Murens fald blev Europas genforening

I næsten 40 år holdt den mur, der holdt Øst- og Vesttyskland adskilt og opdelte Europa i dem og os. Og i næsten 40 år var det 45 kilometer lange og skarpt bevogtede spærringssystem et billede på den kolde krig, som fik eskalerede helt ud i truslen om stjernekrig og atomar dommedag.

Da den begyndte at falde sent på aftenen den 9. november 1989 skete det alligevel uden egentlig modstand. Og med i faldet røg hurtigt efter resten af det skel og de ideologier, der havde præget Europa så længe. Hvorfor det gik sådan, og hvilke konsekvenser det fik, må og skal enhver skoleelev vide for at forstå det Europa, de vokser op i. Og for at forstå, hvad andre styreformer end demokratiet kan gøre ved mennesker, mener dr.phil. Harry Haue fra Syddansk Universitet, der sidder med i Undervisningsministeriets historie-udvalg.

-- Murens fald er en vigtig del af kanonen, fordi det er et samlingspunkt for alt det, der gik forud og det, der kom efter. Det giver anledning til at kigge på, hvad det var for et system, der var nødt til at mure sig inde for at overleve. Og omstændighederne der gjorde, at systemet udmargrede sig selv og døde uden kamp. Det giver også anledning til at se på den domino-effekt, faldet startede, som ændrede hele Østeuropa, siger han.

Muren blev bygget i 1961 som resultat af opdelingen af Europa efter Anden Verdenskrig. Men østtyskerne flygtede i stor stil til det mere velfungerende vest, og det gjorde en mur nødvendig. Efter en hastigt voksende folkelig opstand åbnedes en passage mellem øst og vest den 9. november, og der gives fri udrejsemulighed, og der med er fundamentet for en indemuret stat forsvundet. I løbet af natten og dagene, der fulgte hamrede tusindvis af euforiske europæere løs på muren, der dog først endeligt blev fjernet i 1991.

I denne perioder faldt en række kommunistiske styrer, blandt andet Sovjetunionen i 1991, og den kolde krig blev erklæret forbi.

-- Det er i dén grad en historisk periode i Europa, som ikke kun handler om muren, men også om alt det, der skete sideløbende. Ikke mindst Mikhail Gorbatjovs liberaliseringspolitik og Ronald Reagans stjernekrigsretorik. Og det handler om skabelsen af et nyt Europa, der igen er kommet til at ligne 1800-tallets Europa. Murens fald var ikke blot Tysklands, men hele Europas genforening, og den forståelse er vigtig, når man i dag diskuterer østeuropæiske landes optagelse i EU og NATO, siger Harry Haue.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

HISTORIENS KANON

**Undervisningsministeriets histo-rieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den 26. artikel i serien.

Læs alle artikler i serien på

kristeligt-dagblad.dk