Krisen der åbnede verden

Krigen blev nemlig starten på det, der skulle blive kendt som energikrisen. En krise, der i løbet af et enkelt år firdoblede prisen på olie, som dengang udgjorde 90 procent af det danske energiforbrug, og betød forbud mod privat bilkørsel om søndagen og indskrænkede gadebelysningen herhjemme. Og fik hele verden til at tænke i alternative energikilder.

I en tid, hvor global opvarmning står øverst på den politiske dagsorden og i mange menneskers bevidsthed, har denne periode i danmarkshistorien aldrig været mere relevant for folkeskolernes unge, siger dr.phil Harry Haue fra Syddansk Universitet, der er med i Undervisningsministeriets historieudvalg.

-- Energikrisen ændrede ikke blot vores forhold til energi. Det fik for første gang de fleste danskeres øjne op for, hvad der skete i Mellemøsten, og det ændrede vores syn på "de svage arabere". Nu havde de pludselig et våben -- olien -- som de faktisk brugte imod deres fjender, og som faktisk påvirkede den almindelige danskers hverdag. Dermed rykkede Danmark i mange menneskers bevidsthed ud af den trygge isolation og ud i en global virkelighed, hvor en krig mange tusinde kilometer væk kunne gøre, at der ikke var varme på øverste etage i parcelhuset, siger han.

Og netop Danmarks påvirkelighed af verden udenfor er et vigtigt tema for dagens unge, mener Harry Haue. For vi er aldrig blevet mere påvirkede end nu. Og energispørgsmålet har aldrig betydet så meget.

-- Èt af tidens store spørgsmål, nemlig amerikaneres interesser i Irak og i Mellemøsten i det hele taget, handler i høj grad om kontrollen over energi. Og der bliver forsket og spekuleret som aldrig før i alternativ energi. Danmark er direkte involveret i det første spørgsmål i form af vores soldater i Irak. Og vi er langt fremme i debatten om alternative energikilder, som for alvor blev sparket i gang tilbage i 1973. Lidt firkantet kan man sige, at uden energikrise var der ikke kommet vindmøller. I hvert fald først meget senere. Krisen påvirkede ikke bare historiens gang og det politiske landskab i Danmark, det påvirkede også vores måde at indrette samfundet og privatlivet på. Og sådan nogle begivenheder skal unge i dag kende til for at forstå, hvordan det, de kender til og er vant til, kan ændre sig på et øjeblik, siger han.

Energikrisen i 1973 kom i første omgang til at betyde, at USA og Sovjetunionen måtte gribe ind for at sikre fred (foreløbig)i Mellemøsten, men dermed var krisen ikke slut. De arabiske olielande dannede organisationen OPEC og satte priserne yderligere op, og den dag i dag kan variationer i olieprisen sende chokbølger gennem den vestlige verden.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

HISTORIENS KANON

Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den 25. artikel i serien.

Læs alle artikler i serien på

kristeligt-dagblad.dk