Janteloven er på vej ud af folkesjælen

Beskedenheden har fået trange kår i den danske folkesjæl.

Nu vil vi have anerkendelse og være bedre til at anerkende andre, privat og på arbejdspladsen.

Efter at have gået sin sejrsgang i USA vinder teorien om anerkendelsen som et redskab til personlig og faglig udvikling nu også frem herhjemme.

Fænomenet, som i USA kendes under navnet "Appreciative Inquiry" og herhjemme er oversat til "anerkendende kommunikation", var for få år siden forholdsvis ukendt, men sådan er det ikke længere, lyder det blandt andre fra Berit Hertz, som rådgiver virksomheder, daginstitutioner, skoler og familier i anerkendende kommunikation.

– Tidligere var vi præget af en kultur, hvor man ikke skulle gøre væsen af sig eller stille sig op og fremhæve andres egenskaber. I dag beder folk mig om råd til, hvordan de kan blive bedre til at anerkende andre, ligesom de selv ønsker anerkendelse, siger Berit Hertz. Hun understreger, at anerkendelse ikke skal forveksles med ros.

– Ros kan være overfladisk og sætter ofte fokus på en enkelt præstation. Anerkendelse stikker dybere og handler om at bemærke individet for det, det er, siger Berit Hertz, der er selvstændig med konsulentfirmaet DETMULIGT.

En af hovedtankerne i anerkendende kommunikation er at fokusere på det positive. Det sker blandt andet ud fra den opfattelse, at mange problemer forsvinder, når de ikke får opmærksomhed.

At danskerne har taget den tankegang til sig, kan skyldes en kulturændring, vurderer Poul Poder, adjunkt i sociologi ved Københavns Universitet, som har forsket i anerkendende kommunikation.