Af Inger Anneberg |
20. april 2007
MUSLIMSK TABU: Tanker om selvmord kan gøre dig til det ensomste menneske i verden, for du kan ikke fortælle det til nogen, siger kvinde fra Libanon, der har boet i Danmark siden slutningen af 1980'erne
Hun kom til Danmark som barn, fordi hendes familie fik arbejde her, og nu er Laila på 25 gift og har selv et barn. Hendes liv har været stærkt omtumlet og præget af alvorlige tab, men alligevel er hun nu så stærk, at hun for første gang tør fortælle, hvordan hun har fået hjælp.
For cirka et år siden opsøgte hun sin egen læge. Hun fortalte, at hun var stærkt fristet af enten at tage piller eller på anden måde tage livet af sig. Lægen slog alarm og fik hende til samtaler på Center for Selvmordsforebyggelse i Århus.
– I begyndelsen var jeg meget anspændt, når jeg skulle til disse samtaler, men omvendt så var jeg så fuldstændig ensom, at jeg var nødt til at forsøge. At komme på centret har gjort, at jeg er blevet langt roligere. Jeg har ikke mine selvmordstanker så ofte, og de kører ikke i ring, forklarer Laila.
I islam er det ikke tilladt at begå selvmord. Hvis du gør det, er du ikke muslim længere, fortæller hun. Flere gange har hun oplevet, at familier derfor fortier selvmordsforsøg og kalder det noget andet. Hun har også oplevet, at hvis man mister et familiemedlem ved selvmord, så vender omgivelserne familien ryggen. Den, der er død, er ikke længere muslim.
– Når man har selvmordstanker, som jeg har haft det, bliver du stemplet. Det ses som et tegn på, at du ikke er stærk i troen. Så får du at vide, at du skal læse Koranen, men at tale åbent med nogle om dine tanker, har jeg aldrig turdet, før jeg kom på Center for Selvmordsforebyggelse, forklarer Laila og fortsætter:
– Jeg er meget splittet mellem ønsker om at høre til i min kultur, hvor slægten skal holde sammen, og så erkendelsen af, at jeg er anderledes. Det, jeg har oplevet, er også, at mine problemer ikke bliver genkendt af mine egne. Folk har nok i deres eget, og blandt danskere er der så mange fordomme, når de ser mit tørklæde, at de ikke tør tale direkte med mig, fortæller Laila.
Hendes psykiske problemer og selvmordstanker er ikke noget, hun har indviet sin imam i.
– Jeg ville nok bare få skældud og få at vide, at jeg ikke er troende nok. Men jeg oplever det sådan, at det her slet ikke handler om Guds fordømmelse, men om mine medmenneskers fordømmelse.
Socialrådgiver på centret, Kirsten C. Baatrup, og centret leder, Bente Hjorth Madsen, forklarer, at selvmordstanker kan være stærkt belastende, hvis man er muslim, fordi religionen rummer et stærkt forbud. Alene ved at have tankerne er man syndig, og det betyder, at man går i en konstant tilstand af pine.
– Derfor ser vi, at nogle klienter kommer med meget fysiske symptomer. De har ondt alle steder i kroppen, fordi de ikke kan håndtere de alvorlige følelser, og de har ofte været presset af triste tanker over lang tid, siger Kirsten C. Baatrup.
I centret har man oplevet muslimske forældre, som direkte har sagt, at de skammede sig så meget over deres døt-res selvmordsforsøg, at de allerhelst ønskede, døtrene var døde.
– Den skam og skyld, man kan være udsat for, når man har en religion, der forbyder selvmord, er massiv. Alene det at turde komme her på centret er stort skridt. Vi har da også nogle, som ikke fortæller omgivelserne, at de får hjælp her, forklarer Bente Hjorth Madsen og understreger, at centret ikke registrerer, hvilken religion folk kommer med i bagagen, og at alle medarbejdere har tavshedspligt.
En del af barrieren ved at søge hjælp er, at det ikke er almindelig viden, hvad samtalebehandling går ud på. Derfor arbejder centret på en ny folder til klienter med anden etnisk baggrund, hvor de blandt andet informerer om samtalebehandling:
– At tale med andre om indholdet af dine problemer letter følelsen af at stå alene med ubehaget. Du kan for eksempel lære at få øje på dine negative tanker og i stedet finde mere realistiske alternativer, som virker, står der.
Og det er netop sådan, det har været for mig, siger Laila, som har fået et håb om, at hun vil få et bedre liv, ikke mindst fordi hun har et sikkerhedsnet i form af sin behandler på centret, Kirsten, som hun altid kan ringe til.
– Det er en enorm lettelse for mig. Nu er jeg i stand til at "udsætte selvmordet", når tankerne maser sig på, og jeg tror på, at mit liv kan blive bedre, siger Laila.
Laila er et opdigtet navn, det rigtige navn er avisen bekendt. Kvinden ønsker at være anonym, fordi det ikke almindeligt kendt, at hun har søgt hjælp mod sine selvmordstanker.
Fakta
Selvmordstal,
der ikke findes
**Selvmordsstatistikken fra WHO giver indtryk af, at selvmord stort set ikke forekommer i lande med islam som den dominerende religion. Mens den danske rate i 1998 for eksempel lå på 21 for mænd (pr. 100.000 indbyggere) og otte for kvinder, så kan man i samme statistik læse om 0,0 selvmord i Ægypten for både mænd og kvinder. Lignende tal ser man fra Jordan og Syrien, lande, som ikke har opgivet tal siden midten af 1980'erne.
Hvad siger Koranen ?
**Koranen er utvetydig, når den taler om både mord og selvmord. Den skriver blandt andet følgende: "Giv ud af jeres (menneskelige og materielle) ressourcer for Guds sag; men kast jer ikke i fordærv for egen hånd. Gør gode gerninger, for Gud elsker dem, der gør gode gerninger." (Sura 2:195).
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad