Selvmordstanker er tegn på, at man er svag i troen

Hun kom til Danmark som barn, fordi hendes familie fik arbejde her, og nu er Laila på 25 gift og har selv et barn. Hendes liv har været stærkt omtumlet og præget af alvorlige tab, men alligevel er hun nu så stærk, at hun for første gang tør fortælle, hvordan hun har fået hjælp.

For cirka et år siden opsøgte hun sin egen læge. Hun fortalte, at hun var stærkt fristet af enten at tage piller eller på anden måde tage livet af sig. Lægen slog alarm og fik hende til samtaler på Center for Selvmordsforebyggelse i Århus.

– I begyndelsen var jeg meget anspændt, når jeg skulle til disse samtaler, men omvendt så var jeg så fuldstændig ensom, at jeg var nødt til at forsøge. At komme på centret har gjort, at jeg er blevet langt roligere. Jeg har ikke mine selvmordstanker så ofte, og de kører ikke i ring, forklarer Laila.

I islam er det ikke tilladt at begå selvmord. Hvis du gør det, er du ikke muslim længere, fortæller hun. Flere gange har hun oplevet, at familier derfor fortier selvmordsforsøg og kalder det noget andet. Hun har også oplevet, at hvis man mister et familiemedlem ved selvmord, så vender omgivelserne familien ryggen. Den, der er død, er ikke længere muslim.

– Når man har selvmordstanker, som jeg har haft det, bliver du stemplet. Det ses som et tegn på, at du ikke er stærk i troen. Så får du at vide, at du skal læse Koranen, men at tale åbent med nogle om dine tanker, har jeg aldrig turdet, før jeg kom på Center for Selvmordsforebyggelse, forklarer Laila og fortsætter:

– Jeg er meget splittet mellem ønsker om at høre til i min kultur, hvor slægten skal holde sammen, og så erkendelsen af, at jeg er anderledes. Det, jeg har oplevet, er også, at mine problemer ikke bliver genkendt af mine egne. Folk har nok i deres eget, og blandt danskere er der så mange fordomme, når de ser mit tørklæde, at de ikke tør tale direkte med mig, fortæller Laila.