Landets diakonale organisationer fra KFUMs Sociale Arbejde til Blå Kors har en fleksibel personalepolitik, når det gælder kravet til frivillige og ansattes religiøse baggrund. Men en rundringning til en række organisationer viser, at kravet om at respektere eller anerkende folkekirkens grundlag stiger i takt med øget ansvar og hvor meget sjælesorg, medarbejderen skal kunne yde over for brugerne.
Samvirkende Menighedsplejer, der inspirerer og koordinerer det sognebaserede kirkelige, sociale arbejde, fik sidste år på skrift, at man anbefaler de lokale sogne at ansætte frivillige besøgsvenner uden kirkelig baggrund. Det er nu lavet om, fordi Thisted Menighedspleje stillede det som krav på årsmødet for nylig.
Vedtagelsen betyder, at vil man være besøgsven i et lokalt sogn, så anbefaler Samvirkende Menighedsplejer nu, at vedkommende har en kirkelig baggrund. Hvis man retter henvendelse til en kirkelig organisation, er forventningen, at man møder et menneske med kristen baggrund, er argumentet. I cafeer og genbrugsarbejde er det derimod ikke nødvendigt at stille krav om en bestemt tro, hedder det i det vedtagne forslag.
En rundringning til andre diakonale organisationer, som har deres formål knyttet til folkekirkens grundlag, viser, at der mere er tale om indforståede retningslinjer, end om nedfældede krav til medarbejderne i form af en egentlig personalepolitik.
Som to yderpunkter kan nævnes er Blå Kors' genbrugsbutikker, hvor man ikke stiller andre krav til de frivillige, end at de ikke taler direkte imod folkekirken. Og på den anden side Kirkens Korshærs sjælesorgstjeneste, Sct. Nikolai, hvor man dels kræver medlemskab af folkekirken og samtidig forlanger, at vedkommende skal være en lyttende og fordomsfri samtalepartner.
-- Vores korshærspræster skal naturligvis være medlemmer af folkekirken, siger kampagneleder Heiner Lützen Ank fra Kirkens Korshær.
-- Når det gælder ansættelse som rengøringsassistent eller i genbrugsarbejdet, stiller vi ingen krav om religiøs baggrund. Men vores ansatte i varmestuer og væresteder skal være medlem af folkekirken. De frivillige medarbejdere kan være muslimer, katolikker, baptister og behøver ikke være medlem af folkekirken. Men vi har generelt en forventning om, at de mennesker, der vil arbejde for os, også ved, at vi er et kirkeligt, idébetonet arbejde og bakker det op, siger Heiner Lützen Ank.
På Sankt Lukas Stiftelsen i København bruger man frivillige som besøgsvenner på stiftelsens plejehjem, oplyser forstander Lars Eyermann.
-- De frivillige skal ikke nødvendigvis have en kristen baggrund, men de skal kunne stå inde for at arbejde med på vores kristne livssyn og grundlag. Det er ikke et krav, at de kan synge en salme eller bede en bøn. Er det et ønske fra beboeren, kan de henvise til det faste personale. Men vi ser gerne, at alle kan gøre det, uden at vi spørger til deres personlige holdninger, for det er patienternes behov, der er i centrum, siger Lars Eyermann, som dog ville tøve, hvis en erklæret buddhist eller ateist søgte om at blive frivillig. Så ville afgørelsen komme an på en personlig samtale, siger han.
I KFUM's Sociale Arbejde skal ledende medarbejdere på institutionen være medlemmer af folkekirken. Det samme krav stilles ikke til frivillige, oplyser generalsekretær, Lars Rahbek.
-- Men vi har en forventning om, at de er loyale over for grundlaget for vores arbejde, værdigrundlag og formål. Det arbejder vi løbende med i forhold til kontakten og samværet med brugerne. Men vi spørger ikke til deres tro eller tilknytning, siger Lars Rahbek, som oplyser, at de institutioner, som arbejder med integration, også har muslimske, lønnede medarbejdere.
PR-konsulent, Pernille Kjær Jessen fra KFUK's Sociale Arbejde, som især arbejder blandt prostituerede, har ikke hørt om problemer omkring de ansatte og frivilliges kirkelige baggrund.
-- Vores formål er meget bredt, så hvis en person med en anden trosmæssig baggrund kan tilslutte sig det, er der ikke noget til hinder for, at vedkommende kan arbejde hos os, siger Pernille Kjær Jessen.
vincents@kristeligt-dagblad.dk