Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Bag et problem gemmer sig en drøm om noget andet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bag et problem gemmer sig en drøm om noget andet

Der er problemer på alle arbejdspladser, og dem skal man selvfølgelig forsøge at løse. Men man skal også huske alt det gode og så fokusere på, hvorfor det er godt, og hvordan man udbreder den følelse, forklarer selvstændig konsulent Berit Hertz. -- Privatfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

TEMA: ANERKENDELSE: Berit Hertz rådgiver arbejdspladser i, hvordan de kan bruge anerkendelse til at skabe en god stemning og respekt mellem medarbejderne

De fleste af os har nok oplevet det. At være på en arbejdsplads, hvor man brokkede sig. Over chefen, arbejdstiderne, lønnen, kollegerne eller kunderne. Ja, et eller andet skulle man jo nok finde på at brokke sig over.

Men de fleste af os har nok også prøvet at sidde med fornemmelsen af, at man ikke orker mere brok. At det fylder for meget og skaber en dårlig stemning, men at det også er svært at være den, der går imod strømmen og taler positivt om jobbet, arbejdsvilkårene, ja, måske endda om chefen.

Men det er netop den kulturændring, der på mange måder gemmer sig bag begrebet anerkendelse, når man bruger det i forhold til arbejdsmarkedet.

Der er problemer på alle arbejdspladser, og dem skal man selvfølgelig forsøge at løse. Men man skal også huske alt det gode og så fokusere på, hvorfor det er godt, og hvordan man udbreder den følelse.

Annonce
Det er meldingen fra Berit Hertz, som egentlig er uddannet sundhedsplejerske og sygeplejerske, men som i dag er selvstændig konsulent i konsulentfirmaet DETMULIGT.

Her rådgiver hun virksomheder, institutioner, skoler og familier i anerkendelse. Et begreb, som man i stigende er blevet opmærksom på i erhvervslivet, daginstitutioner og skolevæsenet. Men også et begreb, som mange har det lidt svært med, fordi det hurtigt får en lugt af påtaget smiger og overdreven høflighed.

– Det første, der er vigtigt at understrege, er, at anerkendelse ikke skal forveksles med ros. Ros går ikke dybt nok og kan være rimeligt overfladisk. Derudover er anerkendelse noget, vi ikke kan få fra os selv. Det er ikke nok at blive set af sig selv. Anerkendelse opstår i relation med andre mennesker, og når det drejer sig om anerkendelsens betydning for den personlige udvikling, kan man kort fortalt sige, at jo tidligere et menneske oplever selv at være anerkendt, des tidligere kan det give anerkendelse videre til andre mennesker. Anerkendelse skaber rummelighed og opmærksomhed. Føler man sig selv bemærket, bemærker man selv andre, siger Berit Hertz, der blandt andet har redigeret bogen "Anerkendelse i børnehøjde", som handler om brugen af anerkendelse i opdragelsen og i daginstitutioner.

Da Berit Hertz for nogle år siden begyndte at arbejde professionelt med anerkendelse, oplevede hun mange steder en vis afstandtagen til fænomenet. Især på arbejdspladserne havde mange det lidt svært med at modtage anerkendelse, men også med at give den.

Men de seneste par år er der sket et ryk, oplever Berit Hertz.

– Folk er meget interesserede i, hvordan man får anerkendelsen sat mere i spil. De synes stadig, at det kan være svært at give udtryk for deres anerkendelse af andre, uden at det virker kunstigt, ligesom de føler, at der kommer for megen opmærksomhed på dem, når de selv modtager åben anerkendelse. Det er en rest af en kultur, hvor man ikke skal tro, at man er noget og ikke gøre sig til. Men i dag er forskellen, at rigtig mange kan se en mening med anerkendelse og åbent beder om gode råd til at blive bedre til at arbejde med anerkendelse, forklarer Berit Hertz.

Men hvordan gør man så, hvis man vil skabe en mere positiv og anerkendende kultur på sin arbejdsplads?

Første trin er at skabe en fælles forståelse for, at noget skal ændres. Man ændrer ikke en kultur ene mand, forklarer Berit Hertz og fortæller så, hvordan man konkret kan skabe en større bevidsthed om anerkendelse på arbejdspladsen.

– Når jeg besøger arbejdspladserne, beder jeg medarbejderne om at nævne en situation, hvor de følte sig anerkendt, og får dem så til at forklare, hvad der var specielt ved den situation, og hvorfor de husker det. Opgaven er så, at man selv bliver opmærksom på at bruge den samme form for anerkendelse over for sine kolleger. I det øjeblik, vi husker anerkendelsen af os selv, og hvor betydningsfuldt det var, har vi lettere ved at give det videre til andre. Man skal ikke fortrænge de virkelige problemer. Men sandheden er jo også, at nogle problemer forsvinder, når man holder op med at dyrke dem, siger Berit Hertz og forklarer blandt andet, hvordan hun i sit arbejde med pædagoger i daginstitutioner forklarer dem betydningen af at give hvert barn en oplevelse af at være noget særligt.

– Er der problemer med et barn, kan det let komme til at fylde meget i den måde, man som pædagog behandler barnet på. Men i stedet bør man vise barnet, at problemet dækker over en vej til at få det bedre. Det kan lyde banalt, men bag et problem gemmer sig en drøm om noget andet. Det er den drøm, man skal fokusere på frem for udelukkende at fokusere på problemet. Og så skal barnet mærke, at man har lagt mærke til en masse gode egenskaber hos vedkommende, så det ikke oplever kun at blive identificeret med et problem, siger Berit Hertz, som i det hele taget betoner vigtigheden af at fokusere på det positive.

– Det handler om at se muligheder fremfor begrænsninger. Skaber vi et negativt rum omkring os, kan vi ikke ændre os eller have det nødvendige overskud til andre. Og ligesom et dårligt humør kan smitte, kan man også tale om den smittende glæde. Man mærker det direkte fysisk, når man på sin arbejdsplads begynder at arbejde ud fra de positive oplevelser frem for at lade sig bremse af de negative, siger Berit Hertz.

Evnen til at modtage og give anerkendelse hænger dog tæt sammen med ens egen personlighed. Er man vokset op med følelsen af at være anerkendt og respekteret som individ, hviler man mere i sig selv og har derfor også mere overskud til at anerkende andre. Men selv det største selvværd har brug for anerkendelse, forklarer Berit Hertz.

– Har man fået anerkendelsen ind med modermælken, får man en grundlæggende tillid til omverdenen og angler ikke hele tiden efter at blive set. Men alle mennesker, uanset hvor god en base, de har, har brug for at blive tanket op af og til. Vi løber tør, hvis vi ikke får anerkendelse. Så findes der en gruppe mennesker, som har fået for lidt anerkendelse og derfor ikke har den gode basiskerne. De søger hele tiden opmærksomhed og ros, hvilket kan være anstrengende. Og hvad de virkelig har brug for, er ikke ros, men den dybere anerkendelse, forklarer Berit Hertz.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock