Private bag religiøs forbrugerrådgivning

Marianne Poppenwimmer tager sig altid tid til at tale med fortvivlede mennesker, ligegyldigt på hvilket tidspunkt af døgnet, de ringer til hende. Selv klokken tre om natten kan det ske, at ulykkelige forældre ringer den ældre, hvidhårede dame op i hendes lejlighed i et højhuskvarter i München for at søge trøst og vejledning - og de bliver aldrig afvist. Marianne Poppenwimmer har stiftet en selvhjælpsgruppe for pårørende til medlemmer af den katolske sekt, Engelværket. Gruppen kalder sig Initiativ Engelværk-skadede familier og består af flere end 30 familier, især forældre til unge, der er kommet ind i sekten. Marianne Poppenwimmer har påtaget sig ansvaret for selvhjælpsgruppen og taler kærligt om »sine forældre«, når hun omtaler gruppens medlemmer. Hun ved af egne erfaringer, hvad familierne må gennemgå. Lige siden 1984 har Engelværket været en del af hendes liv, fordi hendes egen datter på daværende tidspunkt selv var tilknyttet sekten. - Jeg ved, hvor slemt det er, når man ikke finder hjælp noget sted. Den første tid er den værste. Eftersom det drejer sig om en katolsk sekt, vover mange mennesker ikke at henvende sig til biskoppen eller kirken. Man føler sig helt alene, siger hun. Derfor har Marianne Poppenwimmer dannet selv-hjælpsgruppen, der har sat sig det mål at hjælpe pårø-rende til Engelværks-medlemmer og samtidig advare offentligheden mod denne sekt. Engelværket, der har sit hovedkvarter i Østrig, eksisterer inden for den katolske kirke. Sekten tilhører en ultrahøjreorienteret fløj af kirken og bygger sin lære på privatåbenbaringer af den østrigske husmor Gabriele Bitterlich, der levede fra 1896 til 1978. Sekten har en dommedagsprofeti og forbereder sig på det endelige opgør mellem engle og dæmoner. I 1987 dukkede omtale af en hemmelig håndbog for sektens ledere frem i medierne. Håndbogen indeholdt en liste med navne på 400 engle og 200 dæmoner. Det er vigtigt for sektens medlemmer at lære englenes navne, hierarkiske stilling og opgaver udenad, da hver eneste engel fungerer som en slags modgift mod en speciel dæmon. 600 sekter Marianne Poppenwimmer er en af de få i selvhjælpsgruppen for Engelværks-skadede familier, der tør stå offentligt frem, og hun har været villig til at ofre det meste af sin tid på at rejse land og rige rundt for at holde foredrag om sekten. - Hvis hvert foredrag kan forebygge, at blot en enkelt person bliver medlem af sekten, så er jeg tilfreds, siger hun. Netop fordi hun er en af gruppens få kendte personer, har hun også været mål for telefonterror fra folk, der ikke ville have, at hun ytrer kritik af Engelværket. Gid samtlige 200 dæmoner må hente dig. Telefonterroren holdt op, da jeg pudsede Engelværkets dæmoner på dem selv, siger hun. Bortset fra foredragene og telefonservicen må Marianne Poppenwimmer også bruge tid på at arrangere selv-hjælpsgruppens møder og finde logi og lokaler til medlemmerne, der ofte kommer langvejs fra. Samtidig forsøger hun at samle så mange informationer om Engelværket som muligt og har 45 ringbind fulde med artikler om sekten. Mapperne har hun af sikkerhedsgrunde hos venner og bekendte, efter at hendes lejlighed for et par år siden var udsat for et indbrud. - Hele arbejdet omkring sekten burde være noget, som staten gjorde. Der burde være et kontor med personale, der tog sig af disse sager, siger hun. Marianne Poppenwimmer er langt fra den eneste, der fører en privat kamp mod sekter. De seneste 20 år er der opstået adskillige grupper, der driver forskellige former for religiøs forbrugerrådgivning. Det drejer sig hovedsageligt om private organisationer, selvhjælpsgrupper, borgerinitiativer eller forældregrupper, der alle arbejder ulønnet. Kun de sektkonsulenter, der officielt arbejder inden for den katolske eller evangeliske kirke, har et professionelt apparat i ryggen og skal ikke ud og tigge om penge for at kunne finansiere deres arbejde. Det skønnes, at Tyskland har omkring 600 forskellige sekter, som sammenlagt har cirka 840.000 medlemmer. Yderligere benytter mere end 1,2 millioner mennesker sig af de tilbud, som sekterne giver i form af terapi og kurser. Den, der bliver medlem af en sekt, mener ikke selv, at han eller hun har et problem. Det kan derimod de pårørende have, når de ikke mere kan tale med vedkommende, eller hvis hele husholdningsbudgettet går til at betale sektens kurser. Mange forældregrupper har med tiden udviklet sig til rene anti-sekt-rådgivningskontorer. Grupperne findes overalt i Tyskland, og der er sektrådgivning mod næsten hver lille sekt, der dukker op. Psykologer kritiserer Nu har psykologer fået øje på problemerne ved at overlade sektrådgivningen til privatpersoner og kirken. Werner Gross og Beate Roderigo fra Landsforbundet af Tyske Psykologer kritiserer skarpt mange af de nye selvhjælps- og forældregrupper. - De er tildels lige så fanatiske som sekterne selv og er ofte drevet af missionske tendenser, siger Werner Gross. Werner Gross og Beate Roderigo planlægger nu at uddanne psykologer i sektrådgivning. De to psykologer vil arbejde for, at ofre for sekter i fremtiden skal blive behandlet professionelt af folk, der ikke selv har haft følelser i klemme over for sekter. Psykologerne er især bekymrede, når tidligere medlemmer af sekter engagerer sig i arbejde rettet mod den sekt, som de tidligere tilhørte. I nogle tilfælde bliver én form for fanatisme blot erstattet med en anden. Først ville de frelse verden med sekten, og nu vil de pludselig frelse verden fra sekten. Denne form for fanatisme lægger Jeanette Schweitzer ikke mere for dagen. Hun har været medlem af Scientology og rådgiver i dag på-rørende til scientologer og folk, der er trådt ud af Scientology. Når forældre søger hendes hjælp i nærheden af Saarbrücken, hvor hun bor, undersøger hun først, hvilke motiver de har for at ville have deres barn ud af Scientology. Det er vigtigt at gøre sig klart, om forældrene kun er bekymrede af økonomiske årsager, hvis de for eksempel ikke ønsker, at Scientology skal få del i familiens formue. Et andet vigtigt spørgsmål er, om der er mennesker til stede, som kan bekymre sig om personen efter en udmeldelse. Jeanette Schweitzer er kommet til den konklusion, at man ikke for enhver pris skal forsøge at få folk ud af sekter. - Hvis man med magt tvinger en person ud af en sekt, vil vedkommende ofte psykisk befinde sig i et sort hul. Vigtigt er det at gøre sig klart, at alle de problemer, der fik ham eller hende til at gå ind i organisationen, blot vil vende fornyet og forstærket tilbage efter en udmeldelse. I adskillige tilfælde vil personen være i akut selvmordsfare, siger Jeanette Schweitzer, der derfor altid arbejder tæt sammen med en psykolog. Blinde katolikker Også kirkens rolle i sektrådgivningen møder meget kritik. Marianne Poppen-wimmer beskylder den katolske kirke for at være blind over for sine egne organisationer. - Alle ved, når de bliver medlem af Scientology eller Moon-bevægelsen, at de går ind i noget, som man betragter som en sekt. Det er langt værre, når en sekt får lov til at arbejde inden for den katolske kirke. Engelværket er jo ikke ekskluderet af kirken, og mange tror, at organisationen er okay, eftersom den er en del af den katolske kirke. Nogle katolske præster støtter endda sekten åbenlyst. Adskillige er blevet medlem af Engelværket, netop fordi de havde tillid til deres egen sognepræst, som anbefalede Engelværket, siger hun. Kirkerne er ikke upartiske, men udtaler sig om konkurrenter på troens marked, hvilket kan betyde, at deres kritik ikke er saglig. For eksempel har religionsforskeren Gabriele Yonan fra Berlin skarpt kritiseret både det tyske og danske dialogcenter for deres behandling af blandt andre Jehovas Vidner. - Dialogcentret har status af at være en saglig og neutral rådgivningscentral i spørgsmålet om sekter, men i virkeligheden fører det hetz mod blandt andre Jehovas Vidner. Det er i orden, når jøder eller sigøjnere laver udstillinger om den forfølgelse, de led under Hitler, men hvis Jehovas Vidner gør det samme, så forsøger Dialogcenteret at spænde ben for arrangementet. Det var for eksempel tilfældet i byen Konstanz, hvor borgmesteren allerede havde givet tilsagn om at åbne en udstilling lavet af Jehovas Vidner. Han trak pludselig sit tilsagn tilbage, efter at det tyske Dialogcenter havde ladet ham forstå, at det kunne skade ham at blive sat i forbindelse med vidnerne, siger Gabriele Yonan. Offentligt sektkontor Nordrhein-Westfalen har som den hidtil første delstat i Tyskland med offentlige midler indrettet en såkaldt sekt-information i byen Essen. Her rådgiver terapeuter, pædagoger og teologer om sekter, og den driver også informationsarbejde i skolerne. I Bayern har politiet indrettet en offentlig sekt-råd-givningscentral, som udelukkende skrider ind, når den mener, der foreligger beviser for, at sekterne begår noget kriminelt. - Forsøg at åbne de unges øjne for, hvad det er, de går ind i. Hvis man tier, vil børnene kun føle sig forstærket i den tro, at de gør det rigtige. Børnene vil ganske vist ikke udadtil vedgive, at de har været på en gal vej, men de vil heller ikke kunne glemme den kritik, de har hørt. - Forsøg at opretholde kontakten med dem, ligegyldigt hvad der sker. Lad dem forstå, at de altid kan komme hjem. Samtidig er det vigtigt at være indstillet på selv at hente dem, hvis de vil forlade sekten, også hvis de befinder sig i et andet land. Ofte vil de stå uden en krone på lommen og kan ikke selv købe en togbillet hjem. - Vær også opmærksomme på, at de kan have brug for gode psykoterapeuter bagefter.