Ingen dåbspligt i nordiske søsterkirker

Den norske kirke har det ikke. Den svenske og islandske heller ikke. Men den danske får det måske: ubetinget dåbspligt. Hvis udkastet til den nye dåbsanordning bliver vedtaget, bliver den danske folkekirke den første af de nordiske kirker, der tvinger sine præster til at døbe.

I udkastet til den nye, danske dåbsanordning står der blandt andet, at præster har pligt til at døbe. Men sådan en formulering finder man ikke i lovgivningen for de øvrige nordiske kirker.

Per Tanggaard, der er seniorrådgiver i Kirkerådet i Norge, fortæller om dåb i Norge:

– I den norske kirke har præsterne ikke ubetinget dåbspligt. Det er sjældent, at en præst vægrer sig ved at døbe. Og hvis det sker, skal sagen drøftes med biskoppen. Det kan for eksempel være i forbindelse med dåb af asyl-ansøgere. Der skal man være opmærksom på, om dåben bliver misbrugt som et middel til at opnå opholdstilladelse, siger han og fortsætter:

– Men selvom der ikke er en direkte pligt, er der en stærk opfordring til at imødekomme forældre, der gerne vil have deres barn døbt, og voksne, der selv vil døbes.

For at blive døbt i den norske kirke er der visse betingelser, der skal være opfyldt. I "Dåp – alminnelige bestemmelser", der er den norske lovgivning om dåb, som kirken, biskopperne og præsterne er bundet af, står der blandt andet om barnedåb: "det er en forudsætning for dåb af børn, at de opdrages i kristen tro."

Og videre står der: "hvor geografiske eller andre forhold ikke umuliggør det, skal præsten eller en anden på præstens vegne have en samtale med forældrene om dåben og dåbsliturgien, før dåben finder sted."

Forældre, der ikke selv er medlem af den norske kirke, men alligevel ønsker deres barn døbt, kan ikke uden videre kræve det, står der i "bestemmelser om medlem-skap". Men hvis forældrene giver barnet faddere, der vil påtage sig at oplære børnene i den kristne tro, kan barnet blive døbt efter nærmere aftale med præsten.