Inkaernes hemmelige by

Ja, mener mange peruaner i bjergene omkring inkabyen Machu Picchu. Inkaernes efterkommere frygter for byens overlevelse, hvis turisterne bliver ved med at strømme til byen. De ødelægger den simpelthen ved at vade rundt i ruinerne. Derfor kom sindene i kog, da en borgmester tidligere i år begyndte at anlægge en bro, der nemt og billigt vil kunne transportere turister over til Perus vigtigste turistattraktion.

Borgmesteren siger, at broen intet har med Machu Picchu at gøre. Den bliver etableret, fordi den vil spare lokale bønder for en tur på 15 kilometer, når de skal til storbyen for at sælge deres afgrøder. Den forklaring køber de ikke hos regeringen i Lima. Dens og mange andres peruaneres skrækscenarium er, at broen vil være med til øge strømmen af turister til Machu Picchu.

Og hvad er det så de mange peruanere vil beskytte fra ødelæggelse? Af samtlige 21 vidundere, der kandiderer til at blive blandt de syv vindere, er Machu Picchu en af dem med den korteste aktive levetid. Man antager almindeligvis at byen blev bygget omkring 1440 af inkarigets grundlægger, Pachacútec Yupanqui.

Allerede i 1532 var byen sandsynligvis en spøgelsesby. Inkarigets endeligt er en velkendt historie. Hurtigt blomstrede det op, men spanierne kunne inkaerne ikke hamle op med. Det var ikke så meget spaniernes våben, som gjorde det af med inkaerne. Kopper, som inkaernes immunforsvar ikke kunne håndtere, var en langt hurtigere og effektiv dræber. I 1527 var halvdelen af inkaerne blevet ofre for sygdommen. Riget var i opløsning og borgerkrig brød ud.

Inden inkariget gik under, nåede man dog at bygge byen Machu Picchu dybt inde i junglen og i en højde af cirka 2500 meter over vandoverfladen. Byens funktion er noget af et mysterium. Visse forskere mener, at der er tale om et mausoleum for byens grundlægger, fordi nogen bygninger har været belagt med guld. Andre mener snarere, at byen skulle beskytte inkaernes aristokrati i tilfælde af et angreb.

En tredje teori går på, at Machu Picchu er været en art sommerhusområde for aristokraterne. Og andre forskere tror, at byen har været et observatorium eller en art soltempel. En ting er forskerne dog enige om: Der har højst boet 7-800 mennesker i byen ad gangen.

Omkring byen var anlagt marker til at brødføde byen. Inkaerne gik tilsyneladende op i botanik, for der blev også orkideer og andre dekorative blomster. Inde i byen står den berømte intihuatana. En stensøjle placeret oven på en sten på størrelse med et piano. Det viser blandt andet jævndøgn. Når vinterens solhverv kom nærmere ville præsterne holde ceremonier for at forsøge at binde solen fast til stenen og modvirke vinterens kommen og solens forsvinden.

Uagtet byens funktion fik den en kort aktiv levetid. Alt tyder på, at den blev forladt hurtigt, men modsat de andre inkabyer fandt spanierne aldrig byen. De næste knapt fire århundrede voksede junglen sig tæt omkring byen. Kun de lokale indianere kendte til dens eksistens indtil 1911, hvor en amerikansk arkæolog fra Yale University genopdagede byen. Arkæologen, Hiram Bingham, formåede at gøre resten af verden interesseret i sin opdagelse, og gennem sine gode kontakter hos Perus regering fik Bingham lov til at låne genstande med hjem til Yale fra Machu Picchu. I omegnen af 5000 genstande hjemførte Bingham til sit universitet, og de genstande er i øjeblikket centrum i en veritabel strid mellem universitetet og Peru. Peru vil naturligvis gerne have sin kulturarv tilbage igen, hvorimod Yales advokater hævder at de med tiden har opnået ejerskab af genstandene. Perus regering truer i disse dage med sagsanlæg.

Ikke kun de mange turister udgør en trussel mod Machu Picchu. Mudderskred er dens anden fjende. I foråret 2005 blev mindst seks personer dræbt da enorme regnskyl fik mudderet til at vælte ned over komplekset.

Et år senere var den gal igen. Over tusinde turister blev fanget af mudderet og måtte evakueres. Mudderet har dog ikke kun kostet menneskeliv. Det har ligeledes sat spor i fundamentet, som regeringen ikke længere kan ignorere. Og regeringen sidder ikke blot på deres hænder. De præsenterede sidste år en bekostelig plan til 680 millioner. Planen omhandlede både reparationer, men også konstant satellitovervågning, så man hurtigere kan forebygge nye naturkatastrofer. Regeringen ville også holde antallet af besøgende på et tåleligt minimum på 2500 daglige besøgende.

Det tal bør dog være væsentlig mindre, mener de argeste kritikere, da det nogenlunde svarer til det nuværende antal. Det er imidlertid i sidste øjeblik, at regeringen reagerer. I løbet af dette år vil UNESCO inspicere inkabyens skader. Hvis de internationale eksperter ikke mener, at der er blevet iværksat tilstrækkelige vedligeholdelsesarbejder, vil de fjerne Machu Picchu fra listen over verdens kulturarv og i stedet placere byen til observation på listen over truet kulturarv.

historie@kristeligt-dagblad.dk

Machu Picchu

**Byen blev grundlagt af inkakongen omkring 1440. Byen lå cirka 50 kilometer fra inkaernes hovedstad og dens funktion er uklar. Machu Picchu blev forladt senest i 1532, og blev først genopdaget i 1911. Byen er Perus vigtigste turistattraktion og tiltrækker årligt hundredetusindevis af besøgende på trods af byens afsides beliggenhed.

Syv nye vidundere

**Verden skal have syv nye vidundere, som skal erstatte de gamle antikke, hvoraf kun pyramiderne stadig består. Det mener organisationen New Open World Co-operation, der har lavet en internetside, www.new7wonders.com, hvor man kan stemme på 21 finalister blandt menneskeskabte bygningsværker. Dette er den femte artikel i Kristeligt Dagblads serie med artikler om en række af de nominerede steder.

Man kan læse tidligere artikler her