Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Truslen fra flygtningelejrene til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Truslen fra flygtningelejrene

Libanesisk militær på vagt uden for den palæstinensiske flygtninglejr i Tripoli i det nordlige Libanon lader en ambulance passere. I går bombede militæret lejren i det, der er den værste interne konflikt i Libanon siden borgerkrigen fra 1975-1990. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Befolkningen i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon er i de seneste år blevet markant radikaliseret. I dag er lejrene hjemsted for de væbnede islamister fra hele Mellemøsten

Mens dødstallene stiger i kampene mellem Libanons sikkerhedsstyrker og den radikale islamiske organisation Fath al-Islam, fortsætter diskussionen om, hvem den nye islamiske gruppe er, og hvad dens mål er. I lyset af den stigende politiske uro i Libanon og den markante radikalisering af befolkningen i flygtningelejrene i løbet af de seneste fem-seks år opfattes de væbnede grupper i stigende grad som en strategisk trussel mod den libanesiske stat.

Siden krigene i Afghanistan og Irak, og især siden krigen mellem Hizbollah og Israel sidste år, er flygtningelejrene blevet hjemsted for væbnede islamister fra hele Mellemøsten. En række terrorangreb mod europæiske mål er blevet afsløret i løbet af de seneste år. Flere af dem har rødder i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Blandt andet førte efterforskningen af planlægningen af et terrorangreb mod et tog i Tyskland til de libanesiske flygtningelejre.

Næsten pr. refleks bliver Fath al-Islam betegnet som en libanesisk del af Osama bin Ladens organisation, al-Qaeda, fordi gruppens islamistiske idegrundlag ligger meget tæt op ad al-Qaedas.

Fath al-Islams leder, palæstinenseren Shaker al Abssi, har tidligere udtrykt sympati for al-Qaeda, og et af Fath al-Islams erklærede mål er at indføre islamisk lov, sharia, i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon.

Men den britisk fødte Libanon-ekspert Jonathan Spyer sår tvivl, om det i virkeligheden er Osama bin Ladens lange arm, der volder den libanesiske hær problemer i øjeblikket.

Jonathan Spyer fokuserer på det faktum, at Fath al-Islam stammer fra en anden, og større organisation, der hedder Fatah-Intifada. Den organisation anses i brede kredse for at blive støttet af Syrien.

-- Mens syriske embedsmænd har gjort store anstrengelser for at beskrive al Abssi og hans organisation som al-Qaeda-tilhængere, har den libanesiske ledelse gruppen mistænkt for at være den syriske ledelses lejesoldater, siger Jonathan Spyer.

Hans pointe er, at Syrien i øjeblikket har interesse i at destabilisere situationen i Libanon, fordi Libanons regering arbejder på at oprette en domstol, der skal dømme bagmændene bag mordet på tidligere premierminister Rafik al Hariri. Opklaringen af mordet ventes at lede efterforskerne og dermed også den fremtidige domstol direkte til den syriske ledelse.

General Ashraf Rifi, der er leder af Libanons interne sikkerhedsstyrker er overbevist om, at Syrien forsøger at skabe kaos i øjeblikket.

Den israelske mellemøstekspert Ehud Yaari antyder også, at det er Syrien og ikke al-Qaeda, der står bag Fath al-Islam. Ordrerne kommer fra Syrien, mens al-Qaeda er organisationens åndelige inspiration.

-- Alle organisationens medlemmer er ankommet til Libanon via Syrien, og der er ingen tvivl om, at Syrien har den største interesse i at skabe intern uro i øjeblikket, siger Ehud Yaari

Han opfatter de nuværende kampe som en slags styrkeprøve for de libanesiske myndigheder og ser det som årsagen til de voldsomme kampe.

-- Den libanesiske hær ved, at hvis det lykkes den at tromle de islamiske grupper i flygtningelejrene i den nordlige del af landet, så kan det måske også lykkes i den sydlige del af landet, hvor Hizbollah står stærkest, siger Yaari.

allan@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​