Lutherske fordømmelser står urørt

Alligevel tog den lutherske kirke i USA for nylig initiativ til at gå i krig med nogle af Den Augsburgske Bekendelses fordømmelser. Skriftet fordømmer de såkaldte anabaptister, som ikke anerkendte barnedåben og derfor gendøbte voksne. Det blev til en undskyldning over for baptister, metodister og mennonitter, som den amerikanske kirke satte i forbindelse med traditionen for voksendåb.

I den norske kirke betegner man Den Augsburgske Bekendelse som "historisk".

– De norske biskopper har aldrig forholdt sig til skriftet som noget, man behøvede at nytolke. Bekendelsen nævnes ikke engang, som i Danmark, i det norske præsteløfte. Det er noget, som hele kirken forholder sig ret afslappet til, siger Knut Erling Johansen, der er teolog og generalsekretær i sekretariatet for det norske Bispemødet.

Heller ikke den svenske lutherske kirke har taget initiativ til at ændre på Den Augsburgske Bekendelse eller fremlægge nye tolkninger.

– Men vi lægger vægt på, at Svenska Kyrkan bekender sig til den første mening med skriftet. Det var et forsøg på at gå i dialog med den katolske kirke i stedet for en kirkesplittelse. Senere blev Den Augsburgske Bekendelse grundlaget for en ny kirke og fik dermed en anden karakter. Vi kan godt lide den dialogiske vinkel, samt talen om kirkernes enhed og fællesskab i artikel 7, siger Christoffer Lundgren, som varetager Svenska Kyrkans mellemkirkelige spørgsmål.

Den lutherske kirke i verden, der tilsyneladende har været flittigst, når det gælder om at forholde sig til formuleringerne i Den Augsburgske Bekendelse, er den tyske. I den udgave af bekendelsesskriftet, som kan læses på det tyske kirkeforbunds, EKDs, hjemmeside, er førdømmelserne af blandt andet "muhammedanerne" i artikel 1 simpelthen strøget. I stedet fortæller en fodnote, at her stod noget om, hvilke religiøse retninger man forkastede, men at henvisningerne ikke er rettet mod menneskers personlige tro.

Det eneste eksempel, der kan findes på en afvisning af tidligere tiders fordømmelser, er Leunbergkonkordien. Den er skrevet i 1973 af de lutherske og reformerte kirker i Europa.

– Den er et nyt fællesskab af kirker med udspring i Luther og hans medreformator Calvin. De henholdsvis lutherske og reformerte gik hver sin vej, men Leunbergerklæringen slår en streg over de fordømmelser af hinanden, som står skrevet i forskellige bekendelsesskrifter, siger Erik Kyndal, som har oversat erklæringen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om Den Augsburgske Bekendelse på kristendom.dk