Af Henrik Hoffmann-Hansen |
18. april 2007
Statsministeren afviser, at der er brug for et protestantisk modspil til den stærke, katolske lobby i EU
Ingen kan tale på folkekirkens vegne. Derfor bør kirken heller ikke stille sig op i køen af EU-lobbyister for at præge det europæiske fællesskab.
Det slog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fast på sit ugentlige pressemøde i går. Venstres Europa-Parlamentsmedlem Karin Riis-Jørgensen har ellers for nylig foreslået, at folkekirken nedsætter en "tænketank" eller på anden måde yder et modspil til den stærke katolske lobby i EU. Det ser statsministeren ikke noget behov for.
– Det er jo velkendt, at jeg ikke bryder mig om, at religion på den måde bliver gjort til en del af det politiske liv og det offentlige rum. Jeg mener tværtimod, at der er mange gode grunde til, at vi har mindre religion i det offentlige rum, og at vi forholder os til andre mennesker som mennesker. Og ikke forholder os til andre mennesker på baggrund af, om de er katolikker eller protestanter, muslimer, hinduer eller ateister for den sags skyld, siger Anders Fogh Rasmussen.
Han har principielt ikke noget imod tænketanke, der kan gøre os klogere, men det er ikke noget, folkekirken skal gå ind i. Vi har nemlig "den rigtige" folkekirkelige ordning, hvor ingen enkelt person eller enkelt instans kan repræsentere folkekirken eller udtale sig på folkekirkens vegne. Den vil statsministeren gerne bevare.
– Derfor mener jeg ikke, at folkekirken som folkekirke er i stand til at gå ind i og lade sig repræsentere i en sådan tænketank, siger han.
Karin Riis-Jørgensen fremhæver, at folkekirken allerede er repræsenteret i Kirkernes Europæiske Konference, KEK. Det er et samarbejde mellem 125 protestantiske og ortodokse kirker i Europa. Hendes forslag går alene ud på at bruge det medlemskab, folkekirken i forvejen har i KEK via Det Mellemkirkelige Råd. I første omgang bør man i en prøveperiode på et par år sende en repræsentant til Bruxelles. Det kunne være den europasekretær, der i forvejen er ansat.
– Vi betaler kontingent, vi er medlemmer, hvorfor så ikke bruge det til noget, spørger Karin Riis-Jørgensen.
Hun peger på, at lutherske protestanter i både Finland, Sverige og Tyskland kommer med input til den europæiske dagsorden. Moderne mennesker har et stort behov for at tale om værdier og moral, og den diskussion vil Karin Riis-Jørgensen også gerne have, at "hendes" kirke engagerer sig helhjertet i.
Et konkret eksempel er debatten om, hvorvidt der skal stå noget om kristendom i EU-traktaten. Den debat er den katolske kirke meget optaget af, mens folkekirken ifølge Karin Riis-Jørgensen har været "fuldstændig usynlig".
– Hvis man tror, at hvis vi bare tier, så tier katolikkerne også, så tager man fejl. Vi kan ikke holde religion ude af det offentlige rum bare ved at tie, siger hun.
Karin Riis-Jørgensen er i øvrigt meget forbløffet over, at KEK som organisation ikke har markeret sig stærkere over for Europa-Parlamentet. Hun har været medlem i 12 år, men først for nylig stødte hun første gang på KEK's repræsentanter. Hendes indtryk er, at de nærmest på forhånd havde opgivet at sætte sig i kontakt med hende, fordi hun som liberal nok ikke ville være interesseret.
– Det virker ikke særlig klogt, siger hun.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad