Stormoské

TO NYE PROJEKTER FOR en stormoské i København er på trapperne. Placeringen og arkitekturen er til diskussion. Men det centrale spørgsmål er: Hvem betaler, og hvad vil de opnå ved det? Saudi-Arabien har tidligere i flere omgange tilbudt at finansiere bygningen af stormoské på Amager i København, men danske muslimer har forståeligt nok tøvet. Den, der betaler gildet, bestemmer nemlig også musikken, og Saudi-Arabien vil via blandt andet Den Muslimske Verdensliga have indflydelse på den udgave af islam, der forkyndes. Det er et paradoks, at det land, der hører til blandt de værste undertrykkere af kristne, også er det land, der eksporterer flest moskéer til den kristne del af verden.

Den saudiske stat ønsker at udbrede islam og især fremme wahabismen, der er en intolerant, dybt konservativ og antivestlig muslimsk retning. Det kan der ikke advares nok imod. Får saudisk islam for alvor fodfæste i Danmark i form af en stormoské, vil det radikalisere danske muslimer yderligere. Men det risikerer andre arabiske og udenlandske muslimske investorer også at gøre, hvorfor enhver udenlandsk finansiering er betænkelig.

HVIS MAN VIL forstå magten i en hvilken som helst organisation, også en muslimsk moské, er det engelske udtryk "follow the money" -- følg pengestrømmen -- en god opskrift at følge. Tyrkiet har gjort samme erfaring, hvorfor den tyrkiske stat i dag ejer alle moskéer i landet, ansætter alle muslimske imamer, herunder den snes, der opholder sig i Danmark, og følger tæt med i, hvad der sker i det religiøse liv bag moskéernes mure.

Da vi for to år siden her i avisen interviewede lederen af det tyrkiske religionskontor, Ali Bardakoglu, fastslog han, at Europa kan lære af Tyrkiet. Islam skal holdes i kort snor, ellers fejludvikler religionen sig og tager magten, sagde han. Noget lignende har den nuværende franske præsidentkandidat Nicolas Sakozy været inde på i en bog, hvori han foreslår et brud med den skarpe adskillelse mellem religion og politik i Frankrig. Hvis staten ikke går ind og medfinansierer bygningen af moskéer og dermed får en vis kontrol med, hvad der sker i bygningerne, overlades det til de pengestærke muslimer, og det er i høj grad de konservative wahabister fra Saudi Arabien, mener han. Derfor bør den franske stat gøre noget ekstraordinært for at hindre udviklingen af en radikaliseret islam.

DER FINDES I dag omkring 115 småmoskéer i Danmark, og det er en naturlig udvikling, at den voksende muslimske gruppe borgere også får en større samlet moské, hvis det er det, de ønsker. Hidtil har de bare ikke kunnet blive enige. Det er ikke den danske lovgivning, der har forhindret det. Hinduer har bygget templer. Det samme har buddhister og mormoner. Det jødiske samfund har bygget en synagoge. Der er religionsfrihed i landet. Men fordi den muslimske befolkning er splittet i nationaliteter og forskellige muslimske retninger, er det blevet til de mange små moskéer. De har selv betalt dem, ligesom folkekirkens mange kirker er betalt af kirkens medlemmer over kirkeskatten. Staten har således ikke haft tradition for at blande sig i bygningen af kirker, synagoger, templer eller moskéer.

Men hvis eneste kilde til finansieringen af en stormoské i Danmark er muslimske kræfter, der fremmer en radikaliseret islam, bør den danske stat i stil med det franske forslag overveje at skyde penge i mosképrojektet. Formålet skulle være at få indflydelse på udviklingen i moskéen. Det vil være en radikal beslutning og et fuldstændigt brud med den måde, hvorpå staten hidtil har håndteret sit forhold til religiøse institutioner, men måske vil det også være det mest visionære, der kan gøres for at tackle udfordringen fra den radikale islam.