Mellem kirken og de røde faner

Salmedigter og tidligere studenter- og sognepræst i København, Hans Anker Jørgensen, nærer varme følelser for både kristendommen og fagbevægelsen. Men op igennem danmarkshistorien har de to størrelser oftest været i modstrid med hinanden. Vi har spurgt Hans Anker Jørgensen om, hvilke forskelle og ligheder han kan se mellem kirken og bevægelsen med de røde faner i dag.

Hvordan vil du karakterisere forholdet mellem fagbevægelsen og det kirkelige?

-- Historisk set opstod fagbevægelsen som en protest mod den etablerede kirke. Men det er tydeligt, hvis man ser tilbage, at det er en kristen etik, der bruges til at kritisere kirke og samfund. En af fraktionerne i arbejderbevægelsen har faktisk brugt et kors, hvor en arbejdsleder bliver korsfæstet. Så selvom man er antireligiøs, bruger man alligevel kristendommen til at tænke og argumentere med. Det ligger også i fagbevægelsens næstekærlighedstanke. Der er en omsorg for ofrene og de nødlidende, som er grundlæggende kristen.

Hvorfor har en del kristne det så svært med fagbevægelsen?

-- Jeg tror, det skyldes den antikirkelige retorik i arbejderbevægelsen. Og så har mange kristne det svært med kæft, trit og retning-metoder, hvor der ikke er plads til intern kritik og åben samtale. Det er der sjældent i kamporganisationer. Hvis arbejderbevægelsen er i kamp, som den tit er, skal man stå sammen og vise enighed udadtil. Men kristne mennesker forholder sig relativt til den politiske kamp, og de forventer ikke, at man kan indføre Guds rige på jorden, modsat nogle af de ikke-troende, som har det som deres politiske mål.

Den Kristelige Fagbevægelse får i dag flere og flere medlemmer. Hvorfor skal der egentlig være en kristelig fagbevægelse?

-- Det synes jeg heller ikke, der skal. Jeg synes, kristne mennesker skal gå ind i almindelige fagbevægelser og bidrage til, at man i alle arbejdsgrene i samfundet drøfter, hvordan man tjener fællesskabet og menneskeheden bedst i arbejdet og til Guds ære.

-- For Luther var skomageren et billede på det hellige arbejde. En skomager gør vejen hen over jorden lettere for sine medmennesker. Det satte han i kontrast til munke og nonner på klostrene, som kun arbejdede for deres egen frelse. At være til næstens og fællesskabets gavn i sit arbejde er helligt og til Guds ære. Vi bør tale om, hvordan vi kan tjene hinanden og bedst tage vare på det liv, Gud har givet os. Både i vores arbejde og i vores politiske beslutninger.

kirke@kristeligt-dagblad.dk