Præster opgiver kamp mod boligpligt

Præsterne bliver i deres præstegårde. Det seneste års ophedede debat i folkekirken om det rimelige i at opretholde præsternes pligt til at bo i tjenestebolig er taget af bordet. I stedet vil Den danske Præsteforening forsøge at skaffe flere embeder uden bopælspligt, give bedre adgang til at fraflytte boligen i god tid inden pensionen og udjævne præsternes huslejer, så der ikke er så stor forskel fra egn til egn.

Det blev det foreløbige resultat af debatten på førstedagen i præsteforeningens årlige repræsentantmøde, som finder sted i disse dage i Middelfart.

Vreden var stor i præstekredse under sidste års repræsentantmøde, hvor en lang række præsteboliger netop var blevet vurderet med store huslejestigninger til følge. Et forslag om, at præsteforeningen skulle arbejde imod bopælspligten, fik dog ikke flertal på mødet sidste år.

-- Vi har valgt ikke at tage nogen afstemning på spørgsmålet i år, siger Præsteforeningens formand, Sabine Bech Hansen.

-- Menighedsrådenes politik er desuden, at de anser præsteboligen og dermed boligpligten for et gode i sognet. Men folkekirkens sognepræster vil noget med deres arbejde. Så længe vi har den tradition for, at præsteboligen er et arbejdsredskab, er det meget svært for os at sige, at vi bare afskaffer boligpligten. Kan man tilpasse boligpligten nu og i fremtiden til mere nutidige forhold, er det meget bedre end at sige, at nu afskaffer vi det hele, og så ser vi bagefter, om det skader folkekirken, siger Sabine Bech Hansen.

Hun peger på, at vreden blandt præster over bopælspligten også har gået på tonen i debatten, hvor præster er blevet anklaget for at klynke og for ikke at ville betale samme huslejer som almindelige mennesker.

-- Mange mennesker ved reelt ikke, hvad det vil sige at bo i præstebolig, og hvilke ulemper det medfører. Mange tror, at det er præsteboligen, præsten søger, men det er embedet, siger Sabine Bech Hansen.

På mødet var der flere beretninger om, hvor lidt privatliv en præst kan risikere at have i sin præstebolig, og at man som beboer af en embedsbolig står uden midler til at købe en ny bolig ved pensionen. Omvendt vil præsterne ikke have råd til at købe deres egen private bolig i visse dele af landet, hvis boligpligten blev afskaffet.

Sognepræst i København Søren Sievers sagde i et indlæg, at hvis boligpligten blev sat til afstemning på repræsentantmødet, ville den blive stemt ned, men at det var revolverpolitik.

-- Vi er ikke kommet frem til en pragmatisk holdning om bopælspligten, men nu har vi markeret vores synspunkt. Mange af os synes, at det er en god måde at være præst på ved at bo i sognet. Men smertegrænsen er ved at være nået, når ens husleje og måske løn udstilles på internettet. Hvor meget mere vil folk vide om mit privatliv, siger Søren Sievers og henviser til Kirkeministeriets offentliggørelse af præsternes huslejer.

Nu vil præsteforeningen sætte en udredning i gang omkring boligpligten og drøfte mere fleksible ordninger med Menighedsrådsforeningen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk