven og frem for alt et angreb på Egyptens intelligens.« - Jeg er imod enhver form for konfiskering (af bøger), og hvis der fortsætter, vil det føre til, at vi bliver sat tilbage - både kulturelt og intelligent, siger han. (AP/KD) Oversat af Christina Witting Estrup