Egentlig blev denne begravelsesplads for Herodes den Store syd for Betlehem allerede fundet i 2006, men først efter omhyggelige undersøgelser valgte Det hebræiske universitet i Jerusalem at offentliggøre fundet forleden. Den ansvarlige arkæolog, Ehud Netzer, udtalte allerede i 1983, at det nærmest var en besættelse for ham at finde Herodes den Stores gravsted. -- Foto: Scanpix.
ARKÆOLOGI: Herodes den Store skabte tætte forbindelser mellem Israel og Rom, men har som regel fået negativ omtale i både jødiske og kristne sammenhænge, vurderer dansk bibelarkæolog
Historier om personer, der er omtalt i Bibelen i sammenhæng med Jesus, er blevet varmt nyhedsstof. Det måtte arkæolog Ehud Netzer fra Det Hebræiske Universitet i Jerusalem sande, da historien om hans arkæologiske opdagelse -- resterne af en royal sarkofag i borgkomplekset Herodium -- på kort tid gik medieverdenen rundt. Men også herhjemme har den store interesse for fortidens religiøse mysterier og personligheder gjort indtryk.
-- Hvis vi går 10 år tilbage, ville dette bare have været en sensation i arkæologiske og historiske kredse. Men i dag er det noget helt andet, vurderer Morten Hørning Jensen fra Aarhus Universitet, som forsker i Herodes-dynastiet og selv har deltaget i flere arkæologiske udgravninger i Israel.
Og han forstår godt fascinationskraften i historien.
-- Fundet er uhyre interessant. Det ser ud til, at vi her har graven for den vigtigste bygmester i Israel til alle tider og en af de vigtigste bygmestre i antikken i det hele taget. Det er og skal være markant, siger han, men tilføjer samtidig, at der er en væsentlig forskel på de to seneste historier om Jesu grav og Herodes den Stores grav.
-- Alle er enige om, at regenten og politikeren Herodes den Store døde. Så der er intet teologisk sprængstof eller religiøse provokationer i det fund i sammenligning med den anden historie om Jesu grav, som jo også var fascinerende nok til at trække en hel Hollywood-produktion, fortæller han.
I sin samtid var Herodes den Store dog årsag til flere religiøse stridigheder. Selvom han ikke var af jødisk slægt, lykkedes det ham i kraft af strategisk dygtighed og politisk brutalitet at udmanøvrere det jødiske dynasti, hasmonæerne, som ellers var det naturlige valg til magten. Han indgik alliancer med Rom, som satte Israel på datidens landkort, så det rejste sig fra at være provinsielt til at blive et hovedcenter i øst. Han opførte desuden bygninger, borge og fæstningsbyer -- Masada, Cæsaræa, Herodium -- som var han en anden Christian IV af Mellemøsten.
Men måske vigtigst af alt ombyggede Herodes den Store det jødiske tempel efter datidens fremmeste græsk-romerske idealer. Dermed blev Jerusalem til en turistmagnet i samtiden, men det blev også en religionsblandet by, som forargede og foruroligede flere af de traditionelle jødiske kredse.
Når Herodes' sarkofag i dag er ødelagt og inskriptionerne fjernet, så kan det skyldes, fortæller Morten Hørning Jensen, at jødiske oprørere på et senere tidspunkt bevidst har ønsket at gøre skade ham, at udslette mindet om ham.
Både i jødiske og kristne kredse har navnet Herodes i eftertiden haft en negativ klang. Barnemordet i Bethlehem, som omtales i Matthæusevangeliet vidner om en kristen forståelse af Herodes den Store som brutal, magtbegærlig og religionsforskrækket.
-- Men selvom Herodes på ligefod med andre regenter i antikken var brutal, så er det kun den ene side af sagen. Går man til den vigtige historiker Josefus, som skrev sine værker i antikken, er han samtidig med sin foragt for Herodes' tyranni fuld af næsegrus beundring for hans politiske talent og ikke mindst hans byggetekniske kunnen, siger Morten Hørning Jensen.
Da Herodes den Store døde, blev hans storrige da også delt mellem flere sønner og nåede aldrig sidenhen samme styrke eller slagkraft. Til gengæld kunne Paulus som en af kristendommens grundlæggere nyde godt af, at Israel blandt andet via Herodes sprogligt og kulturelt var blevet en mere integreret del af Romerriget. Det gjorde det nemmere at formidle en ny tro fra en lille provins til den store, dakendte verden.
hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dkFakta
Morten Hørning Jensen
**35 år. Ph.d. i teologi på en afhandling om Herodes Antipas, Herodes den Stores søn. Ansat på Aarhus Universitet som post.doc. Redigerer tidsskriftet "TEL" om bibelsk arkæologi.
Har igennem fire år deltaget i arkæologiske udgravninger i Galilæa i Israel.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
| 15 |
Et forsøg på at forstå |
23 min. siden |
| 7 |
Sv. Islamdebattens... |
2 timer siden |
| 2 | Sv. helligdage |
3 timer siden |
| 2 |
Sarrazin og jøderne |
5 timer siden |
| 4 |
Lær at blive rig ved at ødelægge... |
6 timer siden |
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende