Strid om ny jødisk begravelsesplads

Der er oprør i Mosaisk Troessamfund over et emne, som ellers tegnede til et fredeligt kompromis mellem de ortodokse og de mange sekulære jøder i Danmark: Den nye del af Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København, hvor ægtepar af jøder og ikke-jøder kan begraves sammen. Hverken overrabbineren eller de jødiske begravelsesselskaber vil følge de jødiske ægtefællers kister helt til graven.

Overrabbineren må som religiøst overhoved ikke følge en kiste ind på en gravplads, hvor der ligger ikke-jøder -- og efter aftale med overrabbineren gælder det også begravelsesselskaberne.

Mosaisk Troessamfund vurderer selv, at omkring halvdelen af de ældre jøder og op mod 80 procent af de yngre er gift med ikke-jøder.

Indtil for få år siden var det slet ikke muligt for ikke-jøder at blive begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads. Men for nogle år siden købte trossamfundet et stykke jord i tilknytning til den eksisterende begravelsesplads til blandede begravelser. Nu åbner netop denne gravplads igen fronten mellem traditionelle samt ortodokse jøder og flertallet af trossamfundets medlemmer, som er sekulære. Begravelsesselskaberne vil slet ikke gå ind på den nye plads. Både deres og rabbinerens medvirken stopper ved skellet til den nye jord -- uanset om kisten indeholder den jødiske eller den ikke-jødiske ægtefælle.

-- Det er ærgerligt, at vi er endt i den situation, og jeg kan godt forstå, hvis nogen mener, at det bliver en uværdig begravelse, siger formand for Det Forenede Israelitiske Begravelsesselskab, Jørgen Kønigshofer.

-- Men det stykke jord skulle aldrig have været indrettet til blandede begravelser, siger han, og det samme mener formændene for de to andre begravelsesselskaber.

Alle parter er enige om, at en ikke-jøde ikke skal have, og sandsynligvis heller ikke ønsker, at få en jødisk begravelse. Men for den jødiske del af parret mener tidligere overrabbiner Bent Melchior, at begravelsesselskaberne er på tynd is. For når begravelsesselskaberne tager sig af kister, der skal køres til kremering, kan det godt lade sig gøre.

-- På en eller anden måde må trossamfundet sørge for at få tilendebragt en begravelse på anstændig manér. Og hvis de eksisterende selskaber ikke vil, så må der etableres et fjerde begravelsesselskab, siger han.

Mosaisk Troessamfunds formand, Stefan Isaak, siger, at trossamfundets ledelse ikke kan blande sig i de religiøse områder. De hører under overrabbineren.

-- Men jeg har tænkt mig at kontakte begravelsesselskabernes formænd for at høre, om det kan lade sig gøre at bruge bestyrelsesmedlemmer fra selskaberne, som ikke har problemer med at følge kisterne til den blandede del af begravelsespladsen, siger Isaak, som regner med, at striden løses om 10-15 år, når både medlemmer og begravelsesselskaberne har vænnet sig til tanken.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Kirke og tro