Derfor går Sverige og Danmark i politisk utakt

I søndags stemte svenskerne borgerligt, som danskerne gjorde i 2001, men historisk er det noget af et særsyn, at regeringsfarven i de to nabolande er ens.

Siden 1968 har danske og svenske vælgere nærmest konstant været i utakt. Danskerne har således haft borgerlige statsministre i perioderne 1968-1971, 1973-1975, 1982-1993 og fra 2001 til i dag. Mens svenskerne har haft det fra 1976-1982 og fra 1991-1994.

I sidste halvdel af 1990'erne var der altså socialdemokratiske regeringer på begge sider af sundet, men sammenfaldet var nærmest en undtagelse.

Ekstern lektor ved Århus Universitet Lars Hovbakke Jørgensen er historiker og ekspert i nordiske forhold, og han mener, der er en lang række grunde til, at de politiske forhold har udviklet sig så forskelligt i lande, der ellers på mange måder ligner hinanden.

– Først og fremmest skyldes det jo, at den socialdemokratiske tradition er langt stærkere i Sverige end i Danmark. I Sverige har storindustrien betydet mere, mens landbruget har spillet en større rolle i Danmark, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han peger også på, at svenske socialdemokrater aldrig haft personstridigheder som de danske, især siden statsminister Poul Schlüters konservative regeringer fik magten i 1980'erne. Det har svækket Socialdemokraterne herhjemme helt frem til i dag.

Netop i 1980'erne stod de borgerlige partier i Danmark nogenlunde sammen, mens de borgerlige i Sverige modsat har haft tradition for at være stærkt splittede. For eksempel brød Thorbjörn Fälldins Centerpartiregering sidst i 1970'erne sammen, fordi partierne ikke kunne enes om atomkraften.